Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1944624_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 589 (Alm. del) af 3.
september 2018 stillet efter ønske fra René Christensen (DF)
Spørgsmål
Hvor meget mindre ville det det årlige demografiske træk blive frem mod 2025,
hvis der årligt kommer hhv. 0, 1.000, 2.000, 5.000, 10.000 og 15.000 ikke-vestlige
indvandrere til Danmark frem for det, der aktuelt lægges til grund i befolknings-
prognosen?
Oplysningerne bedes opgjort på samme måde som i svaret på spørgsmål 216.
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis
sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-
kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-
ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning
i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne
til forsvar, politi, administration mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om det årlige demografiske træk, til finansministeren
1944624_0002.png
Side 2 af 4
Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller
bedre helbred).
DREAM har på forespørgsel fra Finansministeriet foretaget nye beregninger efter
samme beregningsforudsætninger som i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 216 (alm.
del) af 21. februar 2018.
I befolkningsprognosen anvendt i Finansministeriets sene-
ste mellemfristede fremskrivning fra august 2018 udgør bruttoindvandringen fra
ikke-vestlige lande
–
herunder personer, der kommer til Danmark for at arbejde
eller studere, familiesammenførte og asylmodtagere mv.
–
i gennemsnit ca. 18.500
personer om året fra 2019 til 2025. Antages alternativt, at den årlige bruttoindvan-
dring fra ikke-vestlige lande udgør hhv. 0, 1.000, 2.000, 5.000, 10.000 og 15.000
personer, er der således tale om en betydelig reduktion,
jf. figur 1.
Nettoindvan-
dringen fra ikke-vestlige lande bliver negativ i 2019 i alle scenarierne med undta-
gelse af ét, hvilket ikke har været tilfældet de seneste 30 år,
jf. figur 2.
Figur 1
Bruttoindvandring fra ikke-vestlige lande i
befolkningsprognosens grundscenarie og i de
alternative scenarier, 2000-2025
1.000 personer
40
35
30
25
20
Figur 2
Nettoindvandring fra ikke-vestlige lande ved
befolkningsprognosens grundscenarie og i de
alternative scenarier, 2000-2025
1.000 personer
40
35
30
25
20
1.000 personer
25
20
15
10
5
1.000 personer
25
20
15
10
5
15
10
5
0
15
10
5
0
0
-5
-10
-15
0
-5
-10
-15
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Grundscenarie
5.000 personer
0 personer
15.000 personer
2.000 personer
10.000 personer
1.000 personer
Grundscenarie
5.000 personer
0 personer
15.000 personer
2.000 personer
10.000 personer
1.000 personer
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
DREAMs befolkningsprognoser er opgjort 1. januar i året. I Finansministeriet
befolkningsregnskab, der blandt andet anvendes til beregningen af det demografi-
ske træk, tages udgangspunkt i helårspersoner, som udgør årets gennemsnitsbe-
folkning. Dette betyder fx at befolkningstallet i 2019 er et gennemsnit af antallet
af personer i befolkningsprognosen 1. januar 2019 og 1. januar 2020. Herved vil
de alternative beregningsforudsætninger for bruttoindvandringen kun indebære
halv virkning på antallet af helårspersoner i 2019,
jf. tabel 1.
Hertil kommer virk-
ninger af genudvandring mv.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om det årlige demografiske træk, til finansministeren
1944624_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Forskel i befolkningstal ift. mellemfristet fremskrivning, august 2018
2018
1.000 personer
Reduktion i befolkningstallet ved
- 0 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 1.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 2.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 5.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 10.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 15.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
0
0
0
0
0
0
-10
-10
-9
-8
-5
-3
-30
-29
-27
-23
-15
-8
-49
-46
-44
-37
-24
-12
-66
-63
-60
-50
-33
-16
-83
-79
-75
-62
-41
-19
-100
-94
-89
-74
-48
-22
-115
-109
-103
-85
-55
-25
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Afrundet til nærmeste hele antal tusinde.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Sænkes den årlige bruttoindvandring fra ca. 18.500 personer i gennemsnit fra
2019-2025 til fx 10.000 personer, ventes dette at reducere den beregnede vækst i
det demografiske træk med 4�½ mia. kr. (2019-priser) i 2025,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Forskel i det beregnede demografiske træk ved alternative indvandringsforudsætninger
2019
Mia. kr. (2019-priser)
Vækst i det demografiske træk
Reduktion i det demografiske træk ved
- 0 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 1.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 2.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 5.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 10.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
- 15.000 ikke-vestlige indvandrere årligt
-1
-1
-�½
-�½
-�½
0
-2�½
-2�½
-2
-2
-1
-�½
-4
-3�½
-3�½
-3
-2
-1
-5�½
-5
-5
-4
-2�½
-1�½
-6�½
-6�½
-6
-5
-3
-1�½
-8
-7�½
-7
-6
-4
-2
-9
-9
-8�½
-7
-4�½
-2
3�½
6�½
9�½
13
16
19�½
23�½
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Anm.: Tallene i tabellen angiver den akkumulerede vækst i det demografiske træk fra 2018-niveauet.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Det bemærkes, at beregningerne er behæftet med usikkerhed. Dette skyldes ud-
over de ovennævnte forbehold bl.a., at beregningerne ikke tager højde for mulig
ændret befolkningssammensætning af ikke-vestlige indvandrere med hensyn til fx
opholdsgrundlag.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om det årlige demografiske træk, til finansministeren
Side 4 af 4
Det bemærkes desuden, at ændringen i det demografiske træk som følge af lavere
indvandring fra ikke-vestlige lande ikke afspejler den samlede påvirkning på de
offentlige finanser frem mod 2025. En stor del af indvandringen bidrager til ar-
bejdsstyrken og bidrager herved til at modvirke det tiltagende kapacitetspres på
arbejdsmarkedet. Ligeledes bidrager indvandrere i beskæftigelse positivt til de of-
fentlige finanser, blandt andet i form af betalte skatter og afgifter.
Det demografiske træk er således ikke udtryk for indvandreres nettobidrag, der
indeholder samtlige offentlige udgifter og indtægter for de enkelte personer,
jf.
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015, Finansministeriet 2018.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister