Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1944656_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 582 (Alm. del) af 3.
september 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren, med henvisning til ӯkonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag
til de offentlige finanser i 2015” redegøre for, om det vil være muligt, og om det
har været overvejet i ministeriet at anvende en fordelingsnøgle, som tager højde
for, at andelen af personers disponible indkomst, som anvendes på henholdsvis
alment forbrug, chokolade, tobak, øl, vin spiritus og ledningsført vand, falder med
stigende disponibel indkomst, og kan ministeren bekræfte at en sådan fordelings-
nøgle vil være mere realistisk, og at nettobidraget fra indvandrere og flygtninge vil
forbedres ved anvendelsen af en sådan fordelingsnøgle?
Svar
I den pågældende analyse fordeler Finansministeriet samtlige offentlige indtægter
fra forbrugsafgifter ud på baggrund af den enkeltes disponible indkomst. Det skal
ses i lyset af, at over livet er der en tæt sammenhæng mellem den enkeltes dispo-
nible indkomst og den enkeltes forbrug, da al indkomst på sigt må gå til forbrug,
når der ses bort fra arv.
DREAMs generationsregnskab fordeler ligeledes de offentlige indtægter fra for-
brugsafgifter ud på disponibel indkomst.
Der er ikke taget stilling til fordelingen af indtægterne fra forbrugsafgifter på det
detaljeringsniveau, der spørges til, da der ikke foreligger registeroplysninger for
hele befolkningens forbrug.
Ud fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse kan der observeres en sam-
menhæng mellem den enkeltes disponible indkomst og den enkeltes forbrug af
chokolade, tobak, øl, vin spiritus m.m.
1
I Forbrugsundersøgelsen indgår ca. 1.000
husstande.
På baggrund af Forbrugsundersøgelsen kan sammenhængen mellem indkomst og
forbrug af forskellige typer varer eventuelt estimeres og lægges til grund for indi-
1
Af Skatteøkonomisk redegørelse 2018 (appendiks 5C) fremgår det, at andelen af den familieækvivalerede disponible
indkomst, der bruges på chokolade, slik, cigaretter, tobak, øl og spiritus, er faldende over indkomstfordelingen. Dette
gælder ikke umiddelbart for vin. Forbruget af ledningsført vand er ikke vist i redegørelsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om anvendelse af fordelingsnøgle, til finansministeren
Side 2 af 2
vidualiseringen af de offentlige indtægter fra forskellige forbrugsafgifter. Det vur-
deres, at dette kun i begrænset omfang vil påvirke resultaterne, men vil øge stik-
prøveusikkerheden.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister