Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 574 (Alm. del) af 30.
august 2018
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del
–
spørgsmål 155 af 10. januar 2018
om væksten i det offentlige forbrug, således at svaret også omfatter 2017?
Svar
Følgende svar opgør væksten i det offentlige forbrug, hvis denne havde fulgt de
beregnede vækstrater i det demografiske træk siden 2001 på tilsvarende vis som i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 155 (alm. del) af 10. januar 2018.
Det bemærkes, at
opgørelsen er i 2018-priser.
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige data for individualiserbart offentligt forbrug
1
, som skaleres til det op-
gjorte offentlige forbrug for 2017, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således, hvor meget det of-
fentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugsudgift pr. bruger
fastholdes på samme niveau som i 2017.
Beregningerne nedenfor skal således tages med det forbehold, at den offentlige
opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid. Derfor kan der være afvi-
gelser i de beregnede vækstrater i forhold til en beregning, hvor det anvendte data
for det individualiserbare offentlige forbrug mv. blev opdateret løbende. Dermed
kan beregningen ikke direkte sammenholdes med den faktiske udvikling i det of-
fentlige forbrug. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregningen
foretages.
1
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk