Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 572 (Alm. del) af 30.
august stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget ministeren mener, regeringen har afsat
(mio. kr., 2019-priser) på det grønne område i 2019 (FFL19) og sammenholde
med 2015 (regnskabstal), 2016 (regnskabstal), 2017 (regnskabstal) og 2018 (FL18),
opgjort på hovedkonti samt initiativer og puljer i det omfang det giver mening,
idet opgørelsen bedes specificeret i kategorierne, miljø, klima og natur?
Svar
Der er spurgt til en opgørelse over udgifter på det grønne område afsat på rege-
ringens finanslovsforslag for 2019 sammenholdt med regnskabstal fra 2015-2017,
budgettal for 2018-2019, opgjort på hovedkontoniveau. Herudover efterspørges
en yderligere specificering af midlerne i initiativer og puljer samt en kategorisering
inden for miljø, klima og natur.
Det har ikke været muligt at udarbejde den efterspurgte opgørelse inden for den
givne frist.
Der arbejdes på den efterspurgte opgørelse, som oversendes til udvalget snarest
muligt. For tidligere opgørelser af grønne udgifter på finansloven i årene 2015,
2016 og på finanslovsforslaget i 2018 henvises der fx til besvarelse af spørgsmål
nr. 4 (alm. del) af 31. august 2017 fra Finansudvalget.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk