Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1935024_0001.png
•
Det er en god prognose, jeg har med. Vi er midt i et
kernesundt opsving med solid fremgang i beskæftigelsen.
Det er bestemt ikke tilfældigt. Og det vil jeg også komme ind
på.
1
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0002.png
•
Først lidt om de økonomiske udsigter.
2
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0003.png
•
Det går godt i dansk økonomi. Vi er et stykke inde i en
højkonjunktur. År for år bliver danskerne rigere.
•
Fra 2015 til 2017 steg velstanden med over 9.000 kr. pr.
dansker [målt ved BNP pr. indbygger]. Hvis prognosen holder
stik, vil det tal være oppe på 16.800 kr. pr. dansker i 2019.
•
Væksten har ligget på op imod 2 pct. i de seneste år. Vi
regner med, at det kan fortsætte. Vækstskønnet for 2018 og
2019 er 1,8 pct. i begge år.
3
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0004.png
•
Højkonjunkturen kan mærkes alle steder i landet.
•
Tidligere i år satte beskæftigelsen rekord.
2.954.222 – så
mange personer var ifølge tal fra Danmarks Statistik i
beskæftigelse i Danmark i 1. kvartal 2018.
Aldrig før i
danmarkshistorien har så mange været i arbejde som nu.
•
Med den prognose, regeringen fremlægger i dag, er der
udsigt til nye rekorder på arbejdsmarkedet hver måned, og
tre millioner-mærket er inden for rækkevidde.
•
Og det er vel at mærke ikke kun i byerne, at højkonjunkturen
kan mærkes.
•
I alle kommuner er det nu sådan, at en større andel af den
voksne befolkning er i job sammenlignet med perioden
omkring Folketingsvalget.
4
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0005.png
•
Reformer er rygraden i det nuværende opsving.
•
Vi kan takke tiltag som højere tilbagetrækningsalder, kortere
dagpengeperiode og lavere skat på arbejde for, at flere nu
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
•
Siden 2015 er den strukturelle beskæftigelse steget med
over 20.000 personer om året. Det har givet opsvinget
meget mere plads at brede sig på.
•
Og der er udsigt til, at det vil fortsætte i 2018 og 2019.
5
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0006.png
•
Vi har gjort en stor indsats for at få flygtninge og
indvandrere integreret på arbejdsmarkedet. Og det virker.
•
Flere integrationsydelsesmodtagere kommer nu i arbejde.
•
Figuren her viser integrationsydelsesmodtagere, som
på et
eller andet tidspunkt
siden 2015 har indgået i
ledighedsstatistikken.
•
Der er blevet flere ledige. Det skyldes både, at flere er
kommet til landet, og at vi har taget et aktivt valg om at
møde dem som arbejdsmarkedsparate.
•
Jeg hæfter mig nu især ved, at flere har fået et arbejde. Det
er godt nyt for den enkelte, for integrationen og for
virksomhederne.
6
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0007.png
•
Opsvinget i disse år er kernesundt.
•
Det skal vi glæde os over, for det er, som vi alle ved, ikke en
selvfølge.
•
I 00’erne kollapsede økonomien, fordi opsvinget ikke var
båret af reformer, men bobler.
•
Det sunde i opsvinget kommer til udtryk på forskellig vis.
•
Flere er kommet i arbejde, og det har øget familiernes
indkomster.
•
Det har skabt grundlaget for, at familierne år for år kan
forbruge lidt mere.
•
Men vi forbruger ikke over evne. Faktisk har stigningen i
forbruget været lidt lavere end indkomstfremgangen.
•
Under højkonjunkturen i 00’erne var situationen en anden.
•
Dengang blev der lånt og lånt med henblik på at forbruge.
Det var uholdbart. Sådan er situationen ikke nu.
7
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0008.png
•
Det vil næppe overraske nogen, at jeg især er glad for, at vi har
gjort det billigere for danskerne at købe en god bil.
•
Tre gange siden folketingsvalget har vi lempet
registreringsafgiften. Der er tale om massive lempelser, som er
kommet de danske familier til gode.
•
For den pris, man før skulle betale for en Passat, kan man i dag
få både en Passat og en Up.
•
Danskerne har taget godt imod den lavere bilbeskatning. Vi kan
se, at flere faktisk vælger at gå en klasse op i deres bilkøb.
•
Der købes nu færre af de helt små mikro-biler og flere større
biler, særligt SUV’er.
•
Det øger ikke kun køreglæden hos den enkelte, som nu har råd
til at købe en bedre bil. Det kan også øge trafiksikkerheden, fordi
det hovedsageligt er de helt små mikro-biler, der dumper i
sikkerhedstests, mens større biler yder en bedre beskyttelse.
•
Efter vi sænkede afgifterne i efteråret sidste år er der kommet
flere nye biler med topscore i [NCAP] sikkerhedstest.
•
I første halvår 2017 var 70 pct. af husholdningernes bilkøb
topscorere i sikkerhedstest. I 4. kvartal 2018 var den andel
steget til 78 pct.
8
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0009.png
•
Virksomhederne har også fået øjnene op for opsvinget. De
er begyndt at investere mere igen.
•
Vi venter, at investeringerne i gennemsnit vil vokse med 5
pct. om året i 2018 og 2019. Det er omtrent dobbelt så
hurtigt som gennemsnittet for de seneste 20 år.
•
Virksomhedernes investeringslyst afspejler, at der er brug
for et større kapitalapparatet, hvis de skal være klar til
imødekomme efterspørgsel.
•
Det vil sige, at de køber nye maskiner og investerer i ny
teknologi og patenter for blot at nævne nogle få eksempler.
•
Det skyldes også, at investeringerne har ligget lavt i nogle år,
så der er behov for at erstatte nedslidt produktionsudstyr
med noget nyt og mere tidssvarende.
•
Større investeringer er også et godt skridt på vejen i forhold
til at øge virksomhedernes produktivitet.
9
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0010.png
•
Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur.
•
Det ses ved, at outputgabet – dvs. forskellen mellem faktisk BNP
og det beregnede potentielle BNP – bliver positivt i 2018.
•
På mange måder adskiller det nuværende opsving sig fra
tidligere højkonjunkturer:
Reformer har bidraget til et historisk højt arbejdsudbud,
og de vil også virke i de kommende år.
Husholdningerne udviser en fornuftig forbrugsadfærd og
låner generelt ikke til forbrug modsat sidste
højkonjunktur.
Nye låneregler er med til at tage toppen af
boligprisstigningerne, dér hvor de stiger mest.
Ansvarlige aftalte lønstigninger er med til at sikre vores
gode konkurrenceevne.
Vi har en tilbageholdende linje i den økonomiske politik.
•
Dansk økonomi er på den baggrund inde i en robust udvikling
med gode muligheder for, at højkonjunkturen kan vare flere år
endnu.
•
Vi ser ingen tegn på overophedning af arbejdsmarkedet eller
andre tegn på ubalancer. Kapacitetspresset i dansk økonomi er
imidlertid stigende. Det stiller krav om en sikker styring, så
højkonjunkturen kan vare ved.
10
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0011.png
•
Så alt i alt må man sige, at udgangspunktet er godt, og
udsigterne er gode.
•
Det skulle gerne vare ved.
•
Derfor holder vi et vågent øje med potentielle risici.
•
For dem er der desværre også.
11
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0012.png
•
Vi kan ikke tage medvind fra den globale økonomi for givet.
•
Store lande som Kina og USA står stejlt over for hinanden og
truer med told og gengældelsestold. Det er dårligt nyt.
•
Som det ser ud nu, kan Danmark i høj grad gå ram forbi.
•
Men hvis de store lande eskalerer konflikten, ja så går det
også ud over de små lande. En tillidskrise udløst af
handelskonflikt kan dæmpe alle landes handel og vækst.
•
Samtidig rykker datoen for Brexit tættere på. Der er under et
år til, at Storbritannien træder ud af EU, men det står stadig
uklart, hvad der træder i stedet.
•
Danmark handler meget med Storbritannien sammenlignet
med andre europæiske lande.
•
Et såkaldt blødt Brexit vil efter alt at dømme kun påvirke
dansk økonomi lidt.
•
Et hårdt Brexit vil derimod ramme dansk økonomi relativt
hårdt. Både gennem den direkte handel med varer og
tjenester med briterne. Men også som følge af den
usikkerhed, et hårdt Brexit kan medføre.
12
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0013.png
•
Herhjemme vokser bekymringen for, om der kan skaffes nok
arbejdsvillige hænder.
•
Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft.
•
Reformer vil i de kommende år bidrage til, at endnu flere står til
rådighed for arbejdsmarkedet, så beskæftigelsen fortsat kan
stige – holdbart, vel at mærke.
•
Men der er en reel risiko for, at behovet for arbejdskraft
kommer til at vokse så hurtigt, at udbuddet ikke kan følge med.
•
Ikke mindst fordi opsvinget også er slået igennem i de øvrige
europæiske lande.
•
Det betyder, at vi ikke kan regne med at tiltrække udenlandsk
arbejdskraft lige så let som tidligere.
•
Der kommer stadig mange udlændinge til Danmark for at
arbejde. Men tempoet er bremset op, især for tilgangen fra de
østeuropæiske EU-lande. Hvor der i de første fem måneder af
2016 kom 2.800 østeuropæere hertil for at arbejde, så var det
tal nede på 1.000 personer i år.
•
[Talepunkterne fortsætter på næste side]
13
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
•
Jeg er meget optaget af, at virksomhederne kan blive ved med at
rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det er det, der holder
gang i væksten og skaber grundlaget for større velstand i
Danmark.
•
Før sommeren præsenterede regeringen et udspil, der skal
modvirke flaskehalse. Står man uden for arbejdsstyrken i dag,
skal man have de rette incitamenter til at komme i arbejde eller
de rigtige muligheder for at opkvalificere sig. Det skal altid bedre
kunne betale sig at være i job frem for at være forsørget af det
offentlige.
•
Derudover skal vi sørge for, at virksomhederne også har adgang
til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Hvis man kommer til
Danmark for at arbejde, skal man blive mødt af en smidig og
hurtig sagsbehandling. Der skal ikke være barrierer eller unødigt
bureaukrati. Senere i år lancerer vi nye initiativer for
international rekruttering. Det skylder vi vores virksomheder.
13
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0015.png
•
Højkonjunkturen skal gerne vare ved i mange år. Det er der
heldigvis gode forudsætninger for.
•
Men vi skal passe på med udgiftskrævende forslag.
•
Det er fristende i en tid, hvor pengene strømmer IND i
statskassen, at begynde at bruge løs. Det går ikke.
•
Vores finanslovforslag lægger lige som sidste år op til en
afdæmpet offentlig forbrugsvækst på 0,4 pct. Af de 0,4 pct. i
2019 vil 0,1 pct.-point kunne afspejle prioriteringer, der styrker
danskernes tryghed og sikkerhed. I tråd med målsætningerne i
regeringsgrundlaget.
14
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0016.png
•
Der er både meget at glæde sig over og noget at bekymre
sig om.
•
Men der er heldigvis også løsninger. De hedder reformer.
•
Når jeg kan præsentere en prognose med et kernesundt
opsving, så er det ikke kommet af sig selv.
•
Det nuværende opsving rider på en bølge af reformer, som
har gjort dansk økonomi stærkere.
•
Det nytter at gennemføre reformer.
15
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 571: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 30. august 2018 om Økonomisk Redegørelse, til økonomi- og indenrigsministeren
1935024_0017.png
•
Det var ordene.
16