Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1819638_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
UPF
16. november 2017
FIU alm. del
foreløbigt svar på spørgsmål 53 fra Josephine
Fock (ALT) stillet den 3. november 2017 til
udviklingsministeren.
Spørgsmål
Hvornår mener regeringen at de nye DAC–regler vedrørende hvilke
udgifter til flygtninge der kan medregnes som udviklingsbistand, skal
gælde fra i lyset af, at der er i kommunikeet fra DAC højniveau mødet i
Annex II står, at landene opfordres til at tage de nye regler i brug for
rapporteringen for 2017, og er der efter regeringens opfattelse noget til
hinder for dette? Hvis det er regeringens holdning, at de nye DAC-regler
først tages i brug ved finansloven for 2018 eller 2019, vil ministeren da
også redegøre for hvordan regeringen vil nå målet om, at
udviklingsbistanden skal ligge på mindst 0,7 pct. af BNP fra den
udviklingspolitiske og humanitære strategi for henholdsvis 2017 og 2018
med de nye DAC-regler?
Svar
Regeringen har igangsat arbejdet med at tilpasse den danske
rapporteringspraksis til det præciserede DAC-direktiv, og vil som en del
af denne proces træffe konkret beslutning om implementerings-
tidspunktet. Når arbejdet med at tilpasse den danske
rapporteringspraksis, og beslutningen om implementeringstidspunktet er
fuldført, vil der kunne svares mere uddybende på spørgsmålet. Det
bemærkes, at regeringen fuldt ud står inde for den nuværende gældende
praksis.
Det bemærkes yderligere, at regeringen i foråret har indført en
reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden for 2017 og frem, som
FIU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvornår de nye DAC-regler skal gælde fra, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
sikrer, at der over en rullende treårig periode afsættes 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand (tilsagn). En ændret praksis for opgørelsen af
flygtningemodtagelses-udgifter under udviklingsbistanden vil således ikke
påvirke opfyldelsen af 0,7 pct.-målsætningen.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs