Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
2042214_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. april 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 529 (Alm. del) af 28.
august 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del - spørgsmål 518 oplyse, hvor mange
færre fuldtidsbeskæftigede, der vil være i den offentlige sektor, hvis der som i
spørgsmålet indføres nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2020-2030, og vil
ministeren endvidere oplyse udviklingen i antallet af følgende stillingstyper i perio-
den 2020-2030, hvis fordelingen imellem de enkelte faggrupper holdes konstant:
SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, politibetjente, andet
sundhedsfagligt personale og socialrådgivere?
Svar
Det bemærkes indledningstvist, at
Finansudvalgets spørgsmål nr. 518 (Alm. del) af 24.
august 2018
blev trukket tilbage og erstattet af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm.
del) af 5. oktober 2018,
som der henvises til i nedenstående besvarelse.
De beregningstekniske forudsætninger om udviklingen i den offentlige beskæfti-
gelse i den mellemfristede fremskrivning er senest opgjort i
Opdateret 2025-forløb:
Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018. Nedenstående besvarelse er baseret på
beregninger på baggrund af den mellemfristede fremskrivning fra august 2018,
som tager udgangspunkt i det på daværende tidspunkt foreliggende datagrundlag,
forudsætninger mv. Danmarks Statistik har siden offentliggjort foreløbige tal for
den offentlige beskæftigelse i 2018, og der er udarbejdet nye skøn og
forudsætninger for den offentlige beskæftigelse i 2019 og 2020 i
Økonomisk Redegø-
relse,
december 2018.
Det bemærkes, at regeringen ikke har opstillet en særskilt sigtelinje for udviklingen
i den offentlige beskæftigelse, og der skønnes ikke over den fremadrettede sam-
mensætning af offentlige ansatte på stillinsgrupper.
I
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
er der i perioden 2019-2025 for-
udsat en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,4 pct. i det offentlige forbrug (ekskl.
afskrivninger). Det svarer til regeringens målsætning om en basisrealvækst i det of-
fentlige forbrug på 0,3 pct. om året tillagt den del af forsvarsløftet, som er katego-
riseret som værende offentligt forbrug. I årene 2025-2030 udgør den beregnede
gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) ca. 1¼
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om antal fuldtidsbeskæftigede, hvis der indføres nulvækst, til finansministeren
2042214_0002.png
Side 2 af 4
pct. på baggrund af beregningstekniske principper, som indgår i vurderingen af
den finanspolitiske holdbarhed,
1
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del)
af 5. oktober 2018.
På baggrund af forudsætningerne beskrevet i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25
(Alm. del) af 5. oktober 2018
indebærer de foreslåede tiltag vedrørende det offentlige
forbrug en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på -0,2 pct. om året
frem mod 2030 målt i forhold til niveauet i 2019.
I tabel 1 fremgår den beregningsteknisk forudsatte udvikling i den offentlige fuld-
tidsbeskæftigelse
2
fra 2018 til 2030 i et forløb med en gennemsnitlig årlig realvækst
i det offentlige forbrug på -0,2 pct. i 2019-2030. Den beregningsteknisk forudsatte
udvikling i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse er baseret på den forudsatte real-
vækst i det offentlige forbrug og det beregningstekniske princip om en konstant
lønsums- og varekøbskvote i det offentlige forbrug. Hvis der tages udgangspunkt i
en anden sammensætning af det offentlige forbrug, vil den forudsatte realvækst-
rate i det offentlige forbrug kunne give anledning til en anden udvikling i den of-
fentlige beskæftigelse. Der er således tale om en beregningsteknisk og illustrativ
opgørelse af udviklingen i den offentlige beskæftigelse, som ikke afspejler politiske
beslutninger om lønsumskvoten eller sammensætningen af det offentlige forbrug i
de kommende år.
Tabel 1
Beregningsteknisk udvikling i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse, 2018-2030 i et forløb med en realvækst i
det offentlige forbrug på gennemsnitligt -0,2 pct. om året frem mod 2030 (målt i forhold til 2019)
2018* 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
1.000 fuldtids-
beskæftigede
Offentlig forvalt-
ning og service
Ændring,
2019-2030
669
670
664
660
655
650
646
641
637
632
627
622
618
-52
* Den samlede offentlige beskæftigelse i 2018 er baseret på skøn fra
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter
2022,
august 2018.
Anm.: Den forudsatte udvikling i den samlede offentlige beskæftigelse i den offentlige forvaltning og service tager
udgangspunkt i Danmarks Statistiks
nationalregnskabsopgørelse.
Det er forudsat, at en fuldtidsbeskæftiget
arbejder
222 dage ∙ 7,4 timer = 1642,8 timer årligt.
Kilde: Egne beregninger baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2022,
august 2018.
I tabel 2 fremgår endvidere en række beregningstekniske regneeksempler, der un-
der de givne forudsætninger beregner udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede
SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, socialrådgivere og po-
litibetjente frem mod 2030. Antallet af offentligt beskæftigede fordelt på
stillingsgrupper er opgjort på baggrund af særskilte datakilder, som ikke er direkte
sammenlignelige med
nationalregnskabsopgørelsen,
der ligger til grund for Finansmini-
1
De beregningstekniske principper for det offentlige forbrug indebærer, at det offentlige forbrug følger befolkningsudvik-
lingen (det demografiske træk) og den generelle velstandsstigning i årene efter den mellemfristede planlægningshorisont.
2
En fuldtidsbeskæftiget
forudsættes at arbejde 222 dage ∙ 7,4 timer = 1642,8 timer årligt.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om antal fuldtidsbeskæftigede, hvis der indføres nulvækst, til finansministeren
2042214_0003.png
Side 3 af 4
steriets beregningstekniske forudsætninger om udviklingen i den samlede offent-
lige beskæftigelse,
jf. tabel 1.
Udviklingen i SOSU-assistenter, sygeplejersker mv. i
2019-2030 er beregnet ved at lade antal ansatte i 2018 udvikle sig proportionalt
med den forudsatte udvikling i den samlede offentlige beskæftigelse fra 2018 til
2030. Der er således alene tale om en beregningsteknisk sammenhæng mellem
udviklingen i den samlede offentlige beskæftigelse og udviklingen i de enkelte
stillingsgrupper. Det indebærer, at faldet på fx ca. 3.000 SOSU-assistenter fra 2019
til 2030, der fremgår af tabel 2, ikke direkte afspejler en andel af det samlede fald
på ca. 52.000 fuldtidsbeskæftigede,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at sammensætningen
af offentligt ansatte frem mod 2030 ikke kendes, og der er således udelukkende
tale om beregningstekniske regneeksempler under de givne forudsætninger.
Tabel 2
Beregningstekniske regneeksempler for udviklingen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse fordelt på
stillingsgrupper, 2018-2030 i et forløb med en realvækst i det offentlige forbrug på gennemsnitligt -0,2 pct.
om året frem mod 2030 (målt i forhold til 2019)
2018
*
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
1.000 fuldtids-
beskæftigede
SOSU-assisten-
ter
1)
Sygeplejersker
2)
Pædagoger
3)
Lærere
4)
Læger
5)
Socialrådgivere
6)
Ændring,
2019-2030
37
49
43
52
17
14
37
49
44
52
17
14
37
48
43
51
17
14
36
48
43
51
17
14
36
48
43
51
17
14
36
47
42
50
17
14
36
47
42
50
16
14
35
47
42
50
16
13
35
46
41
49
16
13
35
46
41
49
16
13
34
46
41
49
16
13
34
45
40
48
16
13
34
45
40
48
16
13
-3
-4
-3
-4
-1
-1
Politibetjente
10
10
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
-1
* Antallet ansatte i 2018 er baseret på opgjorte beskæftigelsestal.
Anm.: Det er beregningsteknisk lagt til grund, at antallet af fuldtidsbeskæftigede SOSU-assistenter, sygeplejersker,
pædagoger, lærere, læger, socialrådgivere og politibetjente i 2018 udvikler sig proportionalt med den forud-
satte udvikling i den samlede offentlige fuldtidsbeskæftigelse frem mod 2030. Den samlede offentlige
beskæftigelse tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks
nationalregnskabsopgørelse,
mens opgørelsen af den
offentlige beskæftigelse fordelt på stillingskategorier tager undgangspunkt i særskilte datakilder, som ikke er
direkte sammenlignelig med
nationalregskabsopgørelsen.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede politibetjente er opgjort
pba. Finansministeriets forhandlingsdatabase. Politibetjente er afgrænset til stillingsgruppen
polititjenestemænd og omfatter hele statens forhandlingsområde, men er eksklusiv ansatte på Grønland og
Færøerne. De øvrige stillingsgrupper omfatter kommunalt og regionalt ansatte opgjort pba. Kommunernes
og Regionernes Løndatakontor (KRL). Beskæftigelsen opgjort pba. KRL er afgrænset til tjenestemænd,
overenskomstansatte og fleksjob, men er eksklusiv ekstraordinært ansatte og elever. 1) Omfatter
stillingskategorier under overenskomstområderne
social- og sundhedspersonale, KL
og
social- og sundhedspersonale,
Regioner.
Udover stillingskategorien social- og sundhedsassistenter omfatter opgørelsen sygehjælpere,
beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter, 1. assistenter, assistenter aften/nat, plejere samt plejere og
sosu-assistenter trin 26-30. 2) Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker under
overenskomstområderne
syge- og sundhedspersonale.
3) Omfatter overenskomstområderne
pædagogisk personale i
daginstitution/klub/skolefritidsordning
samt
pædagogisk personale i dagplejeordninger.
4) Omfatter stillingskategorierne
børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. under ovenskomsområdet
lærere m.fl. i
folkeskolen og specialundervisning.
5) Omfatter overenskomstområderne
overlæger, speciallægekonsulenter, sygehuslæger,
underordnede læger
samt
kommunallæger.
6) Omfatter overenskomstområderne
Socialrådg./socialformidlere, KL
og
Socialrådgivere, Regioner
samt stillingskategorien socialformidlere, Gentofte under overenskomstområdet
Administration og it mv., KL.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om antal fuldtidsbeskæftigede, hvis der indføres nulvækst, til finansministeren
2042214_0004.png
Side 4 af 4
Kilde: Egne beregninger baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2022,
august 2018, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og Finansministeriets for-
handlingsdatabase.
Det er ikke muligt at opgøre antallet af SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædago-
ger, lærere, læger og politibetjente som andele af den samlede offentlige beskæfti-
gelse. Det skyldes, at der ikke findes én sammenhængende statistik for den offent-
lige beskæftigelse med en tilstrækkelig detaljeringsgrad. Danmarks Statistik offent-
liggør således ikke tal for den offentlige beskæftigelse fordelt på stillingsgrupper.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, læ-
rere og læger er i stedet opgjort på baggrund af data fra Kommunernes og Regio-
nernes Løndatakontor (KRL), der dækker regionalt og kommunalt ansatte. Antal-
let af fuldtidsbeskæftigede politibetjente er opgjort på baggrund af Finansministe-
riets forhandlingsdatabase.
3
Opgørelserne baseret på de to særskilte datakilder er
ikke direkte sammenlignelig med den offentlige beskæftigelse opgjort i Danmarks
Statistiks
nationalregnskab.
Det skal understreges, at der i den mellemfristede fremskrivning er tale om en be-
regningsteknisk sammenhæng mellem den forudsatte realvækstrate i det offentlige
forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Der er således ikke tale om
en konkret vurdering af udviklingen i den offentlige beskæftigelse på baggrund af
den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug. Det afspejler bl.a., at der ikke er
en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det offentlige forbrug og udviklin-
gen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen mellem det offentlige forbrug
og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det
offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor
–
og dermed af offentligt
ansatte
–
og hvor stor en del, der købes i form af varer og tjenesteydelser fra pri-
vate leverandører
–
og dermed produceres af privat ansatte. Derfor er antallet af
offentligt ansatte ikke i sig selv et mål for omfanget eller kvaliteten af den offent-
lige service, men et udtryk for hvor stor en del af de offentlige ydelser, der produ-
ceres af offentligt ansatte frem for fx privat ansatte.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
3
Finansministeriet opgør normalvist antal politibetjente pba. Rigspolitiets opgørelse. Rigspolitiet opgør politibetjente i antal
personer og ikke antal fuldtidsbeskæftigede. Antallet af fuldtidsbeskæftigede politibetjente er i stedet opgjort pba. Finansmi-
nisteriets forhandlingsdatabase. De to opgørelser er ikke direkte sammenlignelige. Det skyldes primært opgørelsen i hhv.
personer og fuldtidsbeskæftigede. Hertil kommer, at Rigspolitiets opgørelse inkluderer politistuderende og åremålsansatte.
Rigspolitiet opgør antal politibetjente til knap 11.000 personer i 2018, mens Finansministeriets forhandlingsdatabase opgør
antal fuldtidsbeskæftigede politibetjente til knap 10.000 i 2018.