FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm. om effekten i 2030 på GINI for hele befolkningen, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. april 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 528 (alm. del) af 28.

august 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del

–

spørgsmål 518 ligeledes oplyse

effekten i 2030 på GINI for hele befolkningen samt effekten på den disponible

indkomst for forskellige familietyper?

Svar

Finansudvalgets spørgsmål 518 af 24. august 2018 er taget tilbage og med en en-

kelt tilføjelse stillet på ny som spørgsmål 25 af 5. oktober 2018. De opgjorte for-

delingsvirkninger nedenfor relaterer sig til de tiltag, der er nævnt i spørgsmål 25.

Der henvises til svaret på finansudvalgets spørgsmål 25 for en nærmere beskri-

velse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af de enkelte tiltag, som er nævnt i

spørgsmålet.

I opgørelsen af den samlede fordelingsvirkning af de 39 tiltag kan tiltagene deles i

fire grupper:



21 tiltag, hvor der er opgjort en fordelingsvirkning, jf. tabel 1 nedenfor.



2 tiltag, hvor det ikke har været muligt at opgøre en fordelingsvirkning. Det

gælder afskaffelse af bo- og gaveafgiften samt skatteyderbetalt tandlæge til kro-

nikere, der er set bort fra pga. datamæssige begrænsninger.



6 tiltag, hvor det er valgt, at tiltaget ikke skal indgå i fordelingsberegningen.

Det gælder afskaffelsen af seniorjobordningen, sænkelsen af beløbsgrænsen i

beløbsordningen, afskaffelse af uddannelsesloftet og afskaffelse af efterlønnen

og forhøjelse af folkepensionsalderen, der påvirker indkomsterne gennem en

adfærdsændring, som normalt ikke indgår i de umiddelbare fordelingsvirknin-

ger. Derudover er der set bort fra tiltaget om, at kompensationsgraden for

kontanthjælpsloftet sænkes til 75 pct., idet det er således uklart, hvad kompen-

sationsgraden skal ses i forhold til, samt tiltaget om nedlæggelse af regionerne,

idet det ikke er angivet, hvad regionerne skal erstattes af.



10 tiltag, hvor tiltaget enten vurderes at være af en så beskeden størrelsesor-

den, at det ikke har nævneværdi betydning for indkomstforskellene (herunder

indførelsen af en social ombudsmand og afskaffelse af partistøtte), eller som

hovedsagelig påvirker husholdningerne gennem overvæltning i priser eller ned-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm. om effekten i 2030 på GINI for hele befolkningen, til finansministeren

Side 2 af 4

væltning i løn og som derfor vurderes at være omtrent fordelingsneutrale (her-

under sænkelse af selskabsskatten, reduktion af erhvervsstøtten, afskaffelse af

arbejdsskadeafgiften).

På nær de to tiltag, der er set bort fra af datamæssige eller opgørelsesmæssige årsa-

ger, vurderes tiltagenes samlede fordelingsvirkning således at være afspejlet ved

fordelingsvirkningen af de 21 tiltag, der er opgjort en fordelingsvirkning af.

Samlet set vurderes tiltagene at have en fordelingsvirkning svarende til en stigning

i indkomstforskellene på ca. 3,7 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Inden for

gruppen af beskæftigede skønnes en fordelingsvirkning svarende til en stigning i

indkomstforskellene på 2,0 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af de forslåede initiativer opgjort ved Gini-koefficienten

Beskæftigede

Hele

befolkningen

Pct.-point

Direkte virkning

Afskaffelse af topskatten, afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og re-

duktion af det skrå skatteloft

Indførelse af et nyt fradrag på 84.000 kroner årligt ved en forhøjelse af det eksiste-

rende personfradrag for personer i beskæftigelse, samt et fradrag på 84.000 kro-

ner for arbejdsmarkedsbidraget for personer i beskæftigelse

Fribeløb på SU fjernes, så studerende kan tjene hvad de vil ved siden af SU’en

Fjerne progressionen i beskatningen af aktieindkomst, dvs. aktieindkomstbeskat-

ningen nedsættes til 27 pct.

Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdibeskatningen

Inflationsregulering (forbrugerprisindeks) af overførselsindkomster i perioden

2020-2030

Reduktion af fradraget for faglige kontingenter til 3.000 kr.

Afskaffelse af dimittenddagpenge

Omdannelse af børnecheck, så forældre kan udnytte børns personfradrag

Indirekte virkning via afgifter

Registreringsafgiften fjernes

Sænke afgifter på grænsehandelsfølsomme i retning af varer til tysk niveau for 4

mia. kr.

NOx-afgiften afskaffes

Afskaffelse af afgift på forsikring af lystbåde

Samlet inkl. indirekte virkning via afgifter

Indirekte virkning via offentligt forbrug

Samlet

0,94

1,49

-1,02

-0,03

0,23

0,02

0,14

0,01

0,05

0,16

0,19

-0,03

0,00

1,10

0,92

2,02

1,81

1,28

-0,31

-0,07

0,26

0,02

0,50

0,00

0,05

0,08

0,17

0,21

-0,04

0,00

1,98

1,70

3,68

Anm.: Virkningerne er regnet med udgangspunkt i den rækkefølge tiltagene er opstillet i spørgsmålet.

Sum af 8 tiltag:

Bedre og tidligere behandling i sundhedsvæsenet ved en udvidet fritvalgsordning, Øget

bevilling til fri forskning, Demografisk træk på offentlig service i perioden 2020-2030, Midler til

forsvaret, Fastholdelse af stigning i offentligt forbrug som følge af forsvarsforliget, Nulvækst i det

offentlige forbrug i perioden 2020-2030, 10 pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor

Afskaffelse af værnepligt.

Kilde: Egne beregninger på basis af lovmodellens datagrundlag og registeroplysninger fra Danmarks Statistik.

Det skal bemærkes, at der til vurderingen af fordelingsvirkningerne ikke knytter

sig de samme udfordringer til at opgøre en samlet virkning, som det er tilfældet

for f.eks. virkningen på offentlig saldo, arbejdsudbud og velstand. Det skyldes ho-

vedsagelig, at fordelingsvirkningerne opgøres med udgangspunkt i de umiddelbare

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm. om effekten i 2030 på GINI for hele befolkningen, til finansministeren

Side 3 af 4

virkninger før adfærd, og at usikkerheden i vurderingen af de enkelte tiltag hoved-

sagelig knytter sig til adfærdsvirkningen. Derudover er der i fordelingsopgørelsen

taget højde for krydseffekter, idet virkningen er opgjort som marginalvirkningen i

forhold til en situation, hvor de tidligere elementer i beregningsrækkefølgen er im-

plementeret.

Af den samlede fordelingsvirkning kan ca. halvdelen af virkningen henføres til til-

tag, der har en direkte virkning på de målte indkomstforskelle, mens den anden

halvdel vedrører tiltag, der ikke direkte berører de opgjorte disponible indkomster,

men indirekte kan tillægges en fordelingsvirkning ved at indregne værdien af af-

giftsændringer og ændringer i det offentlige forbrug som en ækvivalent virkning

på den disponible indkomst.

Virkninger af ændringer i skatter og overførsler er opgjort ved ændringen i befolk-

ningens familieækvivalerede disponible indkomster, dvs. den samlede efterskat-

indkomst for familien fordelt ligeligt på familiens medlemmer, idet der i fordelin-

gen tages højde for stordriftsfordele ved at være flere om at dele de fælles udgifter,

jf. fx

Fordeling og incitamenter

for en beskrivelse af principperne for opgørelse af de

disponible indkomster

Indkomstskattevirkninger er opgjort med udgangspunkt i gældende fuldt indfa-

sede skatteregler i 2025, hvor der endvidere er taget højde for demografiske æn-

dringer mv. frem mod 2025. For visse af tiltagene knytter der sig særlige bereg-

ningsforudsætninger. Disse er der kort redegjort for i

boks 1.

Boks 1

Beregningsforudsætninger

Ejendomsværdibeskatning

Fordelingsvirkningen af afskaffelsen af progressionen i ejendomsværdibeskatningen er baseret på de

ejendomsværdier, der lå til grund for ejendomsværdiskatten i 2016, dvs. de gamle vurderinger. Modellen for

overgang til de nye vurderinger bygger på et princip om, at omtrent den samme andel, som under de gamle regler,

skal betale den progressive ejendomsværdiskat. Da provenuskønnet for ophævelse af progressionen er baseret på

de nye vurderinger, kan fordelingsvirkningen skønnes ved en skalering af virkningen ved ophævelse af

progressionen beregnet på 2016-grundlag.

Registreringsafgift

Fordelingsvirkningen af en afskaffelse af registreringsafgiften er baseret på gevinsten for de personer, der i et givet

år anskaffer sig et nyt køretøj. Konkret er det taget udgangspunkt i den betalte registreringsafgift på køretøjer med

første indregistreringsdato i 2016. Er der blandt disse køretøjer registreret en privat ejer i 2016, er den betalte

registreringsafgift tildelt denne person som en gevinst ved afskaffelsen. Hvis der blandt de resterende køretøjer er

en privat bruger, er registreringsafgiften på tilsvarende vis tildelt denne som en gevinst ved afskaffelsen. En gevinst,

der i praksis formentlig betales over en leasingperiode på mere end ét år. De resterende køretøjer er ren erhverv og

tillægges ingen fordelingsvirkning ud fra en betragtning om, at disse gevinster nedvæltes i løn eller overvæltes i

priser. Der er således tale om en forholdsvis simpel tilgang til opgørelse af fordelingsvirkningen af en afskaffelse af

registreringsafgiften, hvor der ikke er taget højde for, at afgiften vedrører et forbrugsgode, som har en lang levetid.

Var registreringsafgiften fordelt på køretøjets forventede levetid ville gevinsten for den enkelte formentlig være

mindre og ville berøre en større del af befolkningen. Begge dele ville trække i retning af mindre fordelingsvirkning af

en afskaffelse af registreringsafgiften.

Fx bilag 4.1 side 118 i

https://www.oim.dk/media/18672/fordeling-og-incitamenter-2017pdf.pdf

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 528: Spm. om effekten i 2030 på GINI for hele befolkningen, til finansministeren

Side 4 af 4

Fordelingsvirkningen af en fjernelse af fribeløbet, så den studerendes anden indkomst ikke har betydning for den

udbetalte ydelse, er beregningsteknisk opgjort ved at tildele en SU-ydelse til studerende på SU-berettigede

uddannelser i de uger, hvor de ikke modtager SU. Niveauet for den tildelte ydelse er opdelt efter om personen er

hjemmeboende eller udeboende og efter om den igangværende uddannelse er en ungdomsuddannelse eller en

videregående uddannelse. Der er set bort fra evt. forsørgertillæg.

Offentligt forbrug

Fordelingsvirkningen af ’Demografisk

træk på offentlig service i perioden 2020-2030’,

’Fastholdelse

af stigning i

offentligt forbrug som følge af forsvarsforliget’,

’Nulvækst

i det offentlige forbrug i perioden 2020-2030’

og ’10

pct.

produktivitetsforbedring i den offentlige sektor’

er baseret på en skalering af fordelingsvirkningen

af en generel

ændring i det offentlige forbrug, dvs. en proportional op- eller nedskalering af alle dele af det offentlige forbrug, så

det indbyrdes forhold mellem de forskellige udgiftsgrupper er uændret. Tilsvarende er fordelingsvirkningen af ’Øget

bevilling til fri forskning’,

’Midler

til forsvaret’

og ’Afskaffelse

af værnepligt’

baseret på en skalering af

fordelingsvirkningen af en ændring i det kollektive offentlige forbrug.

Den opgjorte fordelingsvirkning af de 39 tiltag skal ses i forhold til et aktuelt ni-

veau for indkomstforskellene på 27,8 pct. målt ved Gini-koefficienten i 2016 og i

forhold til, at tiltagene bidrager til at øge vækstpotentialet i den private sektor mar-

kant, herunder i kraft af øget arbejdsudbud og privat beskæftigelse.

Set i forhold til de seneste større skattereformer er fordelingsvirkningen af de 39

tiltag dog relativt markant. Således er der opgjort en fordelingsvirkning af

Forårs-

pakke 2.0

på 0,45 pct.-point, en fordelingsvirkning af

Skattereformen 2012

på 0,27

pct.-point og en fordelingsvirkning af

Lavere skat på arbejde og større fradrag for pensi-

onsindbetalinger

på 0,13 pct.-point.

Virkningen af tiltagene for forskellige familietyper eftersendes i et opfølgende svar

så snart det er muligt.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister