Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1940161_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 527 (Alm. del) af 28.
august 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det demografiske træk fordelt på udgiftsområder og 5-års
alderstrin, således at det fremgår hvor store udgifterne i gennemsnit forventes at
være pr. borger indenfor et givent udgiftsområde og et givent 5-års alderstrin?
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige data for individualiserbart offentligt forbrug
1
, som skaleres til det op-
gjorte offentlige forbrug for 2017, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige
–
herunder fx i form af bedre og billige-
re operationsformer i sundhedsvæsenet
–
og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over sundhedsvæsenet (medicin,
1
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministeren vil oplyse demografiske træk fordelt på udgiftsområder og 5-års alderstrin, til finansministeren
1940161_0002.png
Side 2 af 4
hospitaler, plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) samt
fritid og kultur. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og
herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, fx udgifter til fritid
og kultur, der ligesom det kollektive offentlige forbrug (forsvar, politi, centralad-
ministration mv.) fordeles ligeligt blandt alle borgere.
Det bemærkes, at der i beregningen af det demografiske træk ikke tages højde for,
at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige om-
kostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en
stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i
udgifterne til forsvar, politi, administration mv. Desuden indregnes ikke adfærds-
ændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed eller ændret træk på sundhedsvæse-
net pga. af nye behandlingsmuligheder eller bedre helbred).
De individuelle offentlige udgifter udgør godt tre fjerdedele af det offentlige for-
brug. Der er stor forskel på, hvor mange individuelle offentlige serviceydelser,
hver aldersgruppe modtager. Generelt gælder det, at de gennemsnitlige serviceud-
gifter til ældre er højere end udgifterne til børn og unge, mens personer i de er-
hvervsaktive aldre i gennemsnit trækker mindst på de individuelle offentlige ser-
viceydelser,
jf. figur 1.
Tabel 1 indeholder en opgørelse af de gennemsnitlige udgif-
ter pr. person fordelt på udgifter og 5-års alderstrin i 2017.
Figur 1
Aldersfordelt individuelt offentligt forbrug pr. person, 2017 (2019-priser)
1.000 kr.
250
1.000 kr.
250
200
200
150
150
100
100
50
50
0
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Sundhed
65
70
75
80
85
90
0
Fritid, kultur mv.
Social beskyttelse
Undervisning
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Væksten i det demografiske træk drives i de kommende år dels af, at befolkningen
stiger, dels af at befolkningssammensætningen forskydes mod et forøget antal i de
ældre aldersgrupper. Fordi udgifter knyttet til de ældre aldersgrupper er væsentligt
højere end de øvrige aldersgrupper, herunder navnlig udgifter til sundhed og soci-
al beskyttelse, trækker det i retning af en højere vækst i det demografiske træk,
jf.
figur 2 og 3.
I beregningen af det demografiske træk korrigeres for, at befolkningens forvente-
de sundhedstilstand skønnes at blive forbedret fremadrettet, såkaldt
sund aldring.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministeren vil oplyse demografiske træk fordelt på udgiftsområder og 5-års alderstrin, til finansministeren
1940161_0003.png
Side 3 af 4
Dvs. en 80-årig i 2040 forventes at leve længere og have et bedre helbred end en
80-årig i dag, og herved have et lavere træk på helbredsrelaterede udgifter som fx
hospitaler, medicin og hjemmepleje. Korrektionen for sund aldring mindsker så-
ledes isoleret set det demografisk betingede pres på de offentlige udgifter fremad-
rettet.
Figur 2
Aldersfordelt befolkning, 2017 og 2040
Figur 3
Demografisk træk på individuelt offentligt forbrug
pr. person, 2017-2080
1.000 personer
100
90
80
70
60
50
40
1.000 personer
100
90
80
70
60
50
40
Indeks (2017=100)
130
Indeks (2017=100)
130
120
120
110
110
100
100
30
20
10
0
30
20
10
0
90
90
80
0
10
20
30
2017
40
50
60
70
2040
80
90
2020
2030
2040
2050
2060
2070
80
2080
Undervisning
Social beskyttelse
Sundhed
Fritid, kultur mv.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om ministeren vil oplyse demografiske træk fordelt på udgiftsområder og 5-års alderstrin, til finansministeren
1940161_0004.png
Tabel 1
Aldersfordelt demografisk træk pr. person fordelt på 5-års aldersintervaller, 2017
0-4
1.000 kr. (2019-priser)
Individuelt offentligt forbrug
- Undervisning
- Sundhed
- Social beskyttelse
- Fritid, kultur mv.
Kollektivt offentligt forbrug
Demografisk træk pr. person
89
2
16
69
2
21
110
93
48
11
31
2
21
114
98
71
12
13
2
21
118
87
61
12
12
2
21
107
64
35
12
14
2
21
84
51
19
15
15
2
21
72
41
8
16
15
2
21
61
37
4
16
15
2
21
57
36
2
17
15
2
21
57
38
2
19
15
2
21
58
41
1
23
15
2
21
62
46
1
27
16
2
21
67
52
1
33
16
2
21
72
58
0
40
15
2
21
79
71
0
52
17
2
21
92
92
0
67
22
2
21
112
128
0
91
34
2
21
148
188
0
131
55
2
21
209
310
0
210
97
2
21
330
5-9
10-14
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84
85-89
90+
Memopost, 1.000 personer
299
326
336
348
391
380
334
341
383
392
422
365
341
328
318
206
133
76
44
Anm.: Udgifterne til det aldersfordelte offentlige forbrug er beregnet som vægtet gennemsnit indenfor hver aldersgruppe.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk