Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 524 (Alm. del) af 28.
august 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde og oversende en opgørelse af udgifterne til at dække det
demografiske udgiftstræk i det offentlige forbrug samlet set, fordelt på delsekto-
rerne (stat, regioner og kommuner), samt fordelt på de væsentligste velfærdsom-
råder, f.eks. børn, undervisning, sundhed, ældre mm., idet opgørelsen bedes op-
gjort for hvert år i perioden 2019 til 2030 i både procentvis årlig vækst og i mia.
kr. (med to decimaler)?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at den aktuelle planlægningshorisont for finanspo-
litikken og de mellemfristede fremskrivninger er til 2025. Inden for den mellemfri-
stede planlægningshorisont kan den til enhver tid siddende regering tilrettelægge
sin finanspolitik.
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis
sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk