Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1938275_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 524 (Alm. del) af 28.
august 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde og oversende en opgørelse af udgifterne til at dække det
demografiske udgiftstræk i det offentlige forbrug samlet set, fordelt på delsekto-
rerne (stat, regioner og kommuner), samt fordelt på de væsentligste velfærdsom-
råder, f.eks. børn, undervisning, sundhed, ældre mm., idet opgørelsen bedes op-
gjort for hvert år i perioden 2019 til 2030 i både procentvis årlig vækst og i mia.
kr. (med to decimaler)?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at den aktuelle planlægningshorisont for finanspo-
litikken og de mellemfristede fremskrivninger er til 2025. Inden for den mellemfri-
stede planlægningshorisont kan den til enhver tid siddende regering tilrettelægge
sin finanspolitik.
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis
sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren vil udarbejde og oversende en opgørelse af udgifterne til at dække det demografiske udgiftstræk i det offentlige forbrug, til finansministeren
Side 2 af 4
Herudover er det vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et
betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-
del af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af mid-
lerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil kunne
tilføres ekstra ressourcer. Reduktionen af udgifterne forbundet med asyl og inte-
gration i de senere år har således alt andet lige muliggjort prioritering af andre
udgiftsområder inden for den samlede udgiftsramme.
Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og effektiviseringer at frigø-
re midler og dermed mindske behovet for øget offentligt forbrug.
Eksempelvis frigøres effektiviseringsgevinsterne fra de nye sygehusbyggerier fra
2017 og frem,
jf. økonomiaftalerne for 2017, 2018 og 2019 med Danske Regioner,
og det
er aftalt med regionerne, at de frigjorte midler anvendes til ny sygehusaktivitet.
Det demografiske træk kan derfor ikke sammenlignes med behovet for øget of-
fentligt forbrug.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-
kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-
ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning
i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne
til forsvar, politi, administration mv.
Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder eller
bedre helbred).
Set i lyset af de nævnte forbehold vil det gå ud over beregningens præcision at
opgøre væksten i det demografiske træk med to decimaler, hvorfor ovenstående,
på linje med tidligere besvarelser, er afrundet til halve mia. kr. og pct. med én de-
cimal.
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over sundhedsvæsenet (medicin,
hospitaler, plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) samt
fritid og kultur. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og
herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, fx udgifter til fritid
og kultur, der ligesom det kollektive offentlige forbrug (forsvar, politi, centralad-
ministration mv.) fordeles ligeligt blandt alle borgere. Væksten i det demografiske
træk fordelt på underkomponenter fremgår af tabel 1.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren vil udarbejde og oversende en opgørelse af udgifterne til at dække det demografiske udgiftstræk i det offentlige forbrug, til finansministeren
1938275_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk fordelt på underkomponenter, 2019-2030
2019 2020 2021
Pct.
Individuelt offent-
ligt forbrug
- Undervisning
- Sundhedsvæsen
- Social beskyttelse
- Fritid, kultur mv.
Kollektivt offent-
ligt forbrug
I alt
0,7
-0,3
1,1
0,9
0,5
0,5
0,7
0,7
-0,4
1,1
1,0
0,5
0,5
0,6
0,7
-0,5
1,1
1,0
0,5
0,5
0,6
0,7
-0,5
1,1
1,0
0,5
0,5
0,6
0,7
-0,4
1,1
1,1
0,5
0,5
0,7
0,8
-0,3
1,1
1,1
0,5
0,5
0,7
0,8
-0,2
1,1
1,1
0,5
0,5
0,7
0,8
-0,1
1,1
1,0
0,4
0,4
0,7
0,8
0,0
1,1
1,0
0,4
0,4
0,7
0,8
0,1
1,1
0,9
0,4
0,4
0,7
0,8
0,3
1,0
0,9
0,4
0,4
0,7
0,8
0,4
1,0
0,8
0,4
0,4
0,7
0,7
-0,2
1,1
1,0
0,5
0,5
0,7
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
2019-
2030
Mia. kr. (2019-priser)
Individuelt offent-
ligt forbrug
- Undervisning
- Sundhedsvæsen
- Social beskyttelse
- Fritid, kultur mv.
Kollektivt offent-
ligt forbrug
I alt
2�½
0
1�½
1
0
�½
3�½
2�½
-�½
1�½
1
0
�½
3
2�½
-�½
2
1
0
�½
3
2�½
-�½
2
1�½
0
�½
3
3
-�½
2
1�½
0
�½
3�½
3
-�½
2
1�½
0
�½
3�½
3
0
2
1�½
0
�½
3�½
3
0
2
1�½
0
�½
3�½
3
0
2
1�½
0
�½
4
3�½
0
2
1
0
�½
4
3�½
0
2
1
0
�½
4
3
�½
2
1
0
�½
3�½
35�½
-1�½
21�½
15
�½
6�½
42
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Som udgangspunkt er væksten i det demografiske træk ikke sektorfordelt på
kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikker-
hed en grov fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige forbrug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (blandt andet gymnasier og videregående uddannelse, men
ekskl. folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug opdeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommuner-
ne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale sektor.
Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk
fordelt mellem sektorerne. Væksten i det demografiske træk fordelt på sektorer
fremgår af tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren vil udarbejde og oversende en opgørelse af udgifterne til at dække det demografiske udgiftstræk i det offentlige forbrug, til finansministeren
1938275_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 2
Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer, 2019-2030
2019 2020 2021
Pct.
Kommuner
Regioner
Stat
I alt
0,6
1,0
0,5
0,7
0,6
1,0
0,4
0,6
0,7
0,9
0,3
0,6
0,7
0,9
0,3
0,6
0,8
0,9
0,3
0,7
0,8
0,8
0,3
0,7
0,9
0,8
0,3
0,7
1,0
0,8
0,3
0,7
1,0
0,7
0,2
0,7
1,1
0,7
0,2
0,7
1,1
0,6
0,1
0,7
1,1
0,6
0,1
0,7
0,9
0,8
0,3
0,7
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
2019-
2030
Ændring i mia. kr.
(2019-priser)
Kommuner
Regioner
Stat
I alt
1�½
1
�½
3�½
1�½
1
�½
3
1�½
1
�½
3
1�½
1
�½
3
2
1
�½
3�½
2
1
�½
3�½
2
1
�½
3�½
2�½
1
�½
3�½
2�½
1
�½
4
2�½
1
0
4
3
1
0
4
3
�½
0
3�½
25�½
12
5
42
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister