Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
2029333_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 516 af 23. august 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de skatte- og afgiftslettelser, som er
blevet gennemført siden 2015, Socialdemokratiet har været med i? Besvarelsen
bedes både omfatte de samlede skattelettelser af aftalerne, samt udspecificering af
de enkelte aftaler.
Svar
Den førte skattepolitik siden regeringsskiftet i juni 2015 indebærer, at skatter og
afgifter skønnes lempet (netto) for ca. 21,7 mia. kr. i umiddelbar varig virkning
(2019-niveau), svarende til ca. 14,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd
1
. Den førte
skattepolitik omfatter både vedtagne lovforslag og indgåede politiske aftaler, der
endnu ikke er vedtaget.
De på nuværende tidspunkt vedtagne lovforslag skønnes at medføre skatte- og
afgiftslempelser, der har en (netto) varig virkning på knap 13,7 mia. kr. efter tilba-
geløb og adfærd.
Der er siden regeringsskiftet i 2015 vedtaget 44 lovforslag på skatte- og afgiftsom-
rådet, der samlet indeholder 84 initiativer, der kan karakteriseres som skatte- og
afgiftslempelser. Heri indgår alene nettolempelser, hvor der er en direkte kobling
mellem lempelser og stramninger i samme lovforslag, dog indgår både lempelser
og stramninger vedr. PSO-aftalen (opgjort i forskellige lovforslag). Er finansiering
og lempelser ikke direkte koblet sammen indgår kun lempelsen. Dernæst indgår
alene lovforslag som S har stemt for. Lovforslag, der ikke har provenumæssige
konsekvenser, indgår ikke i opgørelsen.
Socialdemokratiet har siden juni 2015 stemt for 30 lovforslag på skatte- og afgifts-
området, der indeholder 63 initiativer, der kan karakteriseres som skatte- og af-
giftslempelser, og som har provenumæssige konsekvenser. Socialdemokratiet har
således stemt for lovforslag, der skønnes at indebære, at skatter og afgifter er lem-
pet svarende til en varig virkning på ca. 4,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf.
tabel 1.
Socialdemokratiet er desuden part i politiske aftaler, der endnu ikke er vedtaget
ved lov, og som samlet set skønnes at medføre skatte- og afgiftslempelser, der har
en varig virkning på knap 0,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
1
Virkningen er opgjort eksklusiv vedtaget lovforlag om videreførelse af ejendomsvurderingerne med 2 år,
jf. bilag 5.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om, hvor mange af de skatte- og afgiftslettelser, som er blevet gennemført siden 2015, Socialdemokratiet har været med i, til finansministeren
2029333_0002.png
Side 2 af 7
Tabel 1
Skatte- og afgitslempelser af lovforslag vedtaget på skatte- og afgiftsområdet fra 2015
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Mio. kr. (2019-niveau), efter tilbageløb og adfærd
Folketingsår 2015/16,
jf. tabel A
Folketingsår 2016/17,
jf. tabel B
Folketingsår 2017/18,
jf. tabel C
Folketingsår 2018/19,
jf. tabel D
I alt A+B+C
Politiske aftaler, der endnu ikke er vedtaget, jf. tabel E
I alt A+B+C+D
2016
520
-
-
-
520
-
520
2017
765
160
570
-
1.500
-
1.500
2020
690
630
2.900
1.040
5.255
1.215
6.470
2023
635
1.550
1.685
1.365
5.235
3.140
8.380
2025
600
1.510
1.570
1.740
5.420
3.105
8.525
Varig
virkning
535
1.670
1.145
1.250
4.595
415
5.010
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne
er opregnet fra hhv. 2015-niveau, 2016-niveau, 2017-niveau og 2018-niveau til 2019-niveau med afsæt i
nominel BNP,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Det bemærkes, at rammeløft og merbevillinger til § 9 i
forbindelse med fx et 'Nyt skattevæsen' ikke er indregnet i opgørelsen. Tilsvarende indgår lovinitiativer, der
indebærer et merprovenu som følge af administrative ændringer, ikke i opgørelsen. Udenfor Skatteministe-
riets område er afskaffelsen af PSO-afgiften indregnet som en skattelempelse, bl.a. fordi PSO-afgiften i
nationalregnskabet er betegnet som en skat. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne ifm. bilag 1-4.
1) Provenuvirkningen vedr. Forlig om Tryghed om boligbeskatningen er ikke justeret i forhold til allerede
vedtagne lovforslag. Provenuer vedr. Forlig om tryghed om boligbeskatningen er således
ikke
korrigeret for
provenuvirkningen, der følger af videreførelse af ejendomsvurderingerne med 2 år,
jf. bilag 5.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
I bilag 1-4 nedenfor er der for hhv. folketingsårene 2015/16, 2016/17, 2017/18
og 2018/19 udspecificeret de enkelte initiativer, samt virkningen af disse. I bilag 5
er der opgjort elementer af aftaler, der endnu ikke er vedtaget ved lov.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om, hvor mange af de skatte- og afgiftslettelser, som er blevet gennemført siden 2015, Socialdemokratiet har været med i, til finansministeren
2029333_0003.png
Side 3 af 7
Bilag 1: Skatte- og afgiftslempelser vedtaget i folketingsåret 2015/16
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Socialdemokratiet stemte i 2015/16 for lovforslag, der indeholder 6 skatte- og
afgiftslempelser, som samlet set skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 0,8
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2017 faldende til knap 0,6 mia. i 2025 (efter
tilbageløb og adfærd). Den varige virkning er ca. 0,5 mia. kr.,
jf. tabel A.
Tabel A
Skatte- og afgitslempelser af lovforslag vedtaget på skatte- og afgiftsområdet i folketingsåret 2015/16
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Varig
virkning
1
215
265
55
535
Mio. kr. (2019-niveau), efter tilbageløb og adfærd
Øget pendlerfradrag over Storebælt
1
Annullering af reklameafgift
Nedsættelse af NOx-afgift til 5 kr. pr. kg, pr. 1. juli 2016
Ændringer der bringer erhvervsbeskatningen i overensstem-
melse med EU-retten
2
I alt
2016
4
205
220
95
520
2017
4
270
420
70
765
2020
3
225
400
65
690
2023
3
205
365
60
635
2025
3
195
345
60
600
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne
er opregnet fra hhv. 2015-niveau og 2016-niveau til 2019-niveau med afsæt i nominel BNP,
jf. Økonomisk
Redegørelse, august 2018.
L 65 (2015/16), der indeholder indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne
køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v (Aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler) er ikke
inkluderet i opgørelsen, da lovforlsaget initialt er provenuneutral indtil 2019, men derefter er en
nettostramning.
1) Provenuprofilen er faldende, da satserne for fradraget ikke reguleres.
2) Ændringerne dækker over følgende initiativer fra L123 (2015/16): Genbeskatning af underskud, ændret
definition af datterselskaber, nedsættelse af udbytteskatten og beskatning af afståelsessummer ved tilbagesalg
til det udstedende investeringsinstitut.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om, hvor mange af de skatte- og afgiftslettelser, som er blevet gennemført siden 2015, Socialdemokratiet har været med i, til finansministeren
2029333_0004.png
Side 4 af 7
Bilag 2: Skatte- og afgiftslempelser vedtaget i folketingsåret 2016/17
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Socialdemokratiet stemte i 2016/17 for lovforslag, der indeholder 8 skatte- og
afgiftslempelser, som samlet set skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 0,2
mia. kr. i 2017 stigende til knap 1,6 mia. i 2023 (efter tilbageløb og adfærd). Den
varige virkning er ca. 1,7 mia. kr.
jf. tabel B.
Tabel B
Skatte- og afgitslempelser af lovforslag vedtaget på skatte- og afgiftsområdet i folketingsåret 2016/17
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Mio. kr. (2019-niveau), efter tilbageløb og adfærd
Lempelse af elafgift på forlystelser
Ikke-almennyttige uddelinger medregnes med 80 pct. i den
skattepligtige indkomst og ophævelse af fondes adgang til
fradrag for ikke-almennyttige uddelinger
1
Afskaffelse af PSO-afgiften inkl. finansiering
2
Videreførelse af ejendomsvurderingerne med ét år og fremryk-
ning af beskatningsgrundlaget
3
Justering af aftale om afgiftsvilkår for elbiler, herunder lempeli-
gere indfasningsprofil og forlængelse af særreglen om lov
elafgift til elbusser
4
Ændring af afgiftsgrundlaget for tinglysningsafgiften for er-
hvervsejendomme mv.
I alt
2017
35
0
45
30
55
-
160
2018
35
0
-65
-
80
-
50
2020
35
0
525
-
65
5
630
2023
35
0
1.475
-
40
3
1.550
2025
35
0
1.475
-
0
3
1.510
Varig
virkning
20
0
1.640
-
5
3
1.670
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne
er opregnet fra hhv. 2016-niveau og 2017-niveau til 2019-niveau med afsæt i nominel BNP,
jf. Økonomisk
Redegørelse, august 2018.
1) Initiativerne er samlet set provenuneutrale.
2) Som finansiering indgår en forhøjelse af bundskatten og det skrå skatteloft, samt øget sammenhæng i
beskatningen af visse investeringer og en tidligere afsat ramme til lempelser til erhvervslivet. Aftalen om en
afskaffelse af PSO-afgiften er omtrent provenuneutral i årerne 2017-2025 efter tilbageløb og adfærd.
Afskaffelsen af PSO-afgiften er indregnet som en skattelempelse, fordi PSO-afgiften i nationalregnskabet er
betegnet som en skat. Reduktionen af grøn check indgår ikke i opgørelsen, da grøn check er en
indkomstoverførsel. Ligeledes indgår forhøjelsen af inddrivelsesrenten ikke i opgørelsen, da der er tale om
en ændring, der påvirker statens renteindtægter, og dermed påvirker merindtægterne ikke skatteindtægterne i
nationalregnskabet.
3) Se bilag 5 vedr. de provenumæssige konsekvenser fra 2018 og frem.
4) Den daværende V-regering, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i oktober 2015 en aftale om de
fremtidige afgiftsvilkår for elbiler. I april 2017 blev aftalen justeret, hvilket på kort sigt medfører
skattelempelser, mens den varige virkning skønnes omtrent uændret efter tilbageløb og adfærd.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om, hvor mange af de skatte- og afgiftslettelser, som er blevet gennemført siden 2015, Socialdemokratiet har været med i, til finansministeren
2029333_0005.png
Side 5 af 7
Bilag 3: Skatte- og afgiftslempelser vedtaget i folketingsåret 2017/18
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Socialdemokratiet stemte i 2017/18 for lovforslag, der indeholder 30 skatte- og
afgiftslempelser, som samlet set skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 2,9
mia. kr. i 2020 faldende til knap 1,6 mia. i 2025 (efter tilbageløb og adfærd). Den
varige virkning er ca. 1,1 mia. kr.
jf. tabel C.
Tabel C
Skatte- og afgitslempelser af lovforslag vedtaget på skatte- og afgiftsområdet i folketingsåret 2017/18
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Mio. kr. (2019-niveau), efter tilbageløb og adfærd
Omlægning af bilafgifter inkl. leasingstramninger mv.,
gradvis forhøjelse af reparationsgrænsen og nedsættelse
af registreringsafgift for autocampere
1
Ændring af kulbrinteskatten
2
Fritagelse af teatre og daginstitutioner for selskabsskat
3
Annullering af planlagt indeksering af en række punktafgif-
ter
Afskaffelse af nøddeafgiften, afgiften på te, tillægsafgiften
på alkoholsodavand
Udvidelse af forskerskatteordningen og forhøjelse af
bruttoskattesatsen
Lempelse af elafgiften og afgift på ledningsført vand for
campingpladser og lystbådehavne
Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderati-
on)
Forhøjelse af grænsen for tildeling af medarbejderaktier,
udvidelse af DIS-ordning og afskaffelse af registreringsaf-
giften for skibe
4
Lavere afgift på elvarme
Forhøjelse af fradraget for virksomhedernes udgifter til
forsøgs- og forskningsvirksomhed
Dele af Forliget om tryghed om boligbeskatning (indefrys-
ning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtig-
hedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for
grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og
ejendomsværdiskat m.v.)
5
Fremrykning af to skatteinitiativer fra E&I (aftale om
succesionsmidler)
6
I alt
2017
310
260
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2018
620
540
2
205
110
-10
20
5
30
-
-
2019
620
2020
620
2023
415
225
2
195
195
0
20
5
130
125
370
2025
310
200
2
195
195
0
20
5
135
130
370
Varig
virkning
10
50
2
200
190
0
20
5
130
95
445
855 1.285
2
200
110
5
20
5
85
215
70
2
200
195
5
20
5
100
315
145
-
-
-
-
-
-
-
-
230
-
-
-
-
-
1,145
570 1.755 2.195 2.900 1.685 1.570
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne
er opregnet fra hhv. 2017-niveau og 2018-niveau til 2019-niveau med afsæt i nominel BNP,
jf. Økonomisk
Redegørelse, august 2018.
1) Det fremgår af aftalen om
Omlægning af bilafgifterne,
at vejafgiften indrettes således, at den tilvejebringer et
merprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd, samt administrative omkostninger og efter tilbageførsel til
danske bilister på 0,3 mia. kr. fra 2020 og frem. Det bemærkes, at det er lagt til grund, at danske bilister
kompenseres for vejafgiften, og at provenuet således tilvejebringes gennem udenlandske bilister. Dette er
dog ikke indregnet i den angivne provenuvirkning, da Socialdemokratiet ikke deltog i aftalen, selvom de
stemte for det konkrete lovforslag.
2) Indgår som en del af Nordsøaftalen. Kulbrinteskatten kategoriseres i nationalregnskabet ikke som skat,
men er i stedet kategoriseres som en såkaldt jordrente dvs. afkast af en naturressource. Finansiering fra
udfasning af forskudsmomsordningen i forbindelse med Nordsøaftalen er ikke fratrukket i opgørelsen. Det
skyldes, at en afskaffelse af ordningen vil reducere statens renteudgifter, og dermed vil merindtægterne ikke
påvirke skatteindtægterne i nationalregnskabet.
3) Det er udelukkende lempelsen for teatre, der er medregnet, da tiltagene for daginstitutioner indebærer en
stadfæstelse af tidligere praksis, dvs. en administrativ ændring.
4) I samme lovforslag (L174) indgår også initiativet, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat
m.v. Dette initiativ karakteriseres dog ikke som en skattestramning.
5) Provenuvirkninger af vedtagne lovforslag vedr. Forliget om tryghed om boligbeskatningen , herunder
virkningen af virdereførelse af ejendomsvurderingerne med 2 år, er
ikke
indregnet,
jf. bilag 5.
6) Der blev i forbindelse med Vækstplan DK fra 2013 afsat en ramme på 300 mio. kr. årligt fra 2016 til
skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde. Det har taget længere tid at udvikle en model for
succession til erhvervsdrivende fonde end oprindeligt forventet. I 2018 udmøntes ca. 230 mio. kr. til
skattelempelser (fremrykning af nedsættelse af elvarmeafgiften og forhøjelse af skattefradraget for FoU-
udgifter, som er en del af E&I-aftalen), mens det øvrige del af rammen går til øvrige tilskudspuljer,
jf.
Forståelsespapir om udmøntning af successionsmidler.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om, hvor mange af de skatte- og afgiftslettelser, som er blevet gennemført siden 2015, Socialdemokratiet har været med i, til finansministeren
2029333_0006.png
Side 6 af 7
Bilag 4: Skatte- og afgiftslempelser vedtaget i folketingsåret 2018/19
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Socialdemokratiet stemte i 2018/19 for lovforslag, der indeholder 19 skatte- og
afgiftslempelser, som samlet set skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 1,0
mia. kr. i 2020 stigende til ca. 1,7 mia. i 2025 (efter tilbageløb og adfærd). Den
varige virkning er ca. 1,3 mia. kr.
jf. tabel D.
Tabel D
Skatte- og afgitslempelser af lovforslag vedtaget på skatte- og afgiftsområdet i folketingsåret 2018/19
–
som Socialdemokratiet har stemt for
Varig
virkning
700
110
5
90
25
165
5
55
20
85
1.250
Mio. kr. (2019-niveau), efter tilbageløb og adfærd
Nedsættelse af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift
(Energiaftale)
1
Aktiesparekonto
2
Indførsel af bagatelgrænsen i visse afgiftslove mv.
Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og
platformsøkonomi
Afgiftssaneringspakken (inkl. finansieringsbidrag fra puljen fra
aftale om deleøkonomi)
3
Emballageafgift på pantbelagt emballager
Udskydelse af indfasning af registreringsafgift mv. og ændring
af bundfradrag for eldrevne køretøjer mv.
Sommerhuse omfattes af elvarmeafgiften
Nedsættelse af lystfartøjsforsikringsafgiften
Bedre vilkår for fordeling af medarbejderaktier i nye, mindre
virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og tiltræk-
ning af kapital til danske investeringsinstitutter
I alt
2018
-
-
-
90
-
-
-
2019
330
110
5
90
5
95
100
85
20
20
2020
295
110
5
90
5
190
140
100
20
85
1.040
2023
755
110
5
90
20
175
-
105
20
85
1.365
2025
1.165
110
5
90
10
165
-
95
20
85
1.740
90
855
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne
er opregnet fra 2018-niveau til 2019-niveau med afsæt i nominel BNP,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2018.
1) Fremrykning af reduktion af grøn check indgår ikke i opgørelsen, da grøn check er en indkomstoverførsel.
2) Indeholder en delvis udmøntning af aftale om aktiesparekontoen,
jf L23 af 3. oktober 2018.
3) Indeholder: Afgiftsfritagelse for godkendte traktorer mv., Forhøjelse af imoderation til mindre bryggerier,
Afskaffelse af afgiften på elektriske sikringer til strømanlæg, forhøjelse af bundgrænsen for afgift af gevinster,
sanering af tinglysningsafgiftsloven samt finansieringsbidrag fra puljen fra aftale om deleøkonomi.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 516: Spm. om, hvor mange af de skatte- og afgiftslettelser, som er blevet gennemført siden 2015, Socialdemokratiet har været med i, til finansministeren
2029333_0007.png
Side 7 af 7
Bilag 5: Aftaler om skatte- og afgiftslempelser, der endnu ikke er vedtaget
–
som Socialdemokratiet har været en del af
Foruden de allerede vedtagne initiativer, der fremgår af bilag 1-4, er der indgået en
række aftaler på skatte og afgiftsområdet, der endnu ikke
–
eller kun delvist
–
er
vedtaget.
Af disse aftaler har Socialdemokratiet været en del af
Forlig om Tryghed om boligbe-
skatningen, Energiaftalen og Aftale om succession til erhvervsdrivende fonde,
der samlet set
medførte en skønnet lempelse på ca. 1,2 mia. kr. i 2020 stigende til ca. 3,1 mia. i
2025 (efter tilbageløb og adfærd). Den varige virkning er ca. 0,4 mia. kr.
jf. tabel E.
Tabel E
Skatte- og afgitslempelser af aftaler, der endnu ikke er vedtaget
–
som Socialdemokratiet har deltaget i
Mio. kr. (2019-niveau), efter tilbageløb og adfærd
Forlig om Tryghed om boligbeskatningen
1
Resterende del af Energiaftale
2
Aftale om succession til erhvervsdrivende fonde
3
I alt
2018
105
-
-
105
2019
725
-195
65
595
2020
1.240
-95
65
1.215
2023
3.620
-545
65
3.140
2025
3.000
40
65
3.105
Varig
virkning
310
35
65
415
Anm.: Der er i afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne
er opregnet fra 2018-niveau til 2019-niveau med afsæt i nominel BNP,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2018.
1) Provenuvirkningen stammer fra Forlig om Tryghed om boligbeskatningen, og er således ikke justeret i
forhold til allerede vedtagne lovforslag, hvor provenuer afviger fra de forudsatte ved forligsindgåelsen. De
angivne provenuer tager således ikke højde for provenuvirkningen, der følger af videreførelse af
ejendomsvurderingerne med 2 år.
2) Som finansiering af energiaftalen indgår dele af den afsatte pulje til succession til erhvervsdrivende fonde
og et midlertidigt finanseringsbidrag i energiaftalen. Energiaftalen er omtrent provenuneutral efter tilbageløb
og adfærd. Lempelse af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift er vedtaget i folketingsåret 2018/2019, og
deres provenumæssige konsekenver er derfor indregnet i tabel D, jf. bilag 4.
3) Med Aftalen om succession til erhvervsdrivende fonde udmøntes 120 mio. kr. årligt til skattemæssig
succession til erhvervsdrivende fonde. Der er tale om en delvis udmøntning af den særskilte forhøjelse af
rammen fra Aftale om Vækstplan DK fra 2013 og en fuld udmøntning af den særskilte forhøjelse af rammen
på 65 mio. kr (2019-niveau), som den nuværende regering vedtog i forbindelse med finansloven for 2016.
Mindreprovenuet, udover de 65 mio. kr, kan således henføres til skattelempelser aftalt under SRSF-
regeringen, og indgår derfor ikke i opgørelsen.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
Det bemærkes, at der i tabel E
–
ift.
Forlig om Tryghed om boligbeskatningen
–
ikke
er
indregnet virkningen af det vedtagne lovforslag om vidrereførelse af
ejendomsvurderingerne med 2 år,
jf. L115 af 20. november 2018.
På et foreløbigt
grundlag vurderes videreførelsen af ejendomsvurderingerne med 2 år at indebære
en isoleret svækkelse af den strukturelle saldo med ca. ¾ mia. kr. i 2025 sammen-
lignet med de forudsatte provenuer i boligforliget. Det bemærkes, at der i dette
skøn både er indeholdt den direkte virkning af en udskydelse samt virkningen af
ændrede skøn mv.