Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1984856_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 513 (Alm. del) af 23.
august 2018 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at indføre et
beskæftigelsesfradrag for dem, der tjener under 300.000 kr. om året? Beskæftigel-
sesfradraget skal svare til en skattelettelse på 4.500 kr. årligt for de berørte. Mini-
steren bedes samtidig vurdere, hvordan det vil påvirke gini-koefficienten.
Svar
I besvarelsen er det lagt til grund, at der med et beskæftigelsesfradrag for dem, der
tjener under 300.000 kr. om året tænkes på et beskæftigelsesfradrag svarende til
det jobfradrag, der indgik i den daværende V-regerings
udspil ”Helhedsplanen
–
Et
stærkere Danmark”
fra 2016
1
. Således er der taget udgangspunkt i et beskæftigelses-
fradrag på 30 pct. af arbejdsindkomsten
2
over 150.000 kr., dog maks. 17.600 kr.
(svarende til en skattelettelse på 4.500 kr. i en gennemsnitlig kommune). Fradraget
aftrappes med 7,5 pct. af arbejdsindkomsten over 300.000 kr. og er fuldt aftrappet
for personer med indkomster over 542.800 kr.
Indførelsen af et sådant ekstra beskæftigelsesfradrag vurderes at medføre et umid-
delbart provenutab på 4,5 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenu- og fordelingsvirkning af et ekstra beskæftigelsesfradrag for indkomster op til 300.000 kr.
Umiddelbart provenu
(mio. kr.)
Indførelse af et
ekstra beskæftigel-
sesfradrag
-4.490
Tilbageløb
(mio. kr.)
1.100
Dynamisk Provenuvirkning
provenu efter tilbageløb og
(mio. kr.) adfærd (mio. kr.)
-410
-3.800
Ændring i Gini-
koefficient
(pct.-point)
-0,07
Anm.: Virkningen er opgjort med udgangspunkt i vedtagne 2025-regler i 2019-niveau. Der er afrundet til nærmeste
10 mio. kr. Totalen kan afvige fra summen af de enkelte elementer grundet afrunding.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
1
Forslaget i udspillet dengang skal ses i sammenhæng med forslaget om at øge tilskyndelsen til opsparing til alderdom for
personer med indkomster over 300.000 kr. via en skattepræmie, som blev indfaset med samme procentsats som jobfradra-
get aftrappedes med (hvormed marginalskatten var uændret for personer med indkomster over 300.000 kr.).
2
Opgjort efter samme principper som grundlaget for det eksisterende beskæftigelsesfradrag.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 513: Spm. om de provenumæssige konsekvenser ved at indføre et beskæftigelsesfradrag for dem, der tjener under 300.000 kr. om året, til finansministeren
Side 2 af 2
Det umiddelbare provenutab modsvares af en tilsvarende umiddelbar forøgelse af
husholdningernes disponible indkomster, og på den baggrund skønnes tiltaget at
være forbundet med et tilbageløb på 1,1 mia. kr. i form af merindtægter fra moms
og afgifter.
I modsat retning trækker, at tiltaget skønnes at være forbundet med et reduceret
arbejdsudbud og dermed et negativt dynamisk provenu fra afledte adfærdsvirk-
ninger i form af mindskede skatteindtægter. Arbejdsudbudsvirkningen skal ses i
sammenhæng med, at aftrapningen af beskæftigelsesfradraget bidrager til en høje-
re marginalskat for personer med indkomster mellem 300.000 og 542.800 kr. og at
den negative virkning på arbejdsudbuddet herfra (sammen med indkomsteffekten)
overstiger den positive virkning fra øget deltagelse, der følger af, at fradraget øger
forskelsbeløbet.
Den negative virkning på arbejdsudbuddet afspejler sig i et dynamisk provenutab
på i størrelsesorden 0,4 mia. kr. i 2025. Samlet set vurderes indførelsen af det eks-
tra beskæftigelsesfradrag på 4.500 kr. for indkomster op til 300.000 kr. at føre til et
provenutab på knap 3,8 mia. kr. i 2025 opgjort i 2019-niveau.
Det skal bemærkes, at der siden udspillet i Helhedsplanen er gennemført en række
ændringer af betydning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser af indfø-
relse af et ekstra beskæftigelsesfradrag svarende til det i Helhedsplanen. Det gæl-
der særligt udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte
pensionsindbetalinger. For det betragtede ekstra beskæftigelsesfradrag betyder det
øgede grundlag, at færre opnår det fulde fradrag og flere er i en situation, hvor
fradraget enten er under aftrapning eller er fuldt aftrappet. Det indebærer, at det
umiddelbare provenutab som følge af fradraget er mindre end ved tidligere vurde-
ringer samt at den negative arbejdsudbudsvirkning af aftrapningen er større end
tidligere skønnet.
Tiltaget vurderes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
med 0,07 pct.-point. Det skal ses i lyset af, at den konkrete indfasning og aftrap-
ning af det ekstra beskæftigelsesfradrag betyder, at tiltaget hovedsageligt gavner
personer med indkomster i den nederste og midterste del af indkomstfordelingen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister