Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1937636_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 512 (Alm. del) af 23.
august 2018
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 123(2017-2018) om
den isolerede merudgift til sundhedsvæsenet forbundet med den demografiske
udvikling for hvert af årene siden 2007, så 2017 også indgår i besvarelsen?
Svar
I det følgende tages der udgangspunkt i det offentlige forbrug og nationalregnska-
bets afgrænsning af sundhedsvæsenet.
1
Det bemærkes hertil, at nationalregnska-
bets afgrænsning af sundhedsvæsenet ikke kan sidestilles med fx udgifter i regio-
nerne eller bevillinger til Sundheds- og Ældreministeriet, og at det offentlige for-
brug kun er én af flere typer af udgifter, der afholdes på sundhedsområdet. Der er
således tale om en opgørelse af, hvordan det offentlige forbrug indenfor national-
regnskabets afgrænsning af sundhedsvæsenet har udviklet sig, og ikke en opgørel-
se af ”hvor mange penge sundhedsvæsenet har fået tilført i hvert af årene”.
Tabel 1
Udviklingen i det offentlige forbrug i COFOG-gruppe 7. Sundhedsvæsen
Gns.
2007-
2017
2008
Mia. kr. (2019-priser)
Sundhedsvæsen
År-til-år ændring
År-til-år ændring (pct.)
154,7
3,2
2,1
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
158,7
4,0
2,6
158,1
-0,6
-0,3
155,8
-2,3
-1,4
160,5
4,7
3,0
161,5
0,9
0,6
163,6
2,1
1,3
167,2
3,7
2,2
170,1
2,8
1,7
172,0
2,0
1,2
-
2,1
1,3
Anm.: Fastprisberegningerne er foretaget på baggrund af deflatoren knyttet til det samlede offentlige forbrug
(opgjort ved input-metoden), idet der ikke er en særskilt deflator knyttet til sundhedsvæsenet i
nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
december 2019 og egne beregninger.
Det er ikke muligt at opdele udviklingen i offentlige forbrugsudgifter afholdt på
sundhedsområdet i henholdsvis demografisk betingede udgifter og ikke-
demografisk betingede udgifter.
1
I nationalregnskabet fordeles de offentlige udgifter på såkaldte COFOG-grupper (Classification Of the Functions of
Government), herunder gruppe 7. Sundhedsvæsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om den isolerede merudgift til sundhedsvæsenet, til finansministeren
1937636_0002.png
Side 2 af 3
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring, bl.a. i sundhedsvæsenet.
Væksten i det mekanisk beregnede demografiske træk skal således ikke ses som
udtryk for faktisk afholdte udgifter forbundet med den demografiske udvikling.
Det bemærkes, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter
og generelt skal fortolkes med forsigtighed. Det demografiske træk anvendes pri-
mært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er ikke møntet på at
foretage beregninger af fx det præcise udgiftstræk i enkelte år, særligt ikke tilbage i
tid. I beregningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bru-
ger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger.
I det opdaterede mellemfristede 2025-forløb fra august 2018 er det demografiske
træk beregnet på baggrund af det senest tilgængelige data for individualiserbart
offentligt forbrug
2
, som skaleres til det opgjorte offentlige forbrug for 2017, der er
seneste regnskabsår. Den beregnede vækst i det demografiske træk viser således
hvor meget det offentlige forbrug skulle vokse, hvis den reale offentlige forbrugs-
udgift pr. bruger fastholdes på 2017-niveau (korrigeret for sund aldring).
Beregninger af det demografiske træk tilbage i tid skal således tages med det for-
behold, at den offentlige opgaveportefølje og -fordeling har ændret sig over tid.
Derfor kan der være afvigelser i de beregnede vækstrater i forhold til en bereg-
ning, hvor det anvendte data for det individualiserbare offentlige forbrug blev
opdateret løbende. Usikkerheden vil være større jo længere tilbage i tid beregnin-
gen foretages.
Hvis beregningen tilbage i tid opgøres i mia. kr., fx fra 2007 til 2008, vil beregnin-
gen skulle fortolkes som det øgede udgiftstræk i 2008 som ændringer i befolknin-
gen mellem 2007 og 2008 isoleret set ville medføre, hvis de reale offentlige for-
brugsudgifter fastholdes på 2017-niveau, og med den aktuelle fordeling på ud-
giftsområder mv. Set i lyset heraf er beregningen af væksten angivet i pct. med én
decimal.
Med de ovennævnte forbehold er det demografiske træk beregnet til at vokse med
i gennemsnit 0,7 pct. om året i perioden 2007-2017,
jf. tabel 2.
2
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som ved brug af Lovmodellen og statistisk
metode kan henføres til borgere opdelt på køn, alder og herkomst. Det drejer sig fx om data for borgere, som bor på
plejehjem eller går i folkeskole. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik og DREAM, som anvendes til at
beregne det demografiske træk, er netop opdelt på køn, alder og herkomst.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om den isolerede merudgift til sundhedsvæsenet, til finansministeren
1937636_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Vækst i det demografiske træk på sundhedsområdet
Gns.
2007-
2017
2008
Pct.
Sundhedsvæsen
0,5
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
0,5
0,4
0,5
0,6
0,7
0,9
1,1
1,1
1,1
0,7
Anm.: Væksten i det demografiske træk opgøres ekskl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister