Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1943484_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 508 (Alm. del) af 23.
august 2018 stillet på udvalgets vegne
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del
spørgsmål 299 (2016-17), således
at svaret tager højde for de aftaler, der er blevet indgået siden? Eksempelvis sættes
forsknings og Udannelsesfradraget nu op til 110 pct. mod tidligere 100 pct.
Svar
Der er gennemført en række initiativer, som har betydning for vurderingen af de
forslag, der indgår i Socialdemokratiets udspil
Vækst der virker
fra marts 2017. Det
vurderes at vedrøre:
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
(regeringen, DF og RV) af november
2017
Lov om ændring af ligningsloven (L 104 fremsat 15. november 2017)
Aktstk. 83
Aktstykke om udskydelse af ikrafttrædelse af succession til erhvervsdrivende
fonde
(regeringen, S, DF, RV og SF) af april 2018
Med
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
af november 2017 lempes en række
skatter med henblik på blandt andet at styrke aktiekulturen og forbedre danske
virksomheders konkurrencevilkår. Blandt andet forhøjes skattefradraget for
forskning og udvikling og der indføres et investorfradrag. Hertil kommer, at der er
indført fradrag for internt afholdte lønomkostninger ved udvidelse af
forretningsområde (L 104 fremsat 15. november 2017). Endvidere foreligger der
nu en konkret model for afgiftsfri overdragelse til erhvervsdrivende fonde, som
blev aftalt med
Vækstplan DK
fra 2013 (S, RV, SF, V, DF, K og LA).
Vurdering af effekterne ved Socialdemokratiets udspil
Der er foretaget en vurdering af initiativernes effekt på strukturelt BNP, beskæfti-
gelsen og strukturel saldo, hvor det er vurderet muligt,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at
nedenstående vurdering er behæftet med usikkerhed.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 299, til finansministeren
1943484_0002.png
Side 2 af 7
Tabel 1
Oversigt over virkning på BNP, beskætigelse og strukturel saldo
2019-pl. mia. kr.
Effekt på BNP i 2025
Strukturelt BNP
(mia. kr.)
Beskæftigelse
(fuldtidspersoner)
150 (250)
100
Strukturel saldo i 2025
1. Øget fradrag for F&U på 130 pct.
2. Forhøjet afskrivningsgrundlag for små og
mellemstore virksomheders investeringer i
maskiner og IT-udstyr
3. Skattefritagelse ved overdragelse til erhvervs-
drivende fonde forankret i Danmark
4. Fradrag for lønomkostninger ved udvidelse af
forretningsområde
5. Øget fradrag for investeringer i iværksætter-
virksomheder
6. Styrkelse af teknisk forskning
3
7. Oprettelse af fast-trackordning til SKAT ved
udenlandske virksomheders etablering i Dan-
mark
8. Ansvarlig kapital til små og mellemstore virk-
somheder
9. Afdække barrierer for lagring og konvertering
af energi
10. Opkvalificeringsreform
- (10.1) Øget kompensation til ledige ufaglærte
i uddannelse.
- (10.2) Omlægning af VEU-indsatsen
- (10.3) Ordblindescreening og afdækning af
manglende basale almene færdigheder
- (10.4) Praktikpladser til alle
- (10.5) Styrkede erhvervsuddannelser
11. Flaskehalsudspil
- (11.1) Bedre overgang mellem uddannelse og
arbejdsmarked
- (11.2) Et nyt og mere efterspørgselsdrevet
VEU-system
- (11.3) Regler skal ikke stå i vejen for lediges
opkvalificering
- (11.4) Fast-track-ordning i efteruddannelses-
systemet for ledige ufaglærte og faglærte
- (11.5) Fokus på opkvalificering hele livet
styrkelse af voksenlærlingeordningen
- (11.6) Oprettelse af dansk arbejdsformidling i
EU-lande efter højt kvalificeret arbejdskraft for
brancher med lav ledighed
- (11.7) Jobcentrene skal tættere på virksom-
hederne
1 (1�½)
1
�½
-0,9 (-1,4)
-0,5
-0,2
2
(-0,2 til -1,6)
0
0 (-0,1)
0
-
*
4
-
0
0
0
0
-
-
-
-
0
0
-
-
-
-
0
-
-170 til -220
-
-0,2
-
-0,0
5
-0,0
6
-0,4
7
(-0,6)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-0,1
8
-400 (-380)
-0,0
9
-
-
-
-
-
-
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 299, til finansministeren
Side 3 af 7
For så vidt angår de forslag, hvor der er foretaget en ny vurdering, er den tidligere vurdering angivet i parentes,
jf. besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 299 af 4. april 2017.
2) En tværministeriel arbejdsgruppe har med rapporten
Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdri-
vende fonde
(Skatteministeriet, juni 2018) afgivet er forslag til en konkret model i forbindelse med overdragelse til
en erhvervsdrivende fond. Det angivne mindreprovenu svarer til det skønnede mindreprovenu ved denne model.
I besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 299 af 4. april 2017 er der angivet et interval for mindreprovenuet, idet
der på daværende tidspunkt endnu ikke forelå en konkret model.
3) Det antages, at der er tale om en omprioritering inden for det nuværende offentlige forskningsbudget.
4) Kapitalindskud i Vækstfonden betragtes i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en finansiel transaktion
uden virkning på den offentlige saldo. Et indskud i Vækstfonden har dog lighedstræk til erhvervsstøtte og bør så-
ledes principielt anskues på samme måde som afholdelse af andre offentlige støtteudgifter, der finansieres.
5) Initiativet indeholder en pulje på 50 mio. kr. over en fireårig periode. Det er antaget, at forsøgsordningen træder i
kraft inden for de kommende år, hvorfor den ikke indgår. Det bemærkes, at hvis målgruppen for ordblinde-
screening udvides sfa. initiativet, vil det indebære merudgifter. Det er ikke muligt at vurdere evt. merudgifter.
6) Initiativet vurderes grundlæggende at være en tilkendegivelse af opbakning til trepartsaftalen om mere kvalificeret
arbejdskraft og flere praktikpladser af august 2016, samt styrkelsen af praktikpladsbonussen fra trepart III om
styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse af oktober 2017.
7) Opgørelsen indeholder en opskrivning på 404 mio. kr. sfa. annullering af omprioriteringsbidraget på erhvervsud-
dannelserne i 2017-2019. Annulleringen af omprioriteringsbidraget i 2017-2019 er beregnet som takstforskellen
mellem 2019 og 2015, hvor aktivitetsforudsætningerne på finanslovforslaget for 2019 er lagt til grund. Det anta-
ges, at omprioriteringsbidraget fastholdes fra 2020. Herudover indeholder initiativet en fireårig forsøgspulje på
150 mio. kr. Det er antaget, at forsøgsordningen træder i kraft inden for de kommende år, hvorfor den ikke har
en virkning på strukturel saldo i 2025.
8) På kort sigt giver forslaget en negativ BNP-effekt, men på langt sigt vil BNP-effekten blive positiv som følge af
en positiv produktivitetsvirkning af lediges opkvalificering, som opvejer de negative beskæftigelsesvirkninger.
Der i beregningen af adfærdseffekten taget udgangspunkt i, at forsøgsordningen løber frem til 2025.
9) Initiativet indeholder en treårig forsøgsordning. Det er antaget, at forsøget træder i kraft inden for de kommen-
de år, hvorfor udgiften ikke har en virkning på strukturel saldo i 2025.
Anm.:
”-” betyder, at det ikke vurderes muligt at vurdere initiativet pba. den foreliggende beskrivelse. Beløbene er
afrundet til mia. kr. med én decimal.
Kilde: Egne beregninger.
1)
Vurdering af forslaget om at øge fradraget for forskning og udvikling til 130 pct.
I udspillet foreslår Socialdemokratiet, at fradraget for investeringer i forskning og
udvikling (F&U) øges til 130 pct., således at en virksomhed, der investerer 100 kr.
i forskning og udvikling, kan fradrage 130 kr. i selskabsskatten mod tidligere 100
kr.
Med
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
fra november 2017 hæves fradraget
for investeringer i F&U til 110 pct. varigt fra 2026. Forhøjelsen af F&U-fradraget
indfases gradvist fra 2018. Initiativet om højere skattefradrag for virksomhedernes
investeringer i F&U skønnes at øge strukturelt BNP med ca. �½ mia. kr.
Større fradrag for F&U trækker i retning af øgede investeringer i forskning og
udvikling, hvilket isoleret set må forventes at have en positiv effekt på BNP.
Socialdemokratiet angiver, at et øget fradrag på 130 pct. af virksomhedernes inve-
steringer i forskning og udvikling forventes at hæve BNP strukturelt med omkring
12,5 mia. kr. (i forhold til en situation med fradrag på 100 pct. som før
Aftale om
erhvervs- og iværksætterinitiativer).
Det er i Finansministeriets beregning lagt til grund, at lempelsen virker på investe-
ringerne omtrent som en lempelse af den effektive selskabsskattesats med samme
umiddelbare provenuvirkning. Under denne forudsætning kan påvirkningen af
strukturelt BNP opgøres til i størrelsesordenen op til 1�½ mia. kr. i forhold til en
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 299, til finansministeren
Side 4 af 7
situation med fradrag på 100 pct. Efter forhøjelsen af F&U-fradraget til 110 pct.
fra 2026 som følge af
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
(udmøntnet med L
227 fremsat 25. april 2018) skønnes en yderligere forhøjelse til 130 pct. at øge
strukturelt BNP i størrelsesordenen 1 mia. kr.
I vurderingen er medregnet, at forslaget kan betyde, at multinationale selskaber i
højere grad vil lokalisere profitable aktiviteter i Danmark. Hvis F&U-aktiviteter er
mere mobile på tværs af landegrænser end andre investeringer, kan BNP-effekten
være større end angivet. Tilsvarende må finansieringsbehovet alt andet lige forven-
tes forøget, hvis udgifter til F&U flyttes til Danmark med henblik på at opnå høje-
re fradrag. Såfremt mobile F&U-aktiviteter ledsages af egentlige overnormale pro-
fitter, der ligeledes flyttes til Danmark, vil dette isoleret set mindske finansierings-
behovet.
Det bemærkes, at de skønnede provenu- og BNP-virkninger ikke omfatter evt.
positive eksternaliteter af øgede investeringer i F&U.
Det må imidlertid forventes, at der for en del forsknings- og udviklingsprojekter
er såkaldte positive eksternaliteter, dvs. at der er en positiv afsmittende effekt på
andre virksomheders produktivitet af frembragt ny viden. Det vides ikke, om de
positive eksternaliteter forbundet med F&U-aktiviteter er over- eller undersubsi-
dieret i det nuværende direkte og indirekte støttesystem. Det bemærkes, at en
BNP-virkning på 12�½ mia. kr. forudsætter meget store positive eksternaliteter på
produktiviteten, udover hvad der er afspejlet i den nuværende subsidiering af
F&U.
Fradraget vil dog samtidig have karakter af en skattemæssig begunstigelse af sek-
torer med store investeringer i F&U, ligesom virksomhederne med forslaget til-
skyndes til at investere mere i forskning i stedet for realkapital såsom maskiner til
produktion. Det må endvidere forventes at føre til substitution mod egenproduk-
tion af F&U som alternativ til, at ydelsen købes hos andre.
I øvrigt henvises til besvarelsen af FIU 264 (alm. del) af 10. marts 2017.
Vurdering af forslaget om forhøjet afskrivningsgrundlag for små og mellemstore virksomheders
investeringer i maskiner
og
IT-udstyr
Socialdemokratiet foreslår, at der afsættes 500 mio. kr. årligt til en lempelse af de
nuværende afskrivningsregler for små og mellemstore virksomheders investeringer
i maskiner og IT-udstyr.
Det er i Finansministeriets beregning lagt til grund, at lempelsen virker på investe-
ringerne omtrent som en lempelse af den effektive selskabsskattesats med samme
umiddelbare provenuvirkning. Under denne forudsætning kan påvirkningen af
strukturelt BNP opgøres til i størrelsesordenen �½ mia. kr.,
jf. tabel 1.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 299, til finansministeren
1943484_0005.png
Side 5 af 7
Den nuværende indretning af selskabsskattereglerne er overordnet set neutral i
forhold til virksomhedernes størrelse. Dvs. der sondres som hovedregel ikke mel-
lem små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og større
virksomheder. Diffe-
rentiering af afskrivningsreglerne efter virksomhedsstørrelse kan indebære såkald-
te ”tærskeleffekter”. Det vil eksempelvis sige, at en given virksomhed undlader at
øge omfanget af virksomhedens aktiviteter alene fordi et skattesubsidie mistes
herved. Det må forventes, at være forbundet med et samfundsøkonomisk tab.
Endvidere bemærkes, at de skattemæssige afskrivninger som udgangspunkt prin-
cipielt bør svare til de økonomiske afskrivninger. Det indebærer, at fradraget i
skatten i et givet år svarer til nedslidningen af investeringsaktivet. Såfremt der dif-
ferentieres på tværs af forskellige aktiver, således at visse aktiver skattemæssigt
afskrives hurtigere end den økonomiske levetid tilsiger, vil investeringerne i disse
aktiver have et relativt lavt samfundsøkonomisk afkast.
Begge dele trækker således i retning af at reducere påvirkningen af strukturelt
BNP i forhold til det angivne skøn.
1
Vurdering af forslag om skattefritagelse ved overdragelse til erhvervsdrivende fonde forankret i
Danmark
Forslaget om adgang til at overdrage en erhvervsvirksomhed til en erhvervsdrivende
fond med skattemæssig succession indgik som et led i aftalen om
Vækstplan DK
fra
2013.
Med vedtagelsen af Aktstk. 83
Aktstykke om udskydelse af ikrafttrædelse af succession til
erhvervsdrivende fonde
af april 2018 er der enighed om udmøntning af den afsatte
ramme
til skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde
fra
Vækstplan DK
300 mio. kr. årligt fra 2016. Udmøntningen vedrører alene rammen i 2018, der bl.a.
anvendes til fremrykning af
forhøjelsen af skattefradraget for forskning og
udvikling. Det skal ses i lyset at, at det har taget længere tid at udvikle en model
for succession til erhvervsdrivende fonde end oprindeligt forventet. En tværmini-
steriel arbejdsgruppe har nu i rapporten
Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksom-
heder til erhvervsdrivende fonde
(Skatteministeriet, juni 2018) foreslået en model for
afgiftsfri overdragelse til erhvervsdrivende fonde. Skatteministeriet forventer, at
nye regler kan træde i kraft pr. 1. januar 2019.
1
I besvarelsen af FIU 571 (alm. del) af 26. september 2016 blev det skønnet, at forhøjet afskrivningsgrundlag
for små og mellemstore virksomheders investeringer i maskiner og IT-udstyr og fradrag for lønomkostninger
ved udvidelse af forretningsområde med betydelig usikkerhed ville øge BNP-strukturelt med 1-2 mia. kr.
Skønnet for BNP-virkningen af de to initiativer i forbindelse med FIU 571 antog samme forhold mellem
finansieringsbehov og BNP-effekt som ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen. Det dynamiske provenu
vurderes imidlertid at værre mindre end ved en nedsættelse af den formelle selskabsskattesats, da de foreslåe-
de lempelser af fradrag som udgangspunkt ikke indebærer dynamiske virkninger vedr. indkomsttransformati-
on (transfer pricing og tynd kapitalisering). Hertil kommer, at forslaget vedr. fradragsret for lønomkostninger
til etablering ikke vurderes at indebære en lempelse i forhold til gældende praksis før fradragsret blev indført
med L 104 fremsat 15. november 2017).
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 299, til finansministeren
Side 6 af 7
Vurdering af forslaget om fradrag for lønomkostninger ved udvidelse af forretningsområde
For at skabe klarhed om reglerne og sikre virksomhederne fradrag for erhvervs-
mæssige lønudgifter blev der i 2017 indført fradrag for lønudgifter afholdt i
forbindelse med ved etablering og udvidelse af forretningsområde (L 104 fremsat
15. november 2017). Forslaget er således gennemført.
Virksomheder havde før vedtagelsen af L 104 (2017-18) fradrag for driftsomkost-
ninger, men ikke for såkaldte etableringsomkostninger, herunder lønudgifter mv.
afholdt i forbindelse med udvidelse af virksomheden. Højesteret slog i to princi-
pielle domme den 30. juni 2017 fast, at der ikke var hjemmel i skattelovgivningen
til at fradrage lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse
af eksisterende virksomhed. Det har imidlertid været en udbredt praksis blandt
virksomhederne at fratrække lønudgifter i forbindelse med etablering og udvidelse
af virksomhed.
Indførelsen af fradrag for lønudgifter, der vedrører etablering af ny virksomhed
eller udvidelse af eksisterende virksomhed, vurderes ikke at indebære provenu-
virkninger eller virkninger på strukturelt BNP. Mindreprovenuet vedr. lønudgifter
til egne medarbejdere ved etablering og udvidelse af virksomheden var som følge
af virksomhedernes hidtidige praksis allerede indbudgetteret. I fravær af lovæn-
dring skulle virksomhederne fremover undlade at fradrage disse udgifter. Det vil
principielt indebære et merprovenu på ca. 400 mio. kr. i forhold til det budgette-
rede.
Det indebærer imidlertid en forvridning, at der alene gives fradrag for lønudgifter
til egne medarbejdere, men ikke for udgifter til eksterne konsulenter mv. i forbin-
delse med etablering og udvidelse af virksomheden. Indførelse af et fradrag for
eksterne
konsulentudgifter ved etablering og udvidelse af virksomhed skønnes at
medføre et finansieringsbehov på ca. 200 mio. kr. og et løft i strukturelt BNP på
ca. ¼ mia. kr.
Vurdering af forslaget om øget fradrag for investeringer i iværksættervirksomheder
Med
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
af november 2017 er det aftalt at
indføre et investorfradrag. Skatteministeriet har 31. august 2018 sendt et forslag til
Investorfradragslov i høring.
Investorfradraget kan anvendes af uafhængige investorer, der direkte eller indirek-
te investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder. For personer, der
investerer direkte i de omfattede virksomheder, vil skattebesparelsen kunne udgø-
re op til 60.000 kr. årligt fra 2019 til 2022 og 120.000 kr. årligt fra 2023 og frem.
For personer, der igennem en særlig type iværksætterfonde, investerer i unoterede
små og mellemstore virksomheder, vil skattelempelsen kunne udgøre op til 18.750
kr. fra 2019 til 2022 og 37.500 kr. fra 2023 og frem. Forslaget skønnes at indebære
et finansieringsbehov på 200 mio. kr. årligt fuldt indfaset fra 2023.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om ministeren vil opdatere svaret på FIU alm. del - spørgsmål 299, til finansministeren
Side 7 af 7
Vurdering af effekten på flaskehalse på arbejdsmarkedet
For så vidt angår en vurdering af effekten på flaskehalse på arbejdsmarkedet hen-
vises til besvarelsen af FIU nr. 299 (Alm.del) af 8. maj 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister