Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1964008_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 507 (Alm. del) af 23.
august 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for den forventede produktivitetsgevinst af de nye super-
sygehuse? Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvor mange ekstra operationer
produktivitetsløftet svarer til.
Svar
Med økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og Danske Regioner er det af-
talt, at de nye sygehusbyggerier frigør effektiviseringsgevinsterne svarende til 266
mio. kr. årligt fra 2017 til 2025.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet svarbidrag fra Sundheds- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Som
led i tilsagn om statsligt tilskud til de enkelte kvalitetsfondsstøttede projek-
ter er der fastsat et konkret effektiviseringskrav. Kravet træder i kraft året efter
ibrugtagning af de nye sygehuse og realiseres i takt med at sygehusene tages i brug.
De første gevinster blev realiseret i 2017 og stiger frem mod 2025 til et niveau på
2,4 mia. kr. årligt (2018 pl.).
Det er normalt at forudsætte, at den marginale udgift til merproduktion er mindre
end gennemsnitudgiften. Det vil sige, at det koster mindre end 100 kr. at produce-
re
en ekstra
aktivitet med DRG-værdien for 100 kr., bl.a. da der kan gøres brug af
en del af det eksisterende apparatur og personel. Den marginale udgift til merpro-
duktion antages i det følgende at være mellem 40 og 100 pct..
Det vil sige, at det forudsatte produktivitetskrav på 2,4 mia. kr. kan skønsmæssigt
omsættes til mellem 2,4 mia. kr. og 6,0 mia. kr. i produktionsværdi.
Der findes ikke én pris eller takst for operationer, da der er mange forskellige ty-
per af operationer. For eksempel er DRG-taksten (2016-takst-system)
for ”Frak-
tur-kirurgi,
skulder/overarm” 42.652 kr. Anvendes denne i regnestykket svarer
produktionsværdien til mellem ca. 55.000 og 140.000 af disse operationer. Anven-
des derimod DRG-taksten
for ”Hjerteklapoperation”, der er 161.355 kr. (2016-
takst-system), svarer produktionsværdien til mellem 15.000 og 40.000 af disse
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om ministeren vil redegøre for den forventede produktivitetsgevinst af de nye supersygehuse, til finansministeren
Side 2 af 2
operationer. Og sidst, anvendes alternativt DRG-taksten
for ”Frakturkirurgi,
hånd”,
der er 25.355 kr. (2016-takst-system), svarer produktionsværdien til mellem
95.000 og 240.000 operationer.”
Det bemærkes, at der fsva. antallet af operationer er tale om et beregningsteknisk
eksempel, idet der ikke er taget højde for fx at produktivitetsgevinsterne realiseres
i det samlede sygehusvæsen, og således både udmønter sig i forhold til udredning,
behandling i både kirurgisk og medicinske områder og efterfølgende kontroller.
Det betyder, at de beregningstekniske eksempler ikke vil kunne overføres 1:1 til
den faktiske sundhedsfaglige planlægning.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister