Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1997256_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 506 (Alm. del) af 23.
august 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for produktivitetsudviklingen i sygehusvæsenet siden
2009? Hvis det er muligt bedes ministeren redegøre for, hvor mange flere operati-
oner produktivitetsvæksten svarer til. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvor
mange flere midler sygehusvæsenet skulle være tilført for at have samme produk-
tion i dag, hvis ikke sygehusene havde oplevet denne produktivitetsvækst?
Svar
Siden 1999 har sygehusene været underlagt et krav om forøget produktivitet.
Kra-
vet har afspejlet, at der på sundhedsområdet løbende opstår effektiviseringsmulig-
heder fra blandt andet nye behandlingsmetoder, ny medicin og ny teknologi.
I 2018 blev produktivitetskravet suspenderet, som element i den statslige aktivi-
tetspulje. Med Økonomiaftalen for 2019 har regeringen og Danske Regionerne
afskaffet produktivitetskravet og den statslige aktivitetspulje.
I stedet har parterne
aftalt en ny styringsmodel fra 2019, som vil understøtte en bedre ressourceanven-
delse på det regionale sundhedsområde bl.a. gennem omlægning af aktivitet og
behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme og ældre medicinske patien-
ter fra sygehuse til tilbud tættere på patienten i det nære sundhedsvæsen.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet svarbidrag fra Sundheds- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”I
tabel 1 fremgår produktivitetsudviklingen for regionerne fra 2007 til 2016. Pro-
duktivitetsudviklingen mellem 2016 og 2017 forventes udgivet ultimo 2018 med
rapporten:
”Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (Delrapport XIV)”.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om ministeren vil redegøre for produktivitetsudviklingen i sygehusvæsenet siden 2009, til finansministeren
1997256_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Produktivitetsudvikling i regionerne 2007-2016
Pct.
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
2007
-2008
1
-2,7
-2,7
-2,0
-5,6
-2,7
-3,2
2008
-2009
1
4,7
5,2
5,0
2,4
4,1
4,2
2009
-2010
8,3
7,5
3,6
4,4
0,6
5,6
2010
-2011
5,0
6,3
5,6
3,6
8,1
5,3
2011
-2012
3,0
1,3
-0,3
0,7
1,0
1,4
2012
-2013
3,1
4,4
4,1
3,1
-0,6
3,2
2013
-2014
2,8
0,3
2,3
4,9
5,0
3,1
2014
-2015
0,5
6,2
1,8
0,9
4,2
1,9
2015
-2016
2
-0,3
1,0
2,4
1,0
2,7
1,0
Anm.: 1)Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev
anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i
forskelligt omfang. 2) Implementering af Sundhedsdataplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj
2016 betød fald i aktiviteten og dermed også produktiviteten.
Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (Delrapport XIII).
Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i regionerne fra 2009 til 2016 er
3,1 pct. (fremgår ikke direkte af tabel). Denne periode skal dog ses i lyset af
sygeplejeskekonflikten i 2008, der bl.a. betød, at sygehuskapaciteten ikke blev
anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter.
Produktivitetsudviklingen i de umiddelbart efterfølgende år fra 2009-2011
afspejler imidlertid også, at produktivitet indhentes oven på konflikten i 2008,
hvorfor det er mere retvisende at betragte den gennemsnitlige
produktivitetsudvikling for hele perioden 2007-2016, som udgør 2,5 pct.
På baggrund af den samlede korrigerede produktionsværdi på ca. 60 mia. kr.
(DRG-værdi) i sygehusvæsnet i 2016, kan der udregnes et beregningsteknisk
estimat for den ekstra produktionsværdi af den gennemsnitlige
produktivitetsvækst på 2,5 pct., hvilket i 2016 svarer til en ekstra produktionsværdi
på ca. 1,5 mia. kr. (DRG-værdi).
Samtidig forudsættes det normalt, at den marginale udgift til merproduktion er
mindre end gennemsnitsudgiften. Det vil sige, at det koster mindre end 100 kr. at
producere en ekstra aktivitet med DRG-værdien for 100 kr., bl.a. da der kan gøres
brug af en del af det eksisterende apparatur og personale.
Antages den marginale udgift til merproduktion at være 40 pct. vil den gennem-
snitlige produktivitetsvækst på 2,5 pct. svare til en merudgift på ca. 600 mio. kr.
I forhold til hvor mange flere operationer, der kan laves for en produktionsværdi
på ca. 1,5 mia. kr. årligt ved givne DRG-takster (der kan antages at svare til en
merudgift på ca. 600 mio. kr.), skal det bemærkes, at der ikke kun er én pris eller
takst for operationer, da der er mange forskellige typer af operationer.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om ministeren vil redegøre for produktivitetsudviklingen i sygehusvæsenet siden 2009, til finansministeren
Side 3 af 3
For eksempel er DRG-taksten (2016-takst-system)
for ”Frakturkirurgi, skul-
der/overarm” 42.652 kr. Anvendes denne i regnestykket svarer produktionsværdi-
en til ca. 35.000 af disse operationer. Anvendes derimod DRG-taksten
for ”Hjer-
teklapoperation”, der er 161.355 kr. (2016-takst-system),
svarer produktionsværdi-
en til ca. 9.500 operationer. Og sidst, anvendes alternativt DRG-taksten
for ”Frak-
turkirurgi, hånd”, der er 25.355 kr. (2016-takst-system),
svarer produktionsværdien
til ca. 59.000 operationer.”
Det bemærkes, at der for så vidt angår antallet af operationer er tale om et bereg-
ningsteknisk eksempel, idet der eksempelvis ikke er taget højde for, at den samle-
de produktivitetsgevinst er blevet realiseret i det samlede sygehusvæsen, og således
både har udmøntet sig i forhold til udredning, behandling for både kirurgiske og
medicinske områder og efterfølgende kontroller. Det betyder, at de beregnings-
tekniske eksempler ikke vil kunne overføres 1:1 til den faktiske sundhedsfaglige
planlægning.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister