FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om konsekvenserne af at afskaffe bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag og det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

26. februar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 505 (alm. del) af 23.

august 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at afskaffe bundfradraget i positiv

nettokapitalindkomst i topskattegrundlag og det skrå skatteloft for positiv netto-

kapitalindkomst? Desuden bedes konsekvenserne også opgjort for en afskaffelse

af bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag, det skrå skat-

teloft for positiv nettokapitalindkomst og det skrå skatteloft for personlig ind-

komst.

Svar

I forlængelse af Skattekommissionens anbefalinger blev der med Forårspakke 2.0

vedtaget en lempelse af afkastbeskatningen gennem en nedsættelse af den høje

sats for aktieindkomstbeskatningen fra 45 til 42 pct. og gennem indførelse af et

bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget på 40.000 kr.

(80.000 for par) i 2010-niveau. Det skal bemærkes, at Skattekommissionen anbefa-

lede en større nedsættelse af aktieindkomstbeskatningen samt, at der på længere

sigt blev taget yderligere skridt i retning af en nedbringelse af skattesatserne på

positiv kapitalindkomst.

Lempelserne af afkastbeskatningen blev vedtaget i 2009 med virkning fra ind-

komståret 2010. I 2010 blev der, af hensyn til overholdelsen af EU-retten, gen-

nemført en afskaffelse af mindsterentereglen. Merprovenuet fra denne ophævelse

blev ved samme anledning anvendt på en nedsættelse af den maksimale skattesats

for kapitalindkomst fra 51,5 til 42 pct. over en 5-årig periode fra 2010-14. Samlet

set er den højeste beskatning af kapitalindkomst efter gældende regler dermed

stort set på samme niveau som beskatningen af aktieindkomst på øverste progres-

sionstrin. Det indebærer en rimelig ensartet beskatning af renteindtægter, kapital-

gevinster og aktieafkast, hvilket bidrager til, at det i højere grad er de underliggen-

de økonomiske forhold og i mindre grad de skattemæssige forhold, der betinger

valg af formueplacering.

En afskaffelse af bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for

topskatten vurderes at indebære en umiddelbar stigning i indkomstskatteprovenu-

et på 90 mio. kr. i 2025 i 2019-niveau. Det svarer til en styrkelse af den offentlige

saldo med 55 mio. kr. opgjort efter tilbageløb og afledt dynamisk provenu fra la-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om konsekvenserne af at afskaffe bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag og det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, til finansministeren

Side 2 af 3

vere arbejdsudbud som følge af højere marginalskat på arbejdsindkomst, men

eksklusive afledte arbejdsudbudsvirkninger af højere marginalskat på positiv net-

tokapitalindkomst og evt. afledte virkninger fra ændringer i opsparingsadfærden,

som det ikke umiddelbart har været muligt at opgøre et skøn for,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst i

indkomstgrundlaget for topskatten og en ophævelse af de skrå skattelofter for hhv. kapitalindkomst og

personlig indkomst, 2025 i 2019-niveau

Indkomst-

Saldovirkning

skatteprovenu

Mio. kr.

Afskaffelse af bundfradrag for positiv nettokapitalind-

komst i topskattegrundlaget

Afskaffelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst

Afskaffelse af det skrå skatteloft

Samlet virkning

635

350

1.075

Mio. kr.

435

160

650

Virkning på

indkomstfordeling

Gini, pct.-point

0,00

-0,04

-0,02

-0,06

Anm.: Opgjort med udgangspunkt i 2025-skatteregler og befolkningssammensætning, herunder justering for

stigning i pensionsalderen frem mod 2025. Opgjort i 2019-niveau gennem diskontering med den ændring i

lønsummen (arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget) fra 2019 til 2025, der følger af befolkningsudvikling og

udvikling i antal arbejdstimer.

Opgjort efter tilbageløb og afledt arbejdsudbudsvirkning af ændret marginalskat på arbejdsindkomst, men

eksklusive afledte arbejdsudbudsvirkninger af højere marginalskat på positiv nettokapitalindkomst og evt.

yderligere afledte virkninger af ændringer i opsparing og porteføljesammensætning.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Det lægges til grund, at en ophævelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst

skal forstås således, at der ikke er noget særskilt loft for kapitalindkomst, men at

det bliver sammenfaldende med loftet for personlig indkomst. Det svarer til at

hæve loftet for kapitalindkomst til 52,07 pct. Det bemærkes, at en ophævelse af

det skrå skatteloft for kapitalindkomst indebærer en større ændring end ved indfø-

relsen af det skrå skatteloft for kapitalindkomst. Det skyldes, at det skrå skatteloft

for personlig indkomst i mellemtiden er blevet hævet fra de 51,5 pct., der var gæl-

dende da loftet for kapitalindkomst blev indført, til 52,07 pct. efter gældende reg-

ler.

Med dette udgangspunkt vurderes en afskaffelse af det skrå skatteloft for kapital-

indkomst at være forbundet med en umiddelbar provenugevinst på i størrelsesor-

den 635 mio. kr., svarende til 435 mio. kr. efter tilbageløb og afledt dynamisk pro-

venu som følge af lavere arbejdsudbud. Endelig vurderes en ophævelse af det skrå

skatteloft for personlig indkomst

–

og dermed den resterende del af loftet for

positiv nettokapitalindkomst

–

at indebærer en umiddelbart stigning i provenuet

fra indkomstskatterne på 350 mio. kr., svarende til 160 mio. kr. i saldovirkning

opgjort efter tilbageløb og dynamisk provenu som følge af lavere arbejdsudbud.

I opgørelsen af saldovirkningen indgår et skønnet forventet fald i arbejdsudbuddet

svarende til 475 fuldtidspersoner. Arbejdsudbudsvirkningen skal ses i sammen-

hæng med, at en afskaffelse af det skrå skatteloft øger marginalskatten for perso-

Side 3 af 3

ner i kommuner med en relativ høj kommuneskatteprocent, samt at en afskaffelse

af bundfradraget for positiv nettokapital i topskattegrundlaget indebærer en øget

marginalskat for personer, der efter afskaffelsen kommer over topskattegrænsen.

Den umiddelbare provenugevinst af de betragtede ændringer i beskatningen af

positiv nettokapitalindkomst og afskaffelse af loftet over marginalskatten på per-

sonlig indkomst modsvares af en reduktion i topskatteydernes disponible indkom-

ster. Denne reduktion i de disponible indkomster blandt personer med indkom-

ster, der typisk placerer dem i den høje ende af indkomstfordelingen, bidrager til

en reduktion i indkomstforskellene på 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister