FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om konsekvenserne, hvis aktieindkomsten fremover skal tælle med i topskatteberegningen, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. januar 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 504 af 23. august 2018

stillet efter ønske fra Alternativet

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne, hvis aktieindkomsten fremover skal

tælle med i topskatteberegningen?

Svar

Der er indhentet bidrag til besvarelsen fra Skatteministeriet, som er gengivet ne-

denfor.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at det hypotetiske forslag i spørgsmålet, indebæ-

rer, at den del af aktieindkomsten, som ligger over topskattegrænsen (hele aktie-

indkomsten, hvis der allerede betales topskat), beskattes med 15 pct. udover den

nugældende aktieindkomstbeskatning. For ægtefæller (som sambeskattes af aktie-

indkomst) lægges til grund, at aktieindkomsten beskattes hos ægtefællen med

størst indkomst.

Under disse forudsætninger skønnes det hypotetiske forslag at indebære et umid-

delbart merprovenu på 5,7 mia. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd

på 3,2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Beregningen af de afledte adfærdsvirkninger er dog for-

bundet med en betydelig usikkerhed, som forstærkes af, at der spørges til en me-

get stor ændring i skatten på aktieindkomst. Usikkerheden vedrører særligt om-

fanget af skattemæssigt betinget indkomsttransformation fra hovedaktionærer,

jf.

nærmere omtale nedenfor.

Tabel 1

Provenuvirkninger af 15 pct. topskat på aktieindkomst (2025-regler)

Merprovenu

2019-niveau

Topskat af aktieindkomst

Umiddelbart

5,7

Efter tilbageløb

4,3

Efter tilbageløb

og adfærd

3,2

Anm.: Det er forudsat, at der ikke gives nedslag for det skrå skatteloft i den beregnede topskat af aktieindkomsten

(2025-regler). Ved opgørelse af provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd er der beregningsteknisk

forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. Det bemærkes, at der ikke er taget højde for mulig

indkomsttransformation for hovedaktionærer, som særligt ved store ændringer af forskellen i beskatningen

af hhv. lønindkomst og selskabsoverskud/udbytte kan have et betydeligt omfang.

Kilde: Skatteministeriet

–

beregninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af Danmarks befolkning for 2015

baseret på forudsætninger bag Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om konsekvenserne, hvis aktieindkomsten fremover skal tælle med i topskatteberegningen, til finansministeren

Side 2 af 3

Det bemærkes, at beregningsmetoderne til vurdering af afledte arbejdsudbuds-

virkninger mv. tager udgangspunkt i små ændringer, og at usikkerheden er større,

når der er tale om meget store ændringer.

Forslaget vil indebære et brud med indretningen af indkomstbeskatningen, som er

baseret på et semi-dualt systemet med separat beskatning af personlig indkomst

og kapitalindkomst.

Hovedaktionærer (og andre, der kan bestemme eller aftale hvilken type afkast,

deres investeringer har) vil i vidt omfang kunne undgå den forhøjede aktieind-

komstbeskatning ved at udbetale deres indkomst som løn frem for som udbytte.

Hovedaktionærer vil desuden kunne udjævne indkomst over årene med henblik

på at nedbringe den ekstra skat. Det må forventes, at disse effekter kan være væ-

sentlige ved så store forskelle i beskatningen af forskellige typer af indkomst, som

der er tale om med forslaget. Der er ikke taget højde for dette i provenuberegnin-

gerne, hvilket isoleret set indebærer en overvurdering af merprovenuet.

Gældende skatteregler er indrettet, så kombinationen af selskabsskat og den høje-

ste aktieindkomstskat på udbytte omtrent svarer til marginalskatten af lønind-

komst på topskatniveau. Forslaget vil imidlertid indebære, at den højeste effektive

marginalskat af hovedaktionærers aktieafkast øges fra ca. 55 pct. til ca. 66�½ pct.,

dvs. væsentligt over den højeste marginalskat for lønindkomst

For personer, der ikke er hovedaktionærer (og derfor ikke kan undgå øget beskat-

ning), vil forslaget indebære, at den højeste beskatning af aktieindkomst øges fra

42 pct. til 57 pct. Forslaget vil derfor have en negativ afledt virkning på arbejds-

udbuddet, som isoleret set påvirker de offentlige finanser negativt.

Forslaget vil derudover øge asymmetrien i beskatningen af husholdningernes kapi-

talafkast, da skattesatserne på aktieindkomst vil være højere end satserne for net-

tokapitalindkomst. Asymmetrien skaber forvridninger af husholdningernes porte-

føljesammensætning, da de relativt højere skatter på aktieindkomst vil medføre, at

opsparing i stedet placeres i relativt lavt beskattede aktiver, herunder boliger og

pensionsordninger, udelukkende af skattemæssige årsager, og ikke hvor det sam-

fundsøkonomisk er mest hensigtsmæssigt.

Forslaget kan endvidere reducere andelen af husholdningernes opsparing, der

placeres i unoterede aktier (fremfor i boliger og pensionsopsparing) og vil dermed

reducere adgangen til kapital og investeringsniveauet i ikke-markedshandlede sel-

skaber med begrænset adgang til de internationale kapitalmarkeder.

Disse afledte effekter på opsparing og porteføljesammensætning vil medføre et

velstandstab og et tab af skatteindtægter.

Den højeste marginalskat på lønindkomst udgør knap 56 pct. (ekskl. kirkeskat). Hovedaktionærer, der vælger at udbetale

deres løn som udbytte, betaler først selskabsskat på 22 pct. af overskuddet og dernæst aktieindkomstskat af udbyttet, hvor

den højeste sats udgør 42 pct., hvilket svarer til en marginalskat på 54,8 pct. (= 22 pct. + (1-0,22)*42 pct.). Forslaget inde-

bærer, at denne marginalskat øges til 66,5 pct. (=22 pct. + (1-0,22)*(42 pct. + 15 pct.)).

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om konsekvenserne, hvis aktieindkomsten fremover skal tælle med i topskatteberegningen, til finansministeren

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister