Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
2052081_0001.png
Finansudvalget 2017-18
L 1 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 13. november 2017
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere finanslovsoplægget fra Alternativet (En fremtid i balance
Tal til et bedre samfund 2018) ud fra dets effekter på de offentlige finanser og på
makroøkonomien? I den forbindelse ønskes en vurdering af, om partiets skøn for
udgifter og indtægter er realistiske.
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af Alternativets udspil,
En fremtid i balance
Tal til
et bedre samfund 2018.
Det bemærkes, at udgifterne og indtægterne er vurderet i 2018. Desuden er der, i
det omfang udspillene giver mulighed for det, foretaget en vurdering af de makro-
økonomiske konsekvenser fsva. finanseffekt samt arbejdsudbud.
Der henvises ligeledes til FIU nr. 90 (alm. del) af 3. november 2016, da en række
af forslagene også indgår heri.
Vurderingen af Alternativets udspil
Alternativet opstiller en række prioriteringer og finansieringstiltag. Udgifterne og
indtægterne forbundet hermed er vurderet i
bilag 1
(merudgifter angives med posi-
tivt fortegn og merindtægter med negativt fortegn).
Der er en række af prioriteringerne og finansieringsbidragene, hvor det ikke er
muligt at vurdere udgiften eller indtægten. Samtidig er der flere af finansierings-
forslagene, hvor der ikke vurderes at være et så stort provenu som forudsat af
Alternativet, fx vedrørende boligskatter (nr. 14), højere afgifter på tobak (nr. 37)
eller højere afgifter på benzin og diesel (nr. 73 og 74).
Udover afgifterne lægger Alternativet op til at finansiere prioriteringerne ved at
anvende reserverne på forslag til finanslov for 2018. I den forbindelse anvender
Alternativet reserver, der er afsat i 2017, til at afholde udgifter i 2018, hvilket ikke
følger principperne for budgetteringen af finansloven.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren
Side 2 af 2
Herudover angiver Alternativet ”Det økonomiske råderum” og ”Luk
huller for
skattely” som yderligere finansieringskilder,
der er uforbrugte. Det bemærkes her-
til, at råderummet delvist anvendes som led i finansiering af reserverne på forslag
til finanslov, hvorfor råderummet ikke er uforbrugt, som det ellers angives. Lige-
ledes kan provenuet
fra ”Luk huller for skattely”
på 12-20 mia. kr. i 2018-2021
ikke vurderes,
jf. bilag 1.
Alternativets udspil
Tal til et bedre samfund
vurderes isoleret set at øge kapacitets-
presset i økonomien sammenlignet med finansloven for 2018.
Alternativets udspil indebærer øgede udgifter til bl.a. offentligt forbrug, offentlige
investeringer og udviklingsbistand. Prioriteringerne foreslås finansieret via en ræk-
ke afgiftsforhøjelser og ved at indføre en skat på finansielle transaktioner.
Med prioriteringen af større offentligt forbrug mv. vurderes finanspolitikken med
Alternativets forslag at øge efterspørgselspresset, groft skønnet med ca. 0,1-0,2
pct. af BNP.
Hertil kommer, at Alternativets udspil samlet set, for de tiltag, hvor det har været
muligt at skønne over en effekt, reducerer arbejdsudbuddet med ca. 6.750 perso-
ner, hvilket isoleret set svarer til en reduktion af BNP på 7�½ mia. kr. Især forsla-
gene om afskaffelse af fremdriftsreformen, fordobling af grøn check, højere afgif-
ter på benzin og diesel samt højere fradragsgrænse for benzin- og dieselbiler træk-
ker ned i det beregnede arbejdsudbud. Det modgås i nogen grad af forslaget om at
sænke skatten på arbejde for de lavestlønnede. Ved flere af forslagene har det ikke
været muligt at beregne en arbejdsudbudsvirkning.
Samlet set vurderes forslaget dermed at øge kapacitetspresset på arbejdsmarkedet
med omkring 10-15.000 personer i 2018 målt i forhold til finansloven for 2018.
Det vurderes at øge risiciene for et ustabilt konjunkturforløb i en situation, hvor
der i forvejen er udsigt til positive
og voksende
output- og beskæftigelsesgab i
de kommende år.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister