FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Bilag 1

Vurdering af initiativer i Alternativets udspil,

Der er et alternativ.

Tabel 1

Vurdering af Alternativets udspil, Der er et alternativ

Udgiftsskøn i udspillet i

2019 (angivet i udspillet)

Vurdering af ud-

giftsskøn i 2019

(hvis muligt).

BNP-virkning varigt

(hvis muligt)

30. april 2019

Prioritering

Bemærkninger til vurdering af udgifter og BNP-effekter

1. Ny politisk kultur

1.1. Borgerting og borgertribune

1.2. Center for demokratisk borgerinddragelse

1.3. Global rådgivning

20 mio. kr.

10 mio. kr.

20 mio. kr.

10 mio. kr.

20 mio. kr.

0 mia. kr.

Alternativet foreslår, at der afsættes 20 mio. kr. årligt til et borgerting og en borgertribune. Det an-

givne udgiftsskøn er lagt grund for vurderingen.

Alternativet foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. årligt til oprettelse af et center for demokratisk bor-

gerinddragelse. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

Alternativet foreslår, at der afsættes 20 mio. kr. årligt til global rådgivning af råd bestående af ca.

20 internationale repræsentanter. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund vurderingen.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag. De økonomiske konsekvenser vil afhænge af hvad en omstilling til 100 pct. bære-

dygtige indkøb konkret indebærer, samt hvordan dette skal implementeres på tværs af varegrup-

per, serviceydelser mv. Det vurderes med overvejende sandsynlighed, at indførsel af særlige bæ-

redygtighedskrav vil fordyre det samlede offentlige indkøb, bl.a. som følge af højere indkøbspriser.

1.4. Grøn centraladministration

100 mio. kr.

Med mindre andet er angivet i udspillet,

Der er et Alternativ,

forudsættes det, at udgifterne fordeles ligeligt over årene 2019-2022. "-" er ensbetydende med, at initiativet ikke er muligt at

vurdere. Det bemærkes herudover, at udgiftsskønnene for skatte- og afgiftsinitiativer er opregnet til 2019-niveau, og afrundet til nærmeste 100 mio. kr. medmindre andet er angivet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 2 af 27

Alternativet foreslår konkret at hæve den offentlige partistøtte med 100 mio. kr. årligt og forbyde

alle donationer til partier på over 1.000 kr. Førstnævnte initiativ er lagt til grund for vurderingen.

Offentlig partistøtte

Alternativet foreslår at hæve den offentlige partistøtte med 100 mio. kr. årligt. Det angivne udgifts-

skøn er lagt til grund for vurderingen.

1.5. Loft på donationer og offentlig partistøtte

100 mio. kr.

0 mia. kr.

På finansloven for 2019 udgør støttebeløbet 117,4 mio. kr. i 2019. Det bemærkes, at ud over parti-

støtten på finansloven modtager regionale og kommunale partier også støtte via bloktilskuddet.

- Loft på donationer

Alternativet foreslår at forbyde alle donationer til partier på over 1.000 kr. Der vil derfor være behov

for kontrol heraf, hvilket indebærer merudgifter ud over det afsatte beløb i forslaget på 100 mio. kr.

årligt.

2. Ministeriet for Grøn Omstilling

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

2.1. Danmarks bidrag til en verden fri for kli-

makrise

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Det bemærkes endvidere, at Danmark bidrager til Parisaftalen gennem EU bl.a. med en redukti-

onsforpligtelse i de ikke-kvotebelagte sektorer om at reducere drivhusgasudledningerne herfra med

39 pct. i 2030 i forhold til 2005.

Prioriteten vurderes at indeholde flere forskellige initiativer og målsætninger, der behandles neden-

for.

Prioriteten vurderes at indeholde flere forskellige initiativer og målsætninger, der behandles neden-

for.

Prioriteten vurderes at indeholde flere forskellige initiativer og målsætninger, der behandles neden-

for.

Alternativet foreslår at, der afsættes 20 mia. kr. årligt til den grønne omstilling, som skal sikre, at en

række målsætninger og investeringer realiseres, jf. nedenfor.

Det er lagt til grund, at der på regeringens finanslov for 2019 er der afsat ca. 10,7 mia. kr. i så-

kaldte grønne udgifter. Dette følger dels af besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 572 af 30.

august 2018, hvor såkaldte grønne udgifter på regeringens finanslovsforslag for 2019 er søgt op-

gjort. Herudover er aktivitetsstyrede ændringer for en række lovbundne tilskudsordninger (bl.a.

som følge af ændret elprisfremskrivning), udmøntning af forskningsmidler til energi og miljø samt

finansiering af mindreprovenu for bilafgifter i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsfor-

slaget for 2019 indregnet i indeværende opgørelse.

Såfremt der er tale om et løft udover allerede afsatte midler til grøn omstilling på finansloven læg-

ges Alternativets udgiftsskøn til grund for vurderingen. Såfremt Alternativet ønsker at omprioritere

disse udgifter er det forudsat, at der skal afsættes yderligere 9,3 mia. kr. for, at der samlet er afsat

20 mia. kr. til grønne udgifter/omstilling i 2019.

Det er for nuværende ikke muligt at skønne over effekterne af de konkrete tiltag med karakter af

forbud, påbud eller mål om omlægninger under Ministeriet for Grøn Omstilling.

2.2. Et Danmark med respekt for natur, miljø

og klima

2.3. Et land i balance - ikke konkurrence -

med økosystemerne

2.4. En grønnere verden

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

2.5. 20 mia. kr. om året til grøn omstilling

20.000 mio. kr.

9.300-20.000 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 3 af 27

Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes målindfrielsen konkret skal implementeres eller tilskyndes.

Det er derfor ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

- Udvindingen af fossile brændsler skal afvikles over en 10-årig periode

Det bemærkes, at det offentlige samlet set skønnes at opnå indtægter fra Nordsøen i en størrel-

sesorden af 150 mia. kr. i perioden fra 2018-40 (2018-niveau), jf. beregninger fra Skatteministeriet.

En stor andel af disse indtægter må formodes at forsvinde, hvis forslaget gennemføres.

2.5.1. 100 pct. vedvarende energi - mål

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

- Danmark skal være et fossilfrit samfund på 100 pct. vedvarende energi i 2035

Der henvises til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 af 23. august 2018, hvoraf det

fremgår, at de provenumæssige konsekvenser ved en given målsætning vil variere alt afhængigt

af, hvilke beslutninger der træffes i forhold til at indfri målsætningen, samt hvilke forudsætninger og

antagelser, der lægges til grund for udviklingen i fremtiden.

Drivhusgasudledningen skal være reduceret med mindst 100 pct. senest 2040

Det bemærkes, at parterne i

Energiaftale

2018 (juni 2018) er enige om, at Danmark i 2050 skal

være et netto-nuludledningssamfund. Der henvises desuden til besvarelsen af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 494 af 23. august 2018, jf. ovenfor.

Initiativerne under '100 pct. vedvarende energi - investeringer ' er ikke nærmere beskrevet. Det er

derfor ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Mere vedvarende energi: min. 1 GW (hvad der svarer til en stor havvindmøllepark) om året: Vind,

bølgeenergi, sol, geotermi, biogas, brint, methanol mv.

Det bemærkes til initiativet, at støttesatserne og de konkrete støttemodeller til vedvarende energi

kan variere alt afhængigt af hvilken teknologi der støttes.

Til eksempel kan det fremhæves, at der i energiaftalen er lagt til grund, at de samlede udgifter til én

havvindmøllepark (på 800 MW) er på 3,7 mia. kr. (2018-priser) til ilandføring og nettilslutning.

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

Enhedsomkostningen ved at opføre én stor havvindmøllepark om året frem mod 2030 kan være

væsentligt højere end 3,7 mia. kr. Det skyldes bl.a. at en så markant udbygning vil påvirke elprisen

i nedadgående retning. Derudover vil udgifterne til ilandføring varierer betydeligt afhængig af place-

ring, og der vil skulle lægges forventede udgifter til støtte og netforstærkninger.

Det vurderes ikke muligt at foretage en nærmere vurdering af de konkrete omkostninger, herunder

henset til, at der vil være tale om en ny og markant anderledes markedssituation.

Investering i at udfase biomasse, så den er fortrængt til et minimum i energiforsyningen inden for

10 år

I 2016 udgjorde biomassens andel af det samlede endelige energiforbrug i størrelsesordenen 20

pct. Med energiaftalen er der sat et mål for en VE-andel i 2030 på 55 pct. Udbygningen med VE vil

med energiaftalen primært ske via udbygning af vind og sol, og der forventes et nogenlunde uæn-

dret biomasseforbrug i 2030. Biomassen vil derfor skønsmæssigt også i 2030 bidrage med i stør-

relsesordenen 20 pct. af det samlede endelige energiforbrug.

2.5.2. 100 pct. vedvarende energi - investerin-

ger

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 4 af 27

Der blev med energiaftalen skabt rammebetingelser, som kan føre til, at varmeproduktionen efter-

hånden i stigende grad vil overgå til brændselsfrie teknologier. På den baggrund vurderes det, at

der ikke nødvendigvis vil være ekstraomkostninger for forbrugerne forbundet med at reducere an-

vendelsen af biomasse, men det er behæftet med stor usikkerhed. I det omfang biomassevarme

erstattes af brændselsfrie teknologier vil statens provenu formodentlig øges som følge af, at el og

overskudsvarme er afgiftsbelagt.

- Ombygning af energisystemet: flere varmepumper, infrastruktur, energilagring mv.

Det er i forslaget ikke specificeret hvor stor en andel af de 20 mia. kr., der forventes afsat til initiati-

vet. Det er således ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på

det foreliggende grundlag.

Med energiaftalen afsættes der forskellige tilskudspuljer til håndtering af grundbeløbets ophør, der

bl.a. kan bidrage til udbredelsen af varmepumper mv.

Massive energibesparelser i industri og bygningsmasse

Det er i forslaget ikke specificeret hvor stor en andel af de 20 mia. kr., der forventes afsat til formå-

let. Det er således ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på

det foreliggende grundlag.

Med energiaftalen blev der afsat to markedsbaserede tilskudspuljer til energibesparelse på ca. 0,5

mia. kr. årligt fra 2021-2024 målrettet hhv. erhvervene og bygninger.

Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes målindfrielsen konkret skal implementeres eller tilskyndes.

Det er derfor ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

100 pct. økologi senest 2040

De økonomiske konsekvenser af en omstilling til 100 pct. økologi afhænger af en række faktorer,

som ikke er mulige at estimere. Det er således ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de

økonomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag. Herunder udviklingen i det økologiske

areal, økologiske og konventionelle

landbrugs driftsøkonomi, tilskudssatser samt EU’s fælles

land-

brugspolitik. Der henvises desuden til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 af 23. au-

gust 2018, jf. bemærkninger under 2.5.1.

Et landbrug med minimal klimabelastning senest 2040

Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes denne målindfrielsen konkret skal implementeres eller til-

skyndes. Det er således ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekven-

ser på det foreliggende grundlag. Der henvises desuden til besvarelse af Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 494 af 23. august 2018, jf. bemærkninger under 2.5.1.

- Et miljømæssigt, socialt, innovativt og økonomisk bæredygtigt landbrug

Det fremgår ikke hvad formålet konkret indebærer. Det er således ikke muligt at foretage en kon-

kret vurdering af udgifter og de økonomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

Initiativerne under

’Omlægning

af landbruget - investeringer’ er ikke nærmere beskrevet i udspillet.

Det er derfor ikke er muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på

det foreliggende grundlag.

- Omlægning fra animalsk til overvejende plantebaseret produktion

2.5.3. Omlægning af landbruget - mål

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

2.5.4. Omlægning af landbruget - investerin-

ger

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 5 af 27

Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes denne omlægning konkret skal implementeres eller tilskyn-

des. Det er derfor ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser på det foreliggende grund-

lag.

- Udvikling af nye dyrkningsmetoder og afgrøder

Det fremgår ikke, hvad forslaget konkret indebærer, hvorfor det ikke er muligt at foretage en kon-

kret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

Opkøb af landbrugsjord, der skal omlægges til natur

Det fremgår ikke af forslaget hvor meget landbrugsjord, som skal købes og omlægges til natur. Det

er således ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det fo-

religgende grundlag.

Der er med Aftale om hjælpepakke til landbruget af september 2018 afsat 150 mio. kr. netto i perio-

den fra 2018-2022 til en multifunktionel jordfordelingsfond som bl.a. kan anvendes til opkøb af jord

med henblik på at omlægge jorden til natur. Med aftale om fødevare- og landbrugspakke af decem-

ber 2015 er der desuden afsat 65 mio. kr. årligt i 2017-2020 til lavbundsprojekter, som har til formål

at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, reducere tilførsel af kvælstof og skabe ny na-

tur ved ophør at intensiv dyrkning.

Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes målindfrielsen konkret skal implementeres eller tilskyndes.

Det er derfor ikke muligt at vurdere udgifter og de økonomiske konsekvenser på det foreliggende

grundlag.

Der henvises desuden til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 af 23. august 2018,

jf.

bemærkninger under 2.5.1.

Initiativerne under

’Fossilfri

transport - investeringer’ er ikke nærmere beskrevet i udspillet. Det er

derfor ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Sænk elafgift for elbiler

Da det ikke er oplyst, hvor meget elafgiften skal sænkes med, er det ikke muligt at opgøre hverken

provenueffekter eller BNP-effekter heraf.

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

Flere ladestandere til elbiler og elbusser

Flere ladestandere kan afhængigt af opstillingssteder og adgangsforhold medvirke til at gøre elbiler

mere konkurrencedygtige. Det er dog ikke muligt at beregne tiltagets effekt på udbredelsen af lave-

missionsbiler, og dermed heller ikke hvilke provenumæssige og afledte effekter flere ladestandere

vil have.

- Fuldbilsrabat og gratis elbiler over Storebælt.

En rabat til personbiler, hvor alle siddepladser er i brug, ville kræve manuel kontrol af alle køretø-

jer, der ønsker rabatten, ved passage af Storebæltsforbindelsens betalingsanlæg. Det ville redu-

cere kapaciteten i betalingsanlægget og kunne medføre kødannelser og forøgede omkostninger for

A/S Storebælt.

Konsekvenserne af at gøre det gratis for elbiler at køre over Storebælt afhænger i høj grad af, hvor

2.5.5. Fossilfri transport - mål

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

2.5.6. Fossilfri transport - investeringer

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 6 af 27

mange elbiler der ventes at køre over Storebælt i de kommende år. Dette bestemmes dels af elbi-

lernes andel af bilparken, dels af brugen af elbiler på forskellige rejseafstande. Afhængigt af

mængden af trafik på vejene, som i fremtiden vil foretages af elbiler, vil det medføre færre indtæg-

ter for Storebælt A/S, og derved påvirke tilbagebetalingstiden på selskabets gæld, hvis elbiler gø-

res gratis.

- Grøn firmabilskat

Alternativet har ikke oplyst, hvad en grøn firmabilskat indebærer. Det er derfor ikke muligt at op-

gøre hverken provenueffekter eller BNP-effekter af initiativet.

- Fossilfri vej- og søtransport i 2025

Det fremgår ikke af forslaget, hvorledes målindfrielsen konkret skal implementeres eller tilskyndes.

Det er derfor ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

Der henvises desuden til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 af 23. august 2018,

jf.

bemærkninger under 2.5.1.

- Penge til bedre cyklisme

Det fremgår ikke af udspillet, hvad initiativet indebærer. Det er derfor ikke muligt at vurdere udgifter

og økonomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

Der henvises desuden til ad 18 i besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 af 13. november

2017 for en vurdering af et tidligere forslag fra Alternativet om en årlig cykelpulje.

- Forsøg med roadpricing

Der henvises til bemærkninger under initiativ 2.7.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at udgifterne forbundet med at mindske andelen af affald

og øge genanvendelsen afhænger af, hvilke konkrete tiltag der iværksættes. Udgifterne forbundet

med at øge genanvendelsen af affald afhænger desuden af markeds- og teknologiudviklingen samt

produktdesign.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det ikke vil være muligt at indfri en målsætning om at

konvertere 100 pct. af affald til nye ressourcer, idet ingen ressourcer kan cirkulere uendeligt.

2.5.8. Hæv jordforureningspuljen til 2 mia. kr.

årligt

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

Det angives i udspillet, at initi-

ativet finansieres af de 20

mia. kr. til den grønne omstil-

ling.

2.000 mio. kr.

Der er lagt til grund, at der henvises til etableringen af en ny jordforureningspulje på 2 mia. kr. år-

ligt.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at udgifterne forbundet med genanvendelsesteknologi af-

2.5.7. Affaldsfrit samfund i 2040

2.5.9. Genanvendelsesteknologier, pantsyste-

mer mv.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 7 af 27

hænger af, hvilke konkrete teknologier der vælges. Udgifterne forbundet med genanvendelse af-

hænger af den generelle markeds- og teknologiudvikling samt produktdesign.

En udvidelse af pantsystemet medfører ikke nødvendigvis statsfinansielle konsekvenser, men kan

medføre et øget behov for at investere i pantsystemet. Som udgangspunkt vil en udvidelse med-

føre byrder for producenter og forbrugere. Et udgiftsskøn vil afhænge af hvilke varer der pålægges

pant samt den konkrete organisering af udvidelsen af pantsystemet.

2.6. Fjern afgifter på elbiler

189 mio. kr.

100 mio. kr.

Der henvises til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 493 af 23. august 2018, hvor der

bl.a. er foretaget en vurdering af de udgiftsmæssige konsekvenser ved at fjerne registreringsafgif-

ten på elbiler. Der er ikke indregnet hamstringseffekter i provenuskønnet.

Alternativt foreslår, at der afsættes 25 mio. kr. årligt til roadpricing. Det angivne udgiftsskøn er lagt

til grund for vurderingen.

2.7. Forsøg med roadpricing

25 mio. kr.

0 mia. kr.

Der henvises desuden til ad 42 i besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål 90 af 3. november

2016.

Alternativet foreslår konkret at fremrykke pensionsbeskatningen i en periode på fire år, der skal

give et provenu på 20 mia. kr. årligt i 2019-2022.

En fremrykning af pensionsbeskatningen indebærer, at fremtidig beskatning af pensionsindbetalin-

ger, hvortil der på indbetalingstidspunktet er givet skattefradrag, fremrykkes til i dag. Fremryknin-

gen vil have virkning på den faktiske saldo, men vil ikke forbedre den strukturelle saldo

Ved 2012 skattereformen blev fremrykningen alene anvendt til at sikre mod likviditetsmæssigt un-

derskud i reformens første år, og havde ikke strukturel virkning.

Fremrykning af pensionsbeskatningen vil alene bidrage med et mindre strukturelt merprovenu som

følge af sparede årlige renteudgifter.

De provenumæssige effekter er beregnet med udgangspunkt i en afgiftsforhøjelse fra 5 kr. pr. kg til

26 kr. pr. kg. NOx-afgiften indbringer årligt ca. 175 mio. kr., hvoraf godt 1/4 stammer fra benzin- og

dieselbiler, hvor afgiftens effekt svarer til energiafgiften på brændstof. Det er beregningsteknisk lagt

til grund, at provenuet følger væksten i BNP.

2.9. Genindfør NOx-afgiften

-400 mio. kr.

-500 mio. kr.

-0,3 mia. kr.

Der henvises desuden til ad 39 i besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 3. november

2016.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

Det følger af

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

fra november 2016, at PSO-udgifterne flyttes

gradvist til finansloven fra 2017. Udgifterne er fuldt indfaset på finansloven i 2022.

2.10. Genindfør PSO-afgiften

-5.475 mio. kr.

-1.100 mio. kr.

(-2.700 mio. kr. i

2025)

-1,6 mia. kr.

Baggrunden for PSO-aftalen er, at Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstri-

digt, og det derfor var en bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der sikrede finansieringen

af den grønne omstilling. Europa-Kommissionen problematiserede, at producenter af elektricitet

produceret i andre EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger til fremme af vedvarende

2.8. Fremryk pensionsbeskatning

-20.000 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 8 af 27

energi, som PSO-betalingen finansierer, selv om PSO-betalingen pålægges al elektricitet, som for-

bruges i Danmark, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et andet EØS-land.

Det er således vanskeligt at vurdere konsekvenser af en genindførelse af PSO-afgiften, som vil

være i overensstemmelse med EU-reglerne.

I forbindelse med aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften blev det skønnet, at afskaffelsen af PSO-

afgiften øger strukturelt BNP med ca. 1�½ mia. kr. Det skyldes, at PSO-afgiften skævvrider virksom-

hedernes valg af produktionsinput (så de bruger mindre el end optimalt) og skævvrider husholdnin-

gernes forbrugsmønster samt mindsker arbejdsudbuddet.

Det angivne merprovenu svarer til det skønnede finansieringsbehov på 1.100 mio. kr. i 2019 (2017-

niveau) stigende til 2.700 mio. kr. i 2025 (2017-niveau) i forbindelse med PSO-aftalen. Det bemær-

kes, at provenuskønnet således ikke er korrigeret for, at der vil skulle etableres en symmetri ved fx

at åbne de danske støtteordninger for udenlandsk produceret elektricitet eller ved at kompensere

elimportørerne for den pålagte PSO-afgift.

Der henvises desuden til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 330 af 14. juni 2018 for en

nærmere beskrivelse af beregningsgrundlaget.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

Skatteministeriets skøn for provenueffekter af forhøjelser af benzin- og dieselafgiften fremgår af

diverse grænsehandelsrapporter. Med de anvendte forudsætninger er det ikke muligt at opnå det

forudsatte merprovenu efter tilbageløb og adfærdseffekter ved forhøjelser af benzin og dieselafgif-

terne, jf. besvarelse af Skatteudvalget spørgsmål nr. 545 af 21. september 2018.

Der henvises til ad 69 i besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 af 13. november 2017.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

Der tages udgangspunkt i en passagerafgift på 80 kr. pr. flyvning fra danske lufthavne. Afgifts-

grundlaget er baseret på antallet af passagerer i 2017. Fremskrivningen følger væksten i energifor-

bruget til luftfart, jf. Energistyrelsen Basisfremskrivning fra 2017. Der er anvendt samme priselasti-

citeter som ved besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 3. november 2016. Dette resul-

terer i en skønnet samlet reduktion i efterspørgslen på flyrejser på knap 5 pct., mens der ikke er

taget højde for eventuelle øvrige afledte effekter.

Forslaget vil medføre administrative omkostninger for skattestyrelsen, samt omkostninger for bor-

gere og erhverv. De administrative omkostninger er ikke indregnet i skønnet over de provenumæs-

sige konsekvenser ved forslaget.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

En ny afgift vil indebære administrative omkostninger samt afgrænsningsvanskeligheder ift. pro-

dukter, der kun delvist indeholder oksekød. Forslaget vil endvidere skulle vurderes i forhold til EU-

retten.

2.11. Højere afgifter på benzin og diesel

-1.340 mio. kr.

Negativ

2.12. Kemikalieafgift

-1.000 mio. kr.

-0,1 mia. kr.

2.13. Klimaafgift på flyrejser

-1.275 mio. kr.

-1.000 mio. kr.

-0,1 mia. kr.

2.14. Klimaafgift på oksekød

-1.700 mio. kr.

-1.900 mio. kr.

0,1 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 9 af 27

Det bemærkes, at CO

-afgiften kan være væsentligt højere end 88 øre pr. kg CO

og derved over-

stige skadesomkostningerne.

Der er taget udgangspunkt i samme antagelser som ved besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål

nr. 90 af 3. november 2016. Det skønnes, at den foreslåede afgift vil give et umiddelbart merpro-

venu på ca. 2,6 mia. kr. pr. år. For almindeligt hakket oksekød vil en afgift på 17 kr. pr. kg medføre

en stigning i forbrugerprisen på ca. 30 pct. Ved beregning af tilbageløb og adfærd, er der antaget

en priselasticitet på -0,75, hvorved grundlaget reduceres med godt 30 mio. kg oksekød årligt.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

Der er foretaget en opregning af de skøn, der lå til grund for provenuvurderingerne i Vækstplan

DK. Derudover er udgifter til drift og etablering, samt tabt provenu fra afskaffelsen af Eurovignette-

afgiften indregnet i de provenumæssige konsekvenser.

Det er forudsat i beregningerne, at det som minimum vil kræve en implementeringsperiode på to

år, og afgiften vurderes dermed ikke at kunne medføre et provenu før tidligst 2021.På den bag-

grund skønnes udgiftskønnet for 2019 at være nul mio. kr. I 2021 skønnes ved indførsel af miljøaf-

gifter for lastbiler efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 1.000 mio. kr. faldende til ca. 900 mio. kr.

i 2022.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

Tilbagerulning af lempelserne i registreringsafgiften forudsættes at følge samme model som i be-

svarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 155 af 17. december 2018 og besvarelse af Finansud-

valgets spørgsmål nr. 493 af 23. august 2018. Det er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.

2.16. Tilbagerulle lempelser i registreringsaf-

giften

-1.021 mio. kr.

-1.950 mio. kr.

-3,4 mia. kr.

Stramningerne i aftalen om

Omlægning af bilafgifterne

fra september 2017 forudsættes således

fastholdt og skalaknækket fastsættes til 140.000 kr.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

Det fremgår ikke af Alternativets forslag, hvordan afgiftsgrundlaget skal defineres, og hvilke afgifts-

satser der skal lægges til grund, hvorfor det ikke er muligt at vurdere de provenumæssige konse-

kvenser af forslaget.

Der henvises desuden til ad 34 i besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 3. november

2016, hvor der er foretaget en vurdering af et lignende initiativ fra Alternativet.

Der er i forslaget anført, at der afsættes i alt 6.600 mio. kr. fra 2019-2022 svarende til 1.650 mio.

kr. årligt. Herudover fremgår det ligeledes af forslaget, at der skal afsættes 1,5 mia. kr. årligt til

energiforskning. Der er således anført et spænd på 1.500-1.650 mio. kr.

2.18. Grøn energiforskning

1.500-1.650 mio. kr.

Det er i vurderingen af udgiftsskønnet lagt til grund, at den foreslåede bevilling til energiforskning er

ny finansiering, der supplerer eksisterende bevillinger, der kan karakteriseres som grøn energi-

forskning.

2.15. Miljøafgifter for lastbilskørsel

-701 mio. kr.

0 mio. kr.

(-900 mio. kr. i 2022)

-0,6 mia. kr.

2.17. Afgift på biobrændsel

-3.011 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 10 af 27

Det er i forslaget ikke anført, om midlerne til energiforskning skal prioriteres inden for den eksiste-

rende forskningsmålsætning (1 pct. af BNP), hvor en prioritering af midler til energiforskning vil for-

trænge andre forskningsudgifter. Det er lagt til grund, at midlerne til energiforskning prioriteres ud

over forskningsmålsætningen, hvorfor prioriteringen vurderes at have udgiftsvirkning for de offent-

lige finanser på 1.500-1.650 mio. kr.

3. Ministeriet for Social Retfærdighed

Der henvises til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 af 28. februar 2019 for en nær-

mere beskrivelse af beregningsgrundlaget. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret set

mindsker tilskyndelsen til at finde beskæftigelse. Det vurderes således at have negative konse-

kvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe integrationsydelsen. Samtidig kan

en afskaffelse af integrationsydelse ændre indrejsemønstre og dermed medføre øget indvandring

til Danmark. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle og antallet af personer i lavindkomst-

gruppen.

BNP-effekten af initiativet er beregnet ud fra en reduktion i arbejdsudbuddet på 900 fuldtidsperso-

ner i 2025.

Der henvises til besvarelse af finansudvalgets spørgsmål nr. 229 af 28. februar 2019 for en nær-

mere beskrivelse af beregningsgrundlaget. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Det bemærkes i relation til forslaget, at ydelsesstigninger i kontanthjælpssystemet isoleret set

mindsker tilskyndelsen til at finde beskæftigelse. Det vurderes således at have negative konse-

kvenser for beskæftigelsen og de offentlige finanser at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timers-

reglen. Omvendt vil forslaget reducere indkomstforskelle og antallet af personer i lavindkomstgrup-

pen.

BNP-effekten af initiativet er beregnet ud fra en reduktion i arbejdsudbuddet på 500 fuldtidsperso-

ner varigt.

Der henvises til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 af 28. februar 2019 for en nær-

mere beskrivelse af beregningsgrundlaget. Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

3.3. Førtidspension og flexreform

2.146 mio. kr.

1.400 mio. kr.

-2,9 mia. kr.

BNP-effekten af initiativet er beregnet ud fra en reduktion i arbejdsudbuddet på 4.500 fuldtidsper-

soner varigt.

3.4. Ophæv 225-timersreglen

3.5. En samlet velfærdslov

3.6. Fra systemvelfærd til relationsvelfærd

100 mio. kr.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

100 mio. kr.

-0,1 mia. kr.

Der henvises til bemærkninger under 3.2.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det vurderes ikke muligt at beregne effekten på den offentlige saldo ved at fjerne alle rådigheds-

krav og andre former for modkrav for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, da der ikke eksiste-

rer tilstrækkeligt sikker viden om konsekvenserne af kravene om at stå til rådighed for arbejdsmar-

kedet.

3.1. Drop integrationsydelsen

542 mio. kr.

700 mio. kr.

-0,5 mia. kr.

3.2. Fjern kontanthjælpsloftet

400 mio. kr.

500 mio. kr.

-0,3 mia. kr.

3.7. Basisydelser uden modkrav

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 11 af 27

3.8. Solidarisk boligpolitik

125 mio. kr.

Der henvises til besvarelse af finansudvalgets spørgsmål nr. 491 af 10. september 2018 for en

yderligere redegørelse af konsekvenserne ved at fjerne modkrav for dagpenge- og kontanthjælps-

modtagere.

Alternativet foreslår, at der afsættes 125 mio. kr. bl.a. til at renovere bygninger og boliger mv. i ud-

satte boligområder. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

Det bemærkes, at initiativet indeholder en række tiltag udover billigere offentlig transport, som er

behandlet under Ministeriet for grøn omstilling. Det angivne udgiftsskøn er alene vurderet ud fra en

reduktion af prisen på offentlig transport med 30 pct.

- Reduktion af billetpriser til offentlig transport:

Der er foretaget en genberegning af merudgifterne forbundet med en reduktion af billetpriserne i

den kollektive trafik på 30 pct. Provenuet fra svaret er opregnet fra 2018-pl til 2019-pl.

Der henvises til besvarelse af Trafikudvalgets spørgsmål nr. 473 af april 2017 for en nærmere be-

skrivelse af resultater, regnemetoder samt antagelser, der er lagt til grund for beregningen.

3.9. Billigere offentlig transport

2.366 mio. kr.

1.313 mio. kr.

Der henvises desuden til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 425 af 28. oktober 2018 for

overvejelser vedrørende arbejdsudbudseffekter.

Bedre vilkår for cyklister

Der henvises til bemærkninger under initiativ 2.5.6.

- Fjerne afgifter på elbiler

Der henvises til bemærkninger under initiativ 2.6.

Tilbagerulle lempelser i registreringsafgiften

Der henvises til bemærkninger under initiativ 2.11.

4. Ministeriet for økonomisk bæredygtig-

hed

4.1. Den offentlige sektor i front på grøn om-

stilling (offentlige indkøb)

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der henvises til bemærkninger under initiativ 1.4.

Det kan ikke på baggrund af forslaget vurderes, hvor omkostningsfuldt initiativet vil være i form af

udvidelser, ekstra beregninger, analyser og tilføjelse af evt. nye datakilder.

4.2. Indfør tre bundlinjer

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

Det fremgår, at initiativet kræver en videreførelse af det udvidede grønne nationalregnskab. Med

aftalen om udmøntning af pulje til strategi for cirkulær økonomi af oktober 2018 er der afsat 3,5

mio. kr. i 2019 og 2020 til videreførelse af det grønne nationalregnskab i 2019 og 2020.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Når Finansministeriet ikke råder over faste regnemetoder eller modeller, som kan anvendes tvær-

gående til at foretage vurderinger af fx arbejdsudbudseffekter af alle de mulige forskellige til tag un-

der det offentlige forbrug, skyldes det først og fremmest manglende grundlag for at etablere så-

danne generelt anvendelige regnemetoder, jf. Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske

effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer (maj 2018).

4.3. Nye regnemodeller

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 12 af 27

Dele finans- og banksektoren op i to

Alternativet foreslår at opdele finans- og banksektoren i to sektorer med en sektor med almindelige

forretningsbanker og en med øvrige finansielle institutioner.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag. Det vurderes overordnet, at det nuværende organisationsform i det finansielle sy-

stem tjener dansk økonomi godt.

4.4. Reform af bank- og finanssektoren

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Øge bankernes kapitalkrav

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag. Det vurderes, at banksektoren står meget mere stabilt og polstret end før finans-

krisen, ikke mindst pga. øgede kapitalkrav.

Nedsætte arbejdsgruppe der skal undersøge indretningen af det finansielle system

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Alternativet foreslår at oprette ligelønspulje i forbindelse med trepartsforhandlinger, som skal sikre

reel ligestilling.

Det fremgår imidlertid ikke af forslaget, hvor meget der afsættes til puljen. Det er således ikke mu-

ligt at vurdere udgifterne forbundet med forslaget.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

4.5. Reel ligestilling

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

4.6. En fair verdensøkonomi

5. Ministeriet for God Fordeling

Det foreslås, at skatten på arbejde for de lavestlønnede skal sænkes ved at indføre et beskæftigel-

sesfradrag for dem, der tjener under 300.000 kr. om året. Helt konkret vil disse personer kunne se

frem til at få 4.500 kr. ekstra om året. Forslaget ventes at øge ligheden med 0,1 på Gini-koefficien-

ten.

5.1. Sænk skatten på arbejde

4.608 mio. kr.

3.800 mio. kr.

-1,9 mia. kr.

I beregningerne af provenu- og BNP-effekten er der taget udgangspunkt i fuldt indfasede 2025-

skatteregler. Tiltaget skønnes at være forbundet med et reduceret arbejdsudbud som følge af ind-

komstaftrapningen af beskæftigelsesfradraget.

Der henvises desuden til besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 513 af 10. december 2018

for en nærmere beskrivelse af beregningsgrundlaget.

Det foreslås, at nettoformuer over 3 mio. kr. beskattes med 1 pct. om året. Nettoformuen er opgjort

som finansielle aktiver fratrukket bankgæld.

Det skønnes, at ca. 32.100 personer vil skulle betale formueskat, såfremt alle nettoformuer over 3

mio. kr. beskattes. Merprovenuet herfra skønnes umiddelbart at udgøre ca. 2,5 mia. kr. og ca. 1,4

mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Der henvises til besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 526 af 6. september 2018, hvor be-

regningsgrundlaget er nærmere beskrevet.

5.2. Nettoformuer skal beskattes

-1.700 mio. kr.

-1.400 mio. kr.

-1,2 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 13 af 27

Tiltaget skønnes at være forbundet med en negativ BNP-effekt, som følge af et reduceret arbejds-

udbud.

Det foreslås at indføre en model med en effektiv ejendomsværdiskattesats på 1,2 pct. og gradvis

indfasning over ti år, hvor statens samlede merindtægt i forhold til det gamle boligbeskatningssy-

stem akkumulerer til 9 mia. kr. over fire år. Der er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.

Det bemærkes, at initiativet strider mod forliget

Tryghed for boligejerne,

samt at det vil indebære

betydelige fordelingsvirkninger.

Det foreslås at indføre et nyt progressionstrin i bo- afgiften, således at boer over 1.000.000 kr. be-

skattes med yderligere 15 pct. (dvs. at boafgiftssatsen i alt er 30 pct. for boer over 1.000.000 kr.).

Endelig foreslås det at forhøje bundfradraget for boafgiften fra 295.300 kr. til 500.000 kr.

Samlet set skønnes forhøjelsen af bundgrænsen og indførelsen af et nyt progressionstrin at med-

føre et umiddelbart årligt merprovenu på i størrelsesordenen 1,7 mia. kr. svarende til 1,3 mia. kr.

efter tilbageløb (og adfærd).

Det skal bemærkes at det beregningsteknisk er lagt til grund, at tilbagerulningen af nedsættelsen

af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed (personligt ejede virksomheder

samt selskaber) sker først,

jf. nedenfor.

Der henvises desuden til besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 505 af 10. august 2018 for

en nærmere beskrivelse af beregningsgrundlaget.

Det foreslås at tilbagerulle nedsættelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af en erhvervs-

virksomhed (personligt ejede virksomheder samt selskaber) til et nært familiemedlem m.v. Ned-

sættelsen af satsen sker gradvist fra 15 pct. i 2015 til 5 pct. fra og med 2020. Satsen udgør i 2019

6 pct.

Det skønnes med markant usikkerhed, at en forhøjelse af satsen til 15 pct. fra og med 2019 vil

medføre et umiddelbart merprovenu på i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. i 2019 og 1,4 mia. kr. fra

2020 og frem. Efter tilbageløb (og adfærd) udgør det skønnede merprovenu i størrelsesordenen

0,9 mia. kr. i 2019 og 1 mia. kr. fra og med 2020.

5.5. Ophæve skattefordelene ved

generationsskifte i familieejede virksomheder

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det med Aftale om mindsket grænsehandel, Boli-

gJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

–

delaftale om Vækstplan DK

er aftalt, at forholdene for erhvervsdrivende fonde skal forbedres, så overtagelse af virksomheder

kan ske med skattemæssig succession. I denne forbindelse har en nedsat arbejdsgruppe udarbej-

det en beskatningsmodel for generationsskifte til en erhvervsdrivende fond. Modellen indebærer,

at overdragelse kan foregå uden afgiftsbetaling, jf. Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirk-

somheder til erhvervsdrivende fonde (Skatteministeriet, juni 2018).

Skatteministeren fremsætter lovforslag til udmøntning af aftalen i 2019.

Såfremt en forhøjelse af satsen ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til et nært familiemed-

lem m.v. indebærer, at mere egenkapital overdrages til erhvervsdrivende fonde uden afgiftsbeta-

ling, vil det isoleret set trække i retning af, at merprovenuet bliver lavere end det angivne.

5.3. Fast ejendom skal beskattes

-2.250 mio. kr.

0 mia. kr.

5.4. Progressiv arveafgift

-1.064 mio. kr.

-1.300 mio. kr.

0 mia. kr.

-1.044 mio. kr.

-900 mio. kr.

0 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 14 af 27

5.6. Konsekvent beskatning af spekulation

-9.392 mio. kr.

Der er ikke foretaget en vurdering af provenuet forbundet med at indføre skat på finansielle trans-

aktioner, da det vil kræve en lang række antagelser om forslaget konkrete udformning, herunder

hvilken kreds af lande, der indfører skatten og afgrænsningen af skattebasen.

Der henvises til ad 1 i besvarelse Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 3. november 2016, hvor der

er foretaget en vurdering af et lignende forslag fra Alternativet.

Der er taget udgangspunkt i værdien af den grønne check i 2019. Det bemærkes, at både udgifts-

skønnet og BNP-virkningen vil være aftagende fremadrettet, idet størrelsen af den grønne check er

fastholdt nominelt.

Tiltaget skønnes at reducere arbejdsudbuddet med 1.200 fuldtidspersoner, som følge af indkomst-

aftrapningen af den grønne check.

Det foreslås, at der indføres en ny omsætningsskat på ”tech-giganter”, så indtjening i Danmark be-

skattes i Danmark.

Der foreligger ikke et retvisende grundlag for ”tech-giganters” omsætning. Hvis EU-Kommissionens

direktivforslag om skat på 3 pct. af omsætning fra visse digitale tjenester (Digital Service Tax -

DST) fra marts 2018 lægges til grund, skønnes skitsemæssigt et umiddelbart merprovenu på ca.

0,7 mia. kr. årligt og et provenu efter tilbageløb på ca. 0,5 mia. kr. årligt. I forbindelse med forhand-

lingerne om direktivet er der efterfølgende præsenteret forslag om at indsnævre den digitale om-

sætningsskat til kun at omfatte digital reklame (Digital Advertising Tax

–

DAT). Ifølge Kommissio-

nens konsekvensanalyse af det oprindelige DST-forslag, vil en snævrere DAT indbringe et samlet

provenu på ca. 0,1. mia. kr. årligt i Danmark.

Adfærdsændringer fra et reduceret arbejdsudbud, prisstigninger og ændringer i forbrugssammen-

sætning kan forventes at reducere provenuet yderligere i et uvist omfang. Skønnet er forbundet

med betydelig usikkerhed, og sådanne omsætningsskatter indeholder desuden en række betragte-

lige procesudfordringer ifm. opkrævningen mv., der kan formindske vurderingen af merprovenuet

betydeligt.

I det omfang en omsætningsskat på internetgiganter overvæltes i priserne på digitale tjenester og

belaster danske virksomhederes omkostninger, kan forslaget forventes at medføre en negativ

BNP-virkning som følge af lavere produktivitet og arbejdsudbud. Det er ikke umiddelbart muligt at

udarbejde et konkret skøn for størrelsen på denne effekt.

5.7. Fordobling af den grønne check

2.924 mio. kr.

2.700 mio. kr.

-1,2 mia. kr.

5.8. Omsætningsskat på internetgiganter

-700 mio. kr.

-500 mio. kr.

Negativ

5.9. Genindførsel af udligningsskat for pensi-

onsordninger

-358 mio. kr.

-60 mio. kr.

Det foreslås at genindføre udligningsskatten, der blev afskaffet med finansloven for 2018. Udlig-

ningsskatten skulle være endeligt udløbet i 2020. Ved afskaffelsen af udligningsskatten i forbin-

delse med FL18 blev det skønnet, at afskaffelsen indebar et umiddelbart mindreprovenu på 80

mio. kr. i 2019 og 60 mio. kr. efter tilbageløb. Der skønnes ikke adfærdsvirkninger.

Skønnet skal ses som et groft summarisk skøn for en nedsættelse af momsen på frugt og grønt til

12,5 pct.

5.10. Halvering af moms på frugt og grønt

1.600 mio. kr.

1.700 mio. kr.

0 mia. kr.

Der henvises til ad 51 i besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 3. november 2016 for

en nærmere beskrivelse af beregningsgrundlaget.

6. Udenrigsministeriet

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 15 af 27

Alternativet foreslår konkret, at Danmark fremover kun skal deltage i militæreoperationer, der beror

på et klart folkeretligt mandat, hvor de samlede forsvarsudgifter ikke må overstige 1 procent af

BNP. Sidstnævnte er lagt til grund for vurderingen.

Det må antages, at Alternativets målsætning tager udgangspunkt i forsvarsbudgettet opgjort i hen-

hold til

NATO’s definition af forsvarsudgifter

- og ikke den nationale definition af forsvarsbudgettet

(§ 12.) - da forsvarsbudgettet efter den nationale definition kun ligger marginalt over 1 pct. af BNP.

På baggrund af skønnet for BNP i 2019 i Danmarks Konvergensprogram 2019 opnås en bespa-

relse på 8.130 mio. kr.

Alternativet nævner ikke, hvor i Forsvaret der skal spares. Det har derfor ikke været muligt at vur-

dere virkningen på BNP varigt.

Alternativet foreslår, at der afsættes 125 mio. kr. årligt til en stærkere udenrigstjeneste. Det an-

givne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

En fordobling af udviklingsbistanden fra 0,7 pct. af BNI til 1,4 pct. af BNI vil medføre merudgifter på

16.395 mio. kr. Skønnet er på baggrund af Danmarks Konvergensprogram 2019.

Ændringer i skønnet for BNI mv. vil ændre udgiftsskønnet.

6.4. Et mere demokratisk EU

6.5. Globalt grønt ansvar

6.6. Klimabistand til udviklingslandene

6.7. Ingen asyludgifter medregnet under ud-

viklingsbistand (DAC)

7. Ministeriet for Mennesker På Flugt og

Nye Danskere

7.1. Velkommen til mennesker på flugt

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

2.500 mio. kr.

770 mio. kr.

2.500 mio. kr.

509 mio. kr.

0 mia. kr.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Alternativet foreslår, at der afsættes 2.500 mio. kr. årligt til klimabistand i udviklingslandene. Det

angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen. Det bemærkes, at såfremt initiativet finansie-

res inden for rammen af udviklingsbistand, er initiativet ikke forbundet med merudgifter.

Der er på finansloven for 2019 forudsat DAC-rapportbare udgifter til asyl- og flygtningemodtagelse

på 509 mio. kr. i 2019. Ændringer i skøn for aktivitet mv. vil ændre udgiftsskønnet.

6.1. Opgør med militær aktivisme (Forsvars-

budget på 1 pct. af BNP)

-6.227 mio. kr.

-8.130 mio. kr.

6.2. En stærkere udenrigstjeneste

125 mio. kr.

0 mia. kr.

6.3. Fordobling af udviklingsbistanden

10.060 mio. kr.

16.395 mio. kr.

0 mia. kr.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 16 af 27

Udgiftsskønnet bygger på besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 411 af 18. juni 2018.

Det er lagt til grund for udgiftsskønnet, at de ekstra kvoteflygtninge opholder sig i landet hele 2019.

Fordeler kvoteflygtningene sig jævnt over året, vil kvoteflygtninge i gennemsnit opholde sig i landet

halvdelen af året, og de samlede udgifter vil dermed blive omtrent det halve af udgiftsskønnet.

Gruppen af kvoteflygtninge bidrager i gennemsnit negativt til de offentlige finanser. Merudgifterne

som følge af forslaget vil derfor blive større over tid, fordi antallet af kvoteflygtninge vil akkumulere

over årene.

7.2. Genindfør og udvid FN's kvoteordning

488 mio. kr.

430 mio. kr.

Udgiftsskønnet er forbundet med usikkerhed, da det bygger på en antagelse om, at fremtidige kvo-

teflygtninge i gennemsnit opfører sig som flygtninge, der allerede opholder sig i landet.

Kvoteflygtninge har et lavt men positivt arbejdsudbud. Forslaget må derfor forventes at øge BNP

over tid. Der er dog ikke tale om en velstandseffekt, da kvoteflygtninge har en lavere beskæftigelse

og lavere produktivitet end gennemsnittet, hvorfor det må forventes, at BNP per indbygger vil falde

som følge af forslaget.

Da forslagets BNP-virkning ikke afspejler øget velstand, er den varige BNP-virkning ikke beregnet.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Alternativet afsætter i forslaget 6.000 mio. kr. årligt til nærområderne fra udviklingsbistanden. Initia-

tivet er således ikke forbundet merudgifter, da det finansieres inden for rammen af udviklingsbi-

standen.

7.3. Investering i international samarbejde

7.4. Investering i nærområder

8. Demokrati- og Indenrigsministeriet

8.1. Et nyt nationalt ungeråd

8.2. Ledelses- og tillidsreform i det offentlige

8.3. Mere borgerinddragelse

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mio. kr.

0 mia. kr.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

10 mio. kr.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

10 mio. kr.

0 mia. kr.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Alternativet afsætter 10 mio. kr. årligt til reformen. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det skønnes, at en sænkelse af valgretsalderen til 16 år ved kommunal- og regionalvalg vil øge

vælgertallet med 136.581 personer. Tallet er beregnet ud fra befolkningen i Danmark pr. 1. oktober

2017 og er udtryk for det antal 16- og 17-årige, der ville have kunnet stemme til kommunal- og regi-

onalvalget i 2017, hvis valgretsalderen da havde været 16 år. Den øgede udgift kan anslås til 5,5

mio. kr. pr. kommunal- og regionalvalg.

Der er tale om et meget groft udgiftsskøn, som er behæftet med væsentlig usikkerhed, og som

alene omfatter kommunernes og regionernes direkte udgifter ved valget. Der er desuden ikke taget

højde for udgiften ved en ændring af valgretsalderen til folketingsvalg (og folkeafstemninger), der

vil være en forudsætning for ændring af valgretsalderen til kommunal- og regionalvalg.

8.4. Valgretsalderen sænkes til 16 år til kom-

munal- og regionsrådsvalg

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 17 af 27

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

8.5. Større økonomisk frihed til kommuner og

regioner

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der er en lang tradition for

–

og det er grundlaget for budgetloven og udgiftsstyringen

–

at der årligt

aftales ét-årige udgiftsrammer med kommuner og regioner. De enkelte institutioner i kommuner og

regioner har en høj grad af fleksibilitet inden for udgiftsrammerne. En indførelse af flerårige rammer

vil reducere regeringen/Folketingets mulighed for at styre økonomien igennem konjunkturer, depo-

nere en regerings handlefrihed og mindske regeringens mulighed for at tilvejebringe et priorite-

ringsrum.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

0 mia. kr.

8.6. Frit og stærkt civilsamfund

9. Ministeriet for kunst, kultur og livssyn

9.1. Ny kulturlov og en årlig kulturmilliard

9.2. Afskaffe årlige 2 pct. nedskæringer på

kultur- og kunstinstitutioner

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

1.000 mio. kr.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

1.000 mio. kr.

0 mia. kr.

76,6 mio. kr.

0 mia. kr.

Alternativet foreslår, at der afsættes 1 mia. kr. årligt til kultur. Det angivne udgiftsskøn er lagt til

grund for vurderingen.

Alternativet foreslår at afskaffe omprioriteringsbidraget på kultur- og kunstinstitutioner.

Der er foretaget en vurdering, som er afgrænset til omprioriteringsbidraget på § 21. Kulturministe-

riet eksl. departement og styrelser i 2019. Øvrige kulturinstitutioner på andre finanslovparagraffer

er dermed ikke omfattet.

Alternativet foreslår, at der afsættes 125 mio. kr. årligt til at støtte børn og unge i udsatte områder

med et kulturklippekort på 1.000 kr. Derudover vil Alternativet give flygtninge, der kommer til Dan-

mark, fri adgang til museer, teatre og idrætsklubber i deres to første år i landet. Det angive udgifts-

skøn er lagt til grund for vurderingen. En nærmere vurdering af de to initiativer fremgår nedenfor.

- Kulturklippekort til børn og unge i udsatte boligområder

Der er foretaget en vurdering på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af socialt

udsatte børn og unge på ca. 53.000 per 31. december 2017. Såfremt alle anvender kulturklippekor-

tet fuldt ud, skønnes der med væsentlig usikkerhed direkte udgifter til klippekortet på maksimalt 53

mio. kr. årligt, men baseret på erfaringer fra andre lande med kulturklippekort og Det Kongelige Te-

aters brug af "gavekort" til unge, som fylder 18 år, vurderes udgifterne at blive noget lavere, idet

ikke alle unge gør brug af klippekortet. Dertil kommer implementerings- og administrationsudgifter.

- Fri adgang til museer, teatre og idrætsklubber for nyankomne flygtninge

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag, da det bl.a. vil afhænge af fluktuationer i flygtningetilstrømningen og den konkrete

anvendelsen af kulturtilbuddene.

9.3. Gratis kultur til udsatte børn og unge og

nyankomne flygtninge

125 mio. kr.

0 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 18 af 27

Alternativet foreslår, at der indføres en ordning med huskunstnere, der roterer mellem offentlige

institutioner og en særskilt ordning på Christiansborg.

Intervallet angiver skøn for den angivne ordning i henholdsvis to og tre måneder. Skønnene er be-

hæftet med væsentlig usikkerhed.

Det er angivet, at der skal bruges 500 kunstnere til offentlige institutioner. Hvis det derudover anta-

ges, at der skal være 10 huskunstnere til Christiansborg, er der 510 huskunstnere i alt. Hvis det

endvidere antages, at en huskunstner koster 50.000 kr. om måneden, vil hver huskunstner koste

100.000-150.000 kr. for to-tre måneder. Idet der er 510 huskunstnere, vil udgiften altså udgøre 51-

77 mio. kr. i 2019.

Alternativet foreslår endvidere, at ambassaderne skal facilitere ophold for kunstnere, samt at der

skabes en ny og udvidet residency-ordning. Det er antaget, at udgifterne til kunstnere på ambassa-

der dækkes af kulturattachéerne på alle ambassaderne, jf. initiativ 6.2 'en stærkere udenrigstjene-

ste'.

Der vil dog være udgifter forbundet med ”residency”-ordningen.

Der er 68 ambassader, og såfremt

der afsættes 100.000 kr. per ambassade, vil udgiften udgøre ca. 7 mio. kr.

Samlet vil initiativet medføre udgifter på ca. 58-84 mio. kr.

Alternativet foreslår, at alle større danske ambassader skal have en kulturattaché. Det er antaget,

at udgifterne hertil dækkes af kulturattachéerne på alle ambassaderne, jf. initiativ 6.2 'en stærkere

udenrigstjeneste'.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag. Initiativerne i forslaget er vurderet nærmere nedenfor.

Det er ikke muligt at foretage konkrete vurderinger af tiltaget på arbejdsudbud og BNP, jf. Regne-

principper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, maj 2018.

- Gøre musik, billedkunst, håndværk og design obligatoriske for alle folkeskolens årgange

Der er ikke grundlag for at foretage et udgiftsskøn for initiativet. Fagene indgår med varierende time-

tal i folkeskolens fagrække på trinene 1. til 7.klasse

9.6. Kreativitet på uddannelserne

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Såfremt Alternativets initiativ kræver flere timer end det eksisterende timetal, vil der være en varig

merudgift, med mindre timetallet i andre fag tilsvarende reduceres.

Det bemærkes, at regeringen den 12. juni 2018 har indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om at styrke praksisfaglighed i folkeskolen.

Konkret er det blandt andet aftalt at gøre det obligatorisk for alle elever at vælge mindst ét toårigt

praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse samt at styrke de praksisfaglige elementer i den obligatoriske

projektopgave i 9. klasse.

- Etablere Højere Kunstnerisk Eksamen (HKX) som selvstændig ungdomsuddannelse

Der er ikke grundlag for at foretage et udgiftsskøn for initiativet.

9.4. National huskunstnerordning

38 mio. kr.

58-84 mio. kr.

0 mia. kr.

9.5. Kulturdiplomati

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mio. kr.

0 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 19 af 27

Grundet taxameterprincippet afhænger udgifterne til etableringen af en sådan uddannelse af, hvor-

vidt den medfører meraktivitet på de gymnasiale uddannelser og niveauet for taksterne. I så fald vil

omkostningen svare til antallet af årselever på den nye uddannelse ganget med de relevante tak-

ster på området.

Hvis det antages, at der substitueres fra STX med samme takstniveau, vil udgifterne primært

knytte sig til de administrative aspekter, der hører til oprettelsen af en ny uddannelse.

Det er ikke muligt at foretage en vurdering af de økonomiske konsekvenser på det foreliggende

grundlag. Initiativerne i forslaget er vurderet særskilt nedenfor.

Sidestilling af medier

Det er forudsat, at der alene er tale om en omfordeling af den eksisterende mediestøtte. Det inde-

bærer, at initiativet ikke vil være forbundet med merudgifter.

Øget innovation

Det er ikke angivet, hvor meget der skal anvendes til at støtte innovation, eller på hvilken måde in-

novation ønskes støttet. Forslaget kan derfor ikke vurderes.

Udvidelse af nulmomsordningen

Det lægges til grund, at en udvidelse af nulmomsordningen vil omfatte digitale aviser, magasiner

og tidsskrifter. En udvidelse af ordningen til alle disse medier er dog ikke mulig, da der ikke eksiste-

rer et EU-retligt grundlag for fsva. magasiner og tidsskrifter. Forslaget indgår derfor ikke i udgifts-

skønnet.

Det bemærkes, at regerinen har fremsat lovforslag om en udvidelse af nulmoms og indførelse af

lønsumsafgift på elektronisk leverede aviser den 3. april 2019, som indebærer et mindreprovenu

efter tilbageløb og adfærd på 20 mio. kr. i 2019 (halvårsvirkning) stigende 55 mio. kr. i 2025.

DR-besparelse

Den umiddelbare konsekvens af en tilbagerulning af besparelsen på DR (eksklusiv den del der

modsvarer fjernelsen af forpligtelsen til at yde kulturstøtte til dansk film med 65 mio. kr. årligt) vil

være en direkte merudgift for staten - alternativt licensbetalerne - på ca. 130 mio. kr. i 2019. Belø-

bet vil stige i efterfølgende år. Der er ikke taget højde for evt. afledte konsekvenser (fx tilpasning af

mediechecken mv.).

Det lægges til grund, at der alene er tale om en omprioritering, således at midlerne til folkekirken

reduceres svarende til tilførslen til øvrige tros- og livssynssamfund.

9.7. Styrk den mediebårne offentlige samtale

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

9.8. Ligestilling af tros- og livssynssamfund

10. Ministeriet for livslang nysgerrighed

10.1. Mindre kontrol og mere mangfoldighed i

uddannelsessystemet

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mio. kr.

0 mia. kr.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

10.1.1. Afskaf fremdriftsreformen

950 mio. kr.

800 mio. kr.

-3,1 mia. kr.

Forslaget indeholder en række initiativer, herunder at afskaffe fremdriftsreformen og uddannelses-

loftet samt tilbyde gratis pladser på friskoler for socialt udsatte unge. Vurderingen af de enkelte ini-

tiativer fremgår nedenfor.

Der blev ved indgåelse af Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse i

2013 lagt til grund, at initiativer i aftalen vedr. fremdrift og forbedringer af studietiden (fremdriftsre-

formen) ville forbedre de offentlige finanser med ca. 0,8 mia. kr. i 2019 stigende til omkring 1 mia.

kr. i 2020 efter tilbageløb og adfærd. Der blev ligeledes ved indgåelse af aftalen i 2013 lagt til rund,

at initiativer i aftalen om fremdrift og forbedringer af studietiden ville øge arbejdsudbuddet med

3.300 personer i 2019 stigende til 4.100 personer i 2020.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 20 af 27

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt.

De økonomiske konsekvenser i forbindelse med en eventuel tilbagerulning vil skulle genberegnes

på baggrund af nye skøn for aktivitet mv.

Provenuet fra aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse udgør ca. 280 mio. kr. i 2019 og ca.

320 mio. kr. fra 2020 og frem.

10.1.2. Afskaf uddannelsesloftet

308 mio. kr.

280 mio. kr.

-0,7 mia. kr.

Det bemærkes, at provenuet fra aftalen bidrager til finansieringen af Aftale om et tryggere dagpen-

gesystem.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt.

Udgiftsskønnet er baseret på et forudsat antal fripladser svarende til 5 pct. af elevtallet på de frie

grundskoler. Det svarer til omtrent 6.000 fripladser. Forudsætningen er baseret på, at der er tale

om en helt ny ordning, hvor udnyttelsen af fripladser ikke kendes. Derfor antages det, at initiativet

igangsættes på et lavere niveau end svarende til andelen af socialt udsatte børn i Danmark som

skønnet af SFI.

Det er ikke muligt at foretage konkrete vurderinger af tiltaget på arbejdsudbud og BNP, jf. Regne-

principper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, maj 2018.

Alternativet foreslår at styrke undervisningen i grundskolen i iværksætteri, kreativitet og medbor-

gerskab.

Der er ikke grundlag for at foretage et udgiftsskøn for initiativet. Såfremt undervisningen integreres

i den nuværende undervisning, er initiativet udgiftsneutralt. Hvis Alternativets initiativ kræver flere

timer, end det eksisterende timetal, vil der være en varig merudgift, med mindre timetallet i andre

fag tilsvarende reduceres.

Det er ikke muligt at foretage konkrete vurderinger af tiltaget på arbejdsudbud og BNP, jf. Regne-

principper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, maj 2018.

Alternativet foreslår, at der afsættes 200 mio. kr. årligt til højere tilskud til erhvervsuddannelserne.

Det angive udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

Det bemærkes, at der med Aftale mellem regeringen, S, DF, RV og SF om Fra folkeskole til fag-

lært

–

erhvervsuddannelser til fremtiden af november 2018 er afsat 2,3 mia. kr. til erhvervsuddan-

nelserne og erhvervsuddannelsessektoren samlet set i perioden 2019-2022. Det overstiger dermed

Alternativets udspil med godt 1,5 mia. kr. i samme periode.

Finansministeriet indregner som udgangspunkt ikke afledte virkninger på arbejdsudbud og BNP af

øgede udgifter på uddannelsesområdet som følge af manglende grundlag for at skønne over effek-

ter på fx uddannelsesvalg, og dermed det langsigtede uddannelsesniveau.

10.1.3. Gratis pladser til rådighed på friskoler

for socialt udsatte unge

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

95 mio. kr.

10.2. Læring for både hoved, hånd og hjerte

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

10.3. Højere tilskud til erhvervsuddannelserne

200 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 21 af 27

10.4. Markant investering i uddannelse

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

10.4.1. Styrke investeringer i forskning og

Stoppe besparelser på uddannelsesområdet

Forslaget indeholder en række initiativer, herunder at stoppe besparelser på uddannelsesområdet,

folkeskolens lærere skal have rimelig tid til forberedelse, videregående uddannelser skal have flere

skemalagte timer og folkehøjskolerne skal prioriteres. Vurderingen af de enkelte initiativer fremgår

nedenfor.

Alternativet foreslår, at der afsættes 375 mio. kr. årligt til bl.a. at styrke grundforskning og fri forsk-

ning og tilbagerulle besparelser på uddannelsesområdet, hvilket er lagt til grund for vurderingen.

Det er ikke angivet i udspillet, hvilke initiativer som påtænkes iværksat, hvorfor en nærmere vurde-

ring af udgiftsskønnet ikke er mulig.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Initiativet er et overenskomstmæssigt anliggende mellem kommunerne og de relevante fagforenin-

ger. Som led i OK18 blev det aftalt mellem KL og DLF at nedsætte en undersøgelseskommission,

der kan komme med anbefalinger og løsninger, som kan danne grundlag for at forhandle en lærer-

arbejdstidsaftale mellem parterne. Kommissionens arbejde afsluttes senest med udgangen af

2019.

Det er ikke muligt at foretage konkrete vurderinger af tiltaget på arbejdsudbud og BNP, jf. Regne-

principper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, maj 2018.

Alternativet foreslår, at der afsættes 1.500 mio. kr. årligt til bedre skoler og videregående uddannel-

ser. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

375 mio. kr.

10.4.2. Folkeskolens lærere skal have rimelig

tid til forberedelse og undervisning

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

10.4.3. Bedre skoler og videregående uddan-

nelser

1.500 mio. kr.

Det er ikke angivet i udspillet, hvilke konkrete initiativer som påtænkes iværksat, hvorfor en nær-

mere vurdering af udgiftsskønnet ikke er mulig.

Det er ikke muligt at foretage konkrete vurderinger af tiltaget på arbejdsudbud og BNP, jf. Regne-

principper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, maj 2018.

Alternativet foreslår, at der afsættes 30 mio. kr. årligt til højskolerne. Det angivne udgiftsskøn er

lagt til grund for vurderingen.

10.4.4. Flere penge til højskolerne

30 mio. kr.

Finansministeriet indregner som udgangspunkt ikke afledte virkninger på arbejdsudbud og BNP af

øgede udgifter på uddannelsesområdet som følge af manglende grundlag for at skønne over effek-

ter på fx uddannelsesvalg, og dermed det langsigtede uddannelsesniveau.

Alternativet foreslår at afskaffe nationale tests i folkeskolen og erstatte karakterer med feedback i

folkeskolen og årskarakterer på ungdomsuddannelserne.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Såfremt Alternativets initiativ kræver et større timeforbrug end det eksisterende timeforbrug til af-

holdelse og opfølgning på nationale test, vil der være en varig merudgift, med mindre timeforbruget

til anden opgaveløsning tilsvarende reduceres.

10.5. Opgør med testkultur

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 22 af 27

Afhængig af initiativets nærmere udformning kan det indebære mindreudgifter til udvikling og gen-

nemførelse af tests, og evt. merudgifter relateret til at fremme og udvikling af god praksis for feed-

back, kompetenceudvikling mv.

Derudover kan evt. udgiftsmæssige konsekvenser knytte sig til krav vedrørende lærernes arbejds-

tid og kompetenceudvikling ift. gennemførelse af feedback, som er et OK-anliggende.

Det er ikke muligt at foretage konkrete vurderinger af tiltaget på arbejdsudbud og BNP, jf. Regne-

principper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, maj 2018.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

10.6. Styrkelse af undervisning i bæredygtig

omstilling

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Såfremt bæredygtighed integreres i den nuværende undervisning er initiativet udgiftsneutralt.

Hvis initiativet kræver flere timer, end det eksisterende timetal, vil der være en varig merudgift, med

mindre timetallet i andre fag tilsvarende reduceres.

11. Sundheds- og forebyggelsesministeriet

Alternativet foreslår, at der afsættes 1 mia. kr. årligt til psykiatrien med henblik på at skabe bedre

sammenhæng, fleksible ordninger for frivillig indlæggelse, efterbehandlingsgaranti og forebyg-

gende indsats mod psykisk vold. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

Det er ikke nærmere specificeret, hvordan initiativerne skal udmøntes i praksis, eller hvad, der er

de forventede udgifter til de enkelte delelementer. Det er følgelig ikke muligt at foretage en nær-

mere vurdering af udgiftsskønnet.

Det bemærkes, at der i perioden 2019-2022 er prioriteret i alt ca. 2,1 mia. kr. til psykiatrien, som

bl.a. medgår til finansiering af en række af initiativerne i regeringens psykiatriplan, der blev lanceret

i efteråret 2018.

Det er ikke muligt at foretage en samlet konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det

foreliggende grundlag. Forslaget indeholder en række initiativer, som er nærmere beskrevet

nedenfor

Støtte og tilskynde brugen af ikke-komplementære og ikke-medicinske behandlingsformer, der

har dokumentere effekt, men ikke indgår i den offentlige sundhedsdækning

Forslaget indeholder ikke en konkret beskrivelse af initiativet eller udgifterne forbundet hermed,

hvorfor en nærmere vurdering af udgiftsskønnet ikke er muligt.

- Gratis psykologhjælp og gratis adgang til andre terapeutiske tilbud

Alternativet har ikke anslået udgifterne forbundet med gratis psykologhjælp, og andre terapeutiske

tilbud, hvorfor en nærmere vurdering af udgiftsskønnet ikke er muligt.

Det bemærkes, at der med satspuljeaftalen for 2019-2022 er afsat midler til dels en videreførsel og

en udvidelse af psykologordningen. Konkret er der prioriteret:

- 65,4 mio. kr. årligt i permanente midler til videreførelse af tilskud til psykologbehandling af angst i

11.1. Årlig psykiatrimilliard

1.000 mio. kr.

0 mia. kr.

11.2. Krop og sind i balance

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 23 af 27

aldersgruppen 29-38 år og depression for personer over 37 år.

- 23 mio. kr. i 2019 og 30 mio. kr. årligt herefter i varige midler til at fjerne den øvre aldersbegræns-

ning for tilskud til psykologbehandling af angst for mennesker over 38 år.

- 4,4 mio. kr. i 2019 og 7 mio. kr. i 2020 og 2021 til at udvide forsøgsordningen med vederlagsfri

psykologbehandling til unge i alderen 18-21 år, der lider af let til moderat depression eller angst, så

21-årige bliver omfattet af forsøgsordningen til og med 2021.

-120,4 mio. kr. i perioden 2019-2022 til en styrket indsatsen af pædagogisk psykologisk rådgivning

(PPR) i kommunerne.

Alternativet har ikke beskrevet, hvorledes man vil udbrede kultur og natur på recept eller udgifterne

forbundet hermed. Det er derfor ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske

konsekvenser på det foreliggende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det bemærkes, at regeringen med lanceringen af afbureaukratiseringsreformen har iværksat initia-

tiver, der skal reducere netop dokumentations- og kontrolkrav i den offentlige sektor, og herunder

også i sundhedsvæsenet.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag. Forslaget indeholder en række initiativer, som er nærmere beskrevet nedenfor

Gennemsigtig prioritering af ressourcerne i sundhedssystemet

–

særligt når det gælder medicin-

udgifterne

Det kan ikke på baggrund af forslaget vurderes, om det vil medføre mere eller mindreudgifter

til sundhedsvæsnet.

- Styrke medicinrådet

Det kan ikke på baggrund af forslaget vurderes, om det vil medføre mindreudgifter i forhold til de

forventede udgifter til medicin.

11.5. Gennemsigtighed i sundhedsvæsenet

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Det bemærkes, at regeringen og Dansk Folkeparti med Aftale om en sundhedsreform har afsat

midler til at udvide Medicinrådet til også at kunne vurdere, nye, dyre medicinske teknologier og be-

handlingsformer. Desuden bemærkes det, at der foruden Medicinrådet også varetages opgaver

relateret til medicinområdet i regi af Amgros, Institut for Rationel Farmakologi og dele af Lægemid-

delstyrelsen.

- Krav om donation fra medicinalindustriens omsætning til en uafhængig forskningsfond

Det kan ikke på baggrund af forslaget vurderes, om det vil medføre mindreudgifter i forhold til de

forventede udgifter til medicin.

I det omfang at kravet om donation fra medicinalsektorens omsætning overvæltes i priserne på

medicinalprodukter og belaster danske virksomheders omkostninger, kan forslaget som følge af

lavere produktivitet og arbejdsudbud forventes at medføre en negativ BNP-effekt. Det er ikke umid-

delbart muligt at udarbejde et konkret skøn for størrelsen på denne effekt.

11.3. Natur og kultur på recept

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

11.4. Bedre arbejdsmiljø

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 24 af 27

Der henvises til ad 26 i besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 3. november 2016, hvor

der er foretaget en vurdering af et lignende forslag fra Alternativet.

11.6. Sodavandsafgift

-300 mio. kr.

-0,3 mia. kr.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

Den konkrete afgiftsforhøjelse fremgår ikke af Alternativets udspil. Alternativet har i et skatteudspil

fra 2016 foreslået en afgiftsforhøjelse på 50 pct. Merprovenu efter tilbageløb og adfærd ved en af-

giftsforhøjelse på 50 pct. skønnes med usikkerhed til ca. 710 mio. kr. i 2019 faldende til ca. 650

mio. kr. i 2022.

Den beregnede BNP-virkning afspejler den skønnede effekt på det strukturelle BNP som følge af

en arbejdsudbudseffekt såvel som en produktivitetseffekt.

12. Trivsels- og omsorgsministeriet

Alternativet foreslår, at der inden for en 10-15 årig periode indføres en 30 timers arbejdsuge. Da

der ikke er angivet konkret, hvornår indfasningen af den afkortede arbejdsuge skal træde i kraft, er

det ikke muligt at foretage et udgiftsskøn i 2019.

Forslagets virkning på strukturel BNP vil afhænge af gennemslaget på den faktiske arbejdstid.

Er der et fuldt gennemslag vil antallet af arbejdstimer reduceres i størrelsesordenen 19 pct. (og

BNP vil falde nogenlunde tilsvarende). Finansministeriet har tidligere i besvarelse af Finansudval-

gets spørgsmål nr. 152 af 16. december 2016 vurderet et tilsvarende forslag stillet af Enhedslisten

om indførelse af 30 timers arbejdsuge over en periode på 21 år. På baggrund af Enhedslistens for-

udsætning er det med betydelig usikkerhed skønnet, at forslaget ville reducere antallet af arbejdsti-

mer med i størrelsesordenen 12,5 pct. Lægges dette gennemslag ligeledes til grund for vurderin-

gen af Alternativets forslag vil det reducere BNP med i størrelsesordenen 293 mia. kr., svarende til

et fald i BNP på 12,7 pct. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed om gennemslagets

størrelse, hvilket bl.a. afspejler, at der er tale om en relativt stor reduktion af normalarbejdsugen

længde.

Forudsætningerne for disse beregninger er beskrevet nærmere i besvarelsen af Finansudvalgs-

spørgsmålet.

Alternativet foreslår, at der afsættes 2.783 mio. kr. årligt til minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

2.783 mio. kr.

Formålet med initiativet er dog ikke konkret nok til, at det er muligt at komme en vurdering af ud-

giftsskønnet nærmere.

11.7. Højere tobaksafgift

-1.702 mio. kr.

-710 mio. kr.

-0,7 mia. kr.

12.1. 30-timers arbejdsuge

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

-293 mia. kr. fuldt

indfaset (2019-ni-

veau).

12.2. Økonomiske minimumsnormeringer i

daginstitutioner

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 25 af 27

Initiativet er ikke tilstrækkeligt konkret beskrevet til, at der kan foretages en vurdering af de prove-

numæssige konsekvenser.

For så vidt angående barsel har begge forældre i dag hver især ret til fravær i 32 uger i forældreor-

lovsperioden. Fortolkes en mere tidssvarende familiepolitik bl.a. som indførsel af øremærket barsel

kan forslaget indebære en ændring af arbejdsudbuddet.

En ændring i arbejdsudbuddet kan i princippet gå i begge retninger, idet forhold som præsteret ar-

bejdstid, retten til forlænget forældreorlov og gennemslag på fædrenes orlovsperiode har betydning

for den samlede arbejdsudbudseffekt. Der er imidlertid ikke tilstrækkelig evidensbaseret viden, som

kan lægges til grund for at skønne over den samlede arbejdsudbudseffekt, jf. svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 438 af 26. juni 2018.

13. Justits- og frihedsministeriet

13.1. Meningsfuld straf

13.2. Serviceeftersyn af retsstaten

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det har ikke umiddelbart været muligt at beregne de provenumæssige konsekvenser og BNP-ef-

fekter af Alternativets forslag om legalisering af cannabis, idet der ikke er data tilgængeligt, der kan

danne grundlag for et sådan skøn.

Det bemærkes, at brug af cannabis som rusmiddel er forbundet med risiko for alvorlige skadevirk-

ninger. Forbuddet mod cannabis som rusmiddel vurderes ligeledes at bidrage væsentligt til fore-

byggelsesindsatsen.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

12.3. Tidssvarende familiepolitik

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

13.3. Afkriminaliser narkotika og legaliser can-

nabis

-325 mio. kr.

13.4. Bedre hjælp til ofre for kriminalitet

13.5. Mindre overvågning og bedre datasik-

kerhed

13.6. Ligebehandling og tryghed for minorite-

ter

13.7. Demokratisk kontrol med efterretnings-

tjenester

14. Iværksætteri- og erhvervsministeriet

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

Alternativet foreslår, at der afsættes 150 mio. kr. årligt til støtteordninger for kooperativer og an-

delsvirksomheder, herunder udvikle en dansk kooperativlov. Det angivne udgiftsskøn er lagt til

grund for vurderingen.

14.1. Dobbelt så mange kooperativer og an-

delsvirksomheder om ti år

150 mio. kr.

0 mia. kr.

Det fremgår ikke af forslaget, hvad 'en danske kooperativlov' skal omfatte. Det bemærkes, at i det

omfang loven giver skattemæssige fordele til kooperativer og andelsvirksomheder, kan det isoleret

set påvirke den offentlige saldo negativt, hvis det sker på bekostning af ordinære virksomhedsfor-

mer uden skattemæssige fordele.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

14.2. Styrk de kreative erhverv

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 26 af 27

Det fremgår ikke af forslaget i hvilket omfang og hvorledes virksomheder, der indfører en tredob-

belt bundlinje, skal belønnes. Det er derfor ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de øko-

nomiske konsekvenser på det foreliggende grundlag.

Det bemærkes, at en lettere adgang til offentlige udbud for virksomheder med en tredobbelt bund-

linje kan forværre konkurrencen og medføre højere budpriser med tilsvarende højere offentlige ud-

gifter til følge.

I det omfang initiativet mindsker konkurrencen på markedet for offentlige udbud vil dette have en

negativ effekt på strukturelt BNP. Det skal ses i lyset af, at der dels forventes at være øgede om-

kostninger forbundet med at indføre en tredobbelt bundlinje, hvilket vil påvirke virksomhedernes

priser, og dels at den mindskede konkurrence kan tilskynde til, at virksomhederne øger deres mar-

kup.

Alternativet foreslår, at der afsættes 105 mio. kr. årligt til et øget fradrag for investeringer i iværk-

sættervirksomheder. Det angivne udgiftsskøn er lagt til grund for vurderingen.

Tiltaget forventes at tilskynde til investeringer i de omfattede iværksættervirksomheder, frem for i

andre virksomheder. Herunder specielt grønne og socialøkonomiske virksomheder, hvis der gives

særligt store fradrag for at investere i disse virksomheder.

105 mio. kr.

I det omfang at tiltaget hermed fører til en inefficient allokering af ressourcer, vil det bidrage nega-

tivt til strukturelt BNP. Det er imidlertid ikke muligt at skønne over størrelsesordenen.

Det bemærkes, at der i Aftale om Erhvervs- og iværksætterinitiativer af 17. november 2017 mellem

regeringen, Dansk Folkeparti og Radiale Venstre indgår et lignende initiativ, hvor der indføres et

investorfradrag for investeringer i små- og mellemstore virksomheder.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Pensionsselskaberne har allerede mulighed for at fastlægge deres investeringsstrategi, så den

–

udover hensynet til at opnå det størst mulige afkast for deres kunder

–

også tager hensyn til social

og miljømæssig bæredygtighed.

Lovkrav om bæredygtighed kan føre til et lavere afkast og dermed et fald i levestandarden for frem-

tidige pensionister. I det omfang et krav om bæredygtighed betyder et lavere afkast, indebærer det

også færre indtægter fra PAL-skatten mv.

Det fremgår ikke konkret af forslaget, hvorledes små og mellemstore virksomheder skal hjælpes fri

af bureaukrati, og om alle små- og mellemstore virksomheder skal omfattes af initiativet. Det er

derfor ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

14.3. Beløn virksomheder der indfører en tre-

dobbelt bundlinje

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

14.4. Lettere adgang til finansiering for iværk-

sættere

14.5. Udnyt potentialet i den fjerde sektor

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

14.6. Pensionskasserne skal investere bære-

dygtigt

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

14.7. Grøn hjælp til små og mellemstore virk-

somheder - fri af bureaukrati

14.8. Fokus på de store grønne virksomhe-

ders erfaringer

15. Ministeriet for digital forbedring

15.1. Digitale frihedsrettigheder

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 502: Spm. om konsekvenserne af Alternativets udspil Der er et alternativ, herunder finansiering, skatteindtægter og BNP, til finansministeren

Side 27 af 27

Alternativet lægger op til, at der oprettes et dataetisk råd med fokus på etiske spørgsmål, der rela-

terer sig til IT og digitalisering. Alternativet bemærker, at de vil lade sig inspirere af Det Etiske Råd.

Da forslaget ikke indeholder konkrete initiativer eller et anslået skøn over antallet af årsværk, som

skal knyttes til rådet, er det ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konse-

kvenser forbundet med forslaget.

Det bemærkes, at regeringen i april 2019, bl.a. på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen

for dataetik og i forbindelse med reformen "Digital service i verdensklasse", nedsatte et Dataetisk

råd. Der er på FL19 afsat ca. 3,4 mio. kr. årligt i årene 2019-2022 til aktiviteter relateret til rådet.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

Det bemærkes, at flere offentlige it-løsninger i dag udvikles på en måde, hvor det offentlige ejer kil-

dekoden eller dele af kildekoden, hvor der er tale om specialudvikling. Gøres offentligt ejet åbne

kildekoder til et konsekvent krav vil omkostningerne til udvikling af it-løsninger blive højere, fordi

det offentlige vil have sværere ved at vælge standardsystemer, hvor det er relevant. Dette vil også

gøre sig gældende ved udvikling af nye løsninger, som det offentlige skal eje kildekoden til. Her vil

leverandørerne ikke få mulighed for at dele udviklingsomkostningerne i forhold til flere potentielle

kunder, og vil derfor skulle overvælte den fulde udviklingsomkostning på det offentlige.

Det må forventes, at der ved gennemførsel af forslaget er risiko for, at det offentliges omkostninger

til investeringer i it-løsninger vil stige markant, fx hvis offentligt ejet kildekode gøres til et krav.

Det er ikke muligt at foretage en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser på det forelig-

gende grundlag.

15.5. Specialstyrke i cybersikkerhed

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

Regeringen fremlagde i 2018 den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed. Med 25

konkrete initiativer skal strategien styrke sikkerheden i staten, løfte kompetencerne i befolkningen

og sikre en langt mere koordineret indsats på tværs af myndigheder.

15.2. Dataetisk råd

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

15.3. Uafhængigt og styrket Datatilsyn med

IT-havarikommission

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.

15.4. Nye principper for fremtidssikret digitali-

sering

Der angives ikke et skøn for

udgiften i udspillet.

0 mia. kr.