Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1947027_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 501 (Alm. del)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udgifterne ved at indføre minimumsnormeringer i
vuggestuer på max. 3 børn pr. voksen og i børnehaver på max. 6 børn pr. voksen?
Svar
Danmarks Statistiks normeringsstatistik er endnu ufuldstændig og har aktuelt op-
gørelser for 70 kommuner, ligesom data for private daginstitutioner mangler,
jf.
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (L1) af 13. november 2017.
Et skøn for de umiddelbare udgifter ved indførelse af minimumsnormeringer ba-
seret på normeringsstatistikken vurderes derfor at ville være baseret på et så usik-
kert grundlag, at beregningen ikke nødvendigvis ville være retvisende. Det samme
gælder de eventuelle afledte virkninger, om hvilke det i øvrigt gælder, at litteratu-
ren er sparsom,
jf. Finansministeriets redegørelse om regneprincipper for dynamiske effekter af
offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018.
Det bemærkes herudover, at den rette normering i det enkelte dagtilbud afhænger
af en lang række forhold, som kræver kendskab til børnegruppen, det pædagogiske
personales kompetencer og de rammer, som pasningen foregår i. Det afgø-
res bedst i kommunerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk