Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. oktober
2017 stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af årets satspulje der stammer fra satsre-
gulering af folkepensionen, både i kroner og ører og i procentdel af den samlede
satspulje?
Svar
Satspuljen udgør i 2018 samlet knap 775 mio. kr. og regeringen lægger op til ud-
møntningen af over 3 mia. kr. i perioden 2018-2021.
Ud af de 775 mio. kr. afspejler 517,6 mio. kr. den årlige nytilførsel af midler til
satspuljen (puljebeløbet for finansåret 2018),
jf. Bekendtgørelse om satsreguleringsprocen-
ten mv. for finansåret 2018.
Puljebeløbet beregnes ved at gange udmøntningsprocen-
ten (0,2 pct. for 2018) med de samlede offentlige udgifter til indkomstoverførsler,
der reguleres med satsreguleringsprocenten,
jf. Lov om en satsreguleringsprocent.
De resterende godt 250 mio. kr. stammer fra opsparing fra tidligere års satspulje-
forhandlinger og frigivelse af midler fra udløbne projekter.
Ud af det samlede beregningsgrundlag for puljebeløbet i 2018 udgør midler fra
folkepension 48,8 pct., svarende til 252,6 mio. kr. ud af det samlede puljebeløb på
517,6 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af det beløb, der er tilført fra tid-
ligere år som følge af frigivelse af midler fra udløbne projekter mv., som kan hen-
føres til udgifterne til folkepension.
Satspuljen er et beløb, som hvert år afsættes til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for over-
førselsindkomstmodtagere og svage grupper. Aftalen om fordeling bliver indgået
mellem regeringen og satspuljepartierne i forbindelse med finansloven.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk