FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om konsekvenserne af at afskaffe integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet, førtidspensions- og fleksjobreformen samt 225-timers reglen, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 490 (Alm. del) af 23.

august 2018 stillet efter ønske fra Finansudvalget

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at afskaffe integrationsydelsen,

kontanthjælpsloftet, førtidspensions- og fleksjobreformen samt 225-timers reglen?

Herunder bedes ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser for hvert år i

perioden 2019-2025, samt varigt, for hvert enkelt tiltag.

Svar

I nærværende svar redegøres for de økonomiske konsekvenser, herunder forud-

sætninger om arbejdsudbud, ved afskaffelse af hhv. integrationsydelse, kontant-

hjælpsloft, 225-timersregel og reform af førtidspension og fleksjob. Der er ikke

taget højde for eventuelt samspil ved afskaffelse af alle fire elementer samtidig og

samspillet til andre reformer.

Integrationsydelse

I dag er integrationsydelsen for personer med ophold i riget i mindre end 7 år

inden for de seneste 8 år, som derfor ikke har ret til kontant- eller uddannelses-

hjælp, men som i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp efter lov om aktiv social-

politik. Med

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-

linger

af februar 2018 udvides målgruppen for integrationsydelsen. Fra 1. januar

2019 skærpes opholdskravet for ret til kontant- eller uddannelseshjælp til 9 år in-

den for de seneste 10 år, og der indføres et supplerende krav om beskæftigelse på

mindst 2�½ år inden for de seneste 10 år. Herudover indføres et krav om ophold i

riget eller et andet EU/EØS-land i 7 år inden for de seneste 8 år for ret til arbejds-

løshedsdagpenge. Desuden vil personer, der i dag modtager fuld ressourcefor-

løbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud, fra 1. januar

2020 modtage ydelserne på integrationsydelsesniveau, hvis de ikke opfylder et

krav om ophold i riget på 7 år inden for de seneste 8 år.

Afskaffes integrationsydelsen med en tilbagerulning af ovenstående regler skønnes

dette at medføre et mindreprovenu efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 700 mio.

kr. i 2019 faldende til ca. 500 mio. kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Heri er indregnet, at afskaf-

felsen skønnes at reducere arbejdsudbuddet med mellem 1.100 og 1.300 fuldtids-

personer årligt. Det bemærkes, at der ikke er taget højde for, at integrationsydelsen

kan have medvirket til at reducere indvandringen til Danmark.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om konsekvenserne af at afskaffe integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet, førtidspensions- og fleksjobreformen samt 225-timers reglen, til finansministeren

Side 2 af 4

Tabel 1

Konsekvenser ved afskaffelse af hhv. integrationsydelse, kontanthjælpsloft, 225-timersregel og reform af

førtidspension og fleksjob

2019

Umiddelbart mindrepro-

venu før skat, tilbageløb

og adfærd (2018-niveau)

Integrationsydelse

Kontanthjælpsloft

225-timersregel

Reform af førtidspension og

fleksjob

Mindreprovenu efter skat,

tilbageløb og adfærd, mio.

kr. (2018-niveau)

Integrationsydelse

Kontanthjælpsloft

225-timersregel

Reform af førtidspension og

fleksjob

Arbejdsudbud, fuldtids-

personer

Integrationsydelse

Kontanthjælpsloft

225-timersregel

Reform af førtidspension og

fleksjob

800

400

200

800

400

200

800

400

200

700

400

200

700

400

200

600

400

200

600

400

200

400

200

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

700

400

100

1.400

700

400

100

1.700

700

400

100

2.000

700

400

100

2.300

600

400

100

2.800

600

400

100

3.000

500

400

100

3.200

400

100

4.400

-1.200

-500

-200

-2.100

-1.300

-500

-200

-2.400

-1.400

-500

-200

-2.700

-1.300

-500

-200

-3.000

-1.200

-500

-200

-3.200

-1.100

-500

-200

-3.400

-1.100

-500

-200

-3.500

-500

-200

-4.500

Anm.: Provenuerne er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., og personopgørelserne til nærmeste 100 personer.

Merudgifterne er opgjort inkl. afdæmpet regulering af ydelserne fra 2019 til 2023. Provenuerne for reform af

førtidspension og fleksjob er opgjort ekskl. finansiering fra satspuljen. Derfor kan tallene afvige fra

reformøkonomien i lovforslag og budgetteringen på finansloven. Desuden er der ikke beregnet varigt

mindreprovenu ved afskaffelse af integrationsydelsen, da der ikke er skønnet over antallet af integrations-

ydelsesmodtagere efter 2025 på grund af usikkerhed. For de øvrige initiativer afspejler det varige

mindreprovenu den fuldt indfasede virkning. Mindreprovenuet forbundet med afskaffelse af kontanthjælps-

loft og 225-timersregel hhv. reform af førtidspension og fleksjob er opgjort med udgangspunkt i

beregningerne bag indbudgetteringen finansloven for 2016 og finansloven for 2013, som herefter er

opregnet med de seneste pris- og lønsatser fra Økonomisk Redegørelse (ØR) august 2018. Der er ikke

angivet et umiddelbart mindreprovenu for afskaffelse af reform af førtidspension og fleksjob, da det ikke er

muligt at udskille beskæftigelseseffekten før skat og tilbageløb i denne beregning. Beregningen af den

umiddelbare provenuvirkning er dermed ikke sammelignelig med de øvrige initiativer.

Kilde: FFL19 og ØR august 2018 fsva. afskaffelse af integrationsydelse. Indbudgettering på FL16 og ØR august

2018 fsva. afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel samt egne beregninger. Indbudgetteringen på

FL13 og ØR august 2018 fsva. reform af førtidspension og fleksjob.

Skønnet over de økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af integrationsydel-

sen er foretaget på baggrund af det senest offentliggjorte fireårige skøn over antal-

let af integrationsydelsesmodtagere på FFL19, samt reformøkonomien fra

Aftale

om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

af februar 2018.

Det bemærkes, at det fremadrettede skøn for aktiviteten er forbundet med betyde-

lig usikkerhed, og provenuskønnet kan derfor ændre sig væsentligt, hvis indrejse-

mønstrene ændrer sig.

Side 3 af 4

Kontanthjælpsloft og 225-timersregel

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget en person samlet kan modtage i

kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse samt boligstøtte og særlig

støtte. Hvis de samlede ydelser er over grænsen, vil der blive reduceret i boligstøt-

te eller særlig støtte. Personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller

integrationsydelse, skal desuden som udgangspunkt opfylde et arbejdskrav på 225

timers ordinært og ustøttet arbejde for at modtage den fulde ydelse (225-

timersreglen).

Baseret på beregningerne bag svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 af 11. april

2018 skønnes det, at mindreprovenuet efter skat, tilbageløb og adfærd ved

afskaffelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen vil være 400 mio. kr. hhv.

100 mio. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Samtidig skønnes afskaffelsen ifølge samme

beregninger årligt at reducere arbejdsudbuddet med 500 personer fsva.

kontanthjælpsloftet og 200 personer fsva. 225-timersreglen.

Det bemærkes, at der har været kritik af, at den skønnede adfærdseffekt er under-

vurderet. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet foretager en effektevalue-

ring af Jobreform fase 1, der ventes offentliggjort i efteråret 2018, og som kan

give anledning til, at skønnene ændrer sig.

Reform af førtidspension og fleksjob

Det overordnede formål med reformen af førtidspension og fleksjob i 2012 var at

vende udviklingen på reformområdet, så flere fik tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor blev der gennemført en række ændringer af de ordninger, som er målrettet

borgere med begrænsninger i arbejdsevnen.

Fleksjobordningen blev målrettet for at sikre, at personer med en lille arbejdsevne

har bedre vilkår for at bruge ordningen. Tilskuddet blev ændret, så det højeste

tilskud ydes til personer med lavest arbejdsevne. Der blev indført et nyt ressource-

forløb, der skulle sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats med

større fokus på den enkeltes ressourcer og udviklingen af den enkelte borgers

arbejdsevne. Reglerne for ressourceforløb varierer i forhold til alder, så personer

under 40 år som udgangspunkt skal i ressourceforløb, mens personer over 40 år

som udgangspunkt skal have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtids-

pension.

En afskaffelse af reformen skønnes på baggrund af de forudsætninger, der var lagt

til grund i 2012 ved indbudgetteringen af de økonomiske konsekvenser på FL13,

at medføre et mindreprovenu efter skat, tilbageløb og adfærd på ca. 1,4 mia. kr. i

2019 og ca. 4,4 mia. kr. varigt. Af aftaleteksten

fra 2012

fremgår en mindreudgift

på 1,9 mia. kr. i 2020. Forskellen på mindreprovenuet i aftaletaksten og mindre-

provenuet i tabel 1 på 1,7 mia. kr. i 2020 skyldes, at beløbet på 1,7 mia. kr. er i

2018-niveau, efter skat, tilbageløb og adfærdseffekter samt at medfinansieringen

fra satspuljen ikke indgår. Desuden skønnes en afskaffelse af reformen at reducere

Side 4 af 4

arbejdsudbuddet med 2.100 fuldtidspersoner i 2019 stigende og 4.500 fuldtidsper-

soner varigt.

Der er betydelig usikkerhed knyttet til skønnet over mindreprovenuet af at afskaf-

fe reformen, idet der i skønnet ikke er indregnet samspil til reformer, der er gen-

nemført efterfølgende.

Der følges op på om centrale forudsætninger i reformen udvikler sig som forud-

sat. Der er i foråret 2018 gennemført en evaluering af økonomien i reformen

(https://star.dk/media/5929/beskaeftigelsesministeriet-2018-evaluering-af-

oekonomien-i-reformen-af-foertidspension-og-fleksjob.pdf).

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister