Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1837857_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 19. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 49 (Alm. del) af 1.
november 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på FIU alm. del
–
spørgsmål 604 (2016-17) i
tabel oplyse, hvordan forventningerne til øget uddannelsestilbøjelighed som resul-
tat af politiske initiativer konkret har påvirket hver enkelt af de mellemfristede
fremskrivninger siden 2006, herunder, hvorvidt den øgede uddannelsestilbøjelig-
hed har medført et øget eller reduceret arbejdsudbud og beskæftigelse, og den
følgende betydning for strukturelle saldo og statens indtægter, samt samfundets
velstand indenfor den mellemfristede periode?
Svar
I
Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen,
2006, blev der fastsat mål for, hvor
store andele af en ungdomsårgang, der skulle opnå givne uddannelsesniveauer.
Der blev i aftalen desuden afsat midler til finansiering af et højere uddannelsesom-
fang. Målene var bl.a., at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skulle gennemføre
en ungdomsuddannelse i 2015, og at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skulle
gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Disse mål blev indregnet i de
mellemfristede fremskrivninger for dansk økonomi,
jf. tabel 1.
Med regeringsskiftet i 2011 blev der fastsat såkaldte skærpede uddannelsesmål i
2020. Målet for andelen af ungdomsårgang, der skulle gennemføre mindst en
ungdomsuddannelse blev fastholdt på 95 pct., mens målet for de videregående
uddannelser blev hævet fra 50 pct. til 60 pct. af en ungdomsårgang. Desuden blev
der fastsat et selvstændigt mål for, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skulle
gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020.
I
Danmarks Konvergensprogram,
2013, blev de skærpede uddannelsesmålsætninger
indarbejdet, dog blev den faktiske uddannelsesadfærd lagt til grund for andelen af
en ungdomsårgang der gennemfører en videregående uddannelse, idet den fakti-
ske uddannelsesadfærd var højere end målsætningerne. De økonomiske virkninger
af målsætningerne er grundigt beskrevet i
Finansredegørelse 2014, s. 274-280.
Siden regeringsskiftet i 2015 er den faktiske uddannelsesadfærd lagt til grund i de
mellemfristede fremskrivninger. Det skal ses i lyset af, at regeringen har valgt ikke
at videreføre de kvantitative uddannelsesmål. De hidtidige kvantitative mål er stort
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvordan forventningerne til øget uddannelsestilbøjelighed har påvirket hver enkelt af de mellemfristede fremskrivninger siden 2006, til finansministeren
1837857_0002.png
Side 2 af 4
set indfriet. I forhold til andelen der gennemfører en videregående uddannelse,
herunder også en lang videregående uddannelse, ligger den aktuelle uddannelses-
adfærd over de tidligere fastlagte uddannelsesmål. I stedet ligger regeringens fokus
på kvaliteten i uddannelserne, herunder på at styrke koblingen mellem uddannel-
serne og arbejdsmarkedet.
Tabel 1
Andel af en ungdomsårgang, som forventes at opnå et givent uddannelsesniveau
–
mål og adfærd i
udvalgte mellemfristede fremskrivninger 2006-2016
2006
(Mål: 2015)
Pct.
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannel-
se
Lang videregående
uddannelse
1)
95
50
95
50
95
54
24
95
60
27
93
62
28
KP2011
(Mål: 2015)
KP2012
(Adfærd)
KP2013
(Mål: 2020)
DK2025
(2016)
(Adfærd)
Anm.: Der var ikke uddannelsesmål for andelen af en ungdomsårsgang, der skulle gennemføre en lang videregående
uddannelse før regeringensskiftet i 2011.
Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, 2006, Danmarks Konvergensprogram 2011-2013, og DK
2025
–
Et stærkere Danmark.
I de seneste 10 år er uddannelsesomfanget blandt de unge steget markant. Det gør
sig gældende både for ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Det kan illustreres af den fremskrevne uddannelsesadfærd i UNI-C’s
profilmodel,
der viser de 15-åriges uddannelsesniveau målt 25 år efter afslutningen af 9. klasse
givet den observerede uddannelsesadfærd for ældre årgange i det pågældende år,
jf.
tabel 2.
Det var også denne opgørelsesmetode, der lå til grund for de før omtalte
uddannelsesmål. Det bemærkes, at der grundet forskelle i opgørelsesmetoder kan
være små forskelle mellem UNI-Cs profilmodel og DREAMs uddannelsesfrem-
skrivninger, som ligger til grund for Finansministeriets mellemfristede fremskriv-
ninger.
Tabel 2
Andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå forskellige uddannelser (UNI-C Profilmodel)
2006
Pct.
Ungdomsuddannelse
Videregående ud-
dannelse
Lang videregående
uddannelse
85,9
48,6
18,2
85,7
48,0
19,3
91,2
56,8
24,1
92,8
60,6
27,2
93,2
62,0
29,0
93,1
62,3
29,3
93,0
62,1
28,4
92,2
61,5
26,6
2008
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Anm.: Tallene viser en fremskrivning af de 15-åriges uddannelsesniveau målt 25 år efter afslutningen på 9. klasse
(dvs. ved 40 års-alderen), såfremt de 15-årige følger den observerede uddannelsesadfærd (tilgangs-, frafalds-
og gennemførelsessandsynligheder) for de ældre årgange i det pågældende år.
Kilde: UNI-C (profilmodel), 2017.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvordan forventningerne til øget uddannelsestilbøjelighed har påvirket hver enkelt af de mellemfristede fremskrivninger siden 2006, til finansministeren
Side 3 af 4
Uddannelsesomfanget
–
målt ved en ungdomsårgangs forventede uddannelsesni-
veau
–
er navnlig steget i årene efter finanskrisen, hvilket i nogen grad kan afspejle
forringede beskæftigelsesmuligheder. Det vurderes imidlertid, at der primært er
sket et strukturelt løft i uddannelsesomfanget. Ifølge UNI-Cs profilmodel 2017,
hvor datagrundlaget dækker 2015, er uddannelsesomfanget også kun faldet beske-
dent under de seneste års konjunkturfremgang,
jf. tabel 2.
Det er vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad de politisk besluttede uddannelsesmål
har påvirket uddannelsesadfærden. Indarbejdelsen af uddannelsesmålene og den
højere uddannelsesadfærd i de mellemfristede fremskrivninger har imidlertid sik-
ret, at der i den finanspolitiske planlægning er taget højde for et stigende uddan-
nelsesomfang, der på kort sigt vil svække de offentlige finanser i form af højere
udgifter til uddannelse og SU-stipendier, samt et lavere arbejdsudbud under ud-
dannelse.
Selvom et stigende uddannelsesomfang på kort sigt svækker de offentlige finanser,
vil det på lang sigt omtrent blive opvejet af et højere beskæftigelsesniveau. Det
skyldes, at et stigende uddannelsesomfang gradvist vil øge arbejdsudbuddet, fordi
arbejdsudbuddet generelt er stigende med uddannelsesniveauet. Overordnet set er
investeringer i relevant uddannelse en god investering for samfundet, men et sti-
gende uddannelsesomfang vil ikke styrke de offentlige finanser.
Med den nuværende uddannelsesadfærd vil uddannelsessammensætningen blandt
de beskæftigede gradvist ændre sig. En større andel af de beskæftigede vil med
tiden have en videregående uddannelse, mens en faldende andel vil være ufaglært
eller faglært,
jf. figur 1.
Samfundets velstand
–
målt ved strukturelt BNP
–
vil blive påvirket af et højere
uddannelsesomfang dels i form af et højere arbejdsudbud på langt sigt, som nævnt
ovenfor, og dels i form af højere produktivitet. Det sidste skyldes, at lønafkastet
generelt er stigende med uddannelsens længde, hvilket afspejler højere
produktivitet.
I den mellemfristede fremskrivning
2025-grundforløb uden nye tiltag, Vækst og velstand
2025,
2017, skønnes det akkumulerede produkttivitetsbidrag fra et stigende
uddannelsesniveau blandt de beskæftigede til knap 7 pct. af BNP frem mod 2080,
jf. figur 2.
Det indebærer et gennemsnitligt årligt produktivitetsbidrag på 0-0,1 pct.
i perioden 2018-2080.
De beskæftigedes stigende uddannelsesniveau
–
og dermed stigende produktivitet
–
gør sig først og fremmest gældende frem mod 2065. I årene derefter er det
stigende uddannelsesomfang blandt unge i høj grad afspejlet i de beskæftigedes
uddannelsessammensætning.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvordan forventningerne til øget uddannelsestilbøjelighed har påvirket hver enkelt af de mellemfristede fremskrivninger siden 2006, til finansministeren
1837857_0004.png
Side 4 af 4
Figur 1
Uddannelsessammensætningen blandt
beskæftigede 2018-2080
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80
LVU
MVU
KVU
Faglært
Ufaglært
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 2
Akkumuleret produktivitetsbidrag fra uddannelse
2018-2080
Pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Det skal bemærkes, at stigende produktivitet øger samfundets velstand, men i
udgangspunktet er omtrent neutral for de offentlige finanser. Det skyldes, at sti-
gende skatteindtægter i vidt omfang modsvares af højere offentlige udgifter til løn
og indkomstoverførsler, da disse følger løn- og produktivitetsudviklingen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister