FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om de økonomiske konsekvenser – opgjort både som effekt på den strukturelle saldo, arbejdsudbuddet, den disponible indkomst for forskellige familietyper og BNP, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 23.

august 2018

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser

–

opgjort både som

effekt på den strukturelle saldo, arbejdsudbuddet, den disponible indkomst for

forskellige familietyper og BNP

–

af at ændre §7 og §8 i ferieloven således at

en lønmodtager optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse

og en lønmodtager fremover har ret til 30 dages ferie om året?

Svar

En indførelse af yderligere 5 feriedage (1 uge)

–

eller 10 feriedage (2 uger),

jf. Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 489 (Alm. del) af 23. august 2018

–

vil alt andet lige reduce-

re arbejdsudbuddet, mindske de disponible indkomster og svække den strukturelle

saldo.

Som udgangspunkt svarer indførelsen af yderligere 5 feriedage ved fuldt gennem-

slag på den årligt præsterede arbejdstid til en reduktion af arbejdstiden med ca. 2¼

pct. Det svarer til en reduktion af arbejdsudbuddet på ca. 67.000 personer (med

en gennemsnitlig arbejdstid). Den årlige arbejdstidsreduktion vil som udgangs-

punkt være dobbelt så stor ved indførelse af 10 ekstra feriedage.

En eventuel indførelse af yderligere 5 eller 10 feriedage kan imidlertid ikke forven-

tes at have et fuldt gennemslag på den årligt præsterede arbejdstid. Det skal bl.a.

ses i lyset af, at selvstændige i vidt omfang selv tilrettelægger deres arbejdstid og at

lønmodtagere har mulighed for helt eller delvist at fravælge de ekstra feriedage

eller på anden måde øge deres arbejdsindsats for at opretholde indkomsten, fx via

merarbejde eller bijob.

Finansministeriet har tidligere

–

bl.a. på baggrund en analyse baseret på arbejds-

kraftsundersøgelsen

–

med betydelig usikkerhed forudsat, at en ændring i den

aftalte arbejdstid kunne have et gennemslag på den præsterede arbejdstid på ca. 75

pct. Med dette gennemslag ville en indførelse af yderligere 5 eller 10 feriedage

svare til en reduktion af den årligt præsterede arbejdstid med hhv. ca. 1,7 pct. og

3,4 pct.,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om de økonomiske konsekvenser – opgjort både som effekt på den strukturelle saldo, arbejdsudbuddet, den disponible indkomst for forskellige familietyper og BNP, til finansministeren

Side 2 af 3

I denne besvarelse er det lagt til grund, at gennemslaget på den præstede arbejds-

tid er 75 pct. både ved indførelse af 5 og 10 ekstra feriedage. I praksis må det

imidlertid forventes, at gennemslaget vil være faldende jo flere feriedage der indfø-

res.

Tabel 1

Virkning på arbejdsudbud, strukturel saldo og BNP ved indførelse af 5 og 10 ekstra feriedage

5 feriedage

Præsterede arbejdstimer (pct.)

Beskæftigede (personer)

Strukturel saldo (pct. af BNP)

BNP (pct.)

-1,7

-50.000

-0,4

-1,9

10 feriedage

-3,4

-100.000

-0,8

-3,7

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den strukturelle saldo skønnes på den baggrund og med usikkerhed at svækkes

med ca. 0,4 pct. af BNP eller i størrelsesordenen 8-9 mia. kr. ved indførelse af

yderligere 5 feriedage. Svækkelsen afspejler på indtægtssiden, at skatter og afgifter

falder, når der arbejdes færre timer. På den offentlige udgiftsside er det lagt til

grund, at de offentlige serviceudgifter er uændrede, mens indkomstoverførsler via

satsreguleringen mv. falder som følge af den lavere årlige arbejdstid.

Indkomstoverførselssatserne falder svarende til effekten på standardsarbejdstiden,

dvs. med fuldt gennemslag på henholdsvis 2¼ og 4�½ pct. i de to tilfælde. Hvis

satreguleringseffekten neutraliseres vil svækkelsen af den strukturelle saldo

forøges.

BNP vurderes at falde lidt mere end de præsterede årlige arbejdstimer. Det

afspejler, at de offentlige serviceudgifter og dermed antallet af præsterede

arbejdstimer i den offentlige sektor er uændret. Hele arbejdstidstilpasningen

forudsættes dermed at ske i den private sektor, hvor BNP pr. beskæftiget i

henhold til nationalregnskabet er højere end i hele økonomien (hvilket primært

afspejler den højere kapitalintensitet i produktionen i de private erhverv).

Den faldende årlige arbejdstid vil reducere såvel bruttoindkomsten som den di-

sponible indkomst efter skat mv. for de beskæftigede (og via satsreguleringen mv.

som nævnt også for modtagere af indkomstoverførsler). Den samlede virkning på

de disponible indkomster vil

–

foruden den enkeltes valg mellem arbejde og fritid

(ferie)

–

afhænge af, hvorvidt svækkelsen af de offentlige finanser modgås ved

højere skatter eller reducerede offentlige udgifter.

Hvis de offentlige finanser konsolideres ved højere skatter reduceres de disponible

indkomster direkte. Det sker ikke, hvis de offentlige finanser konsolideres ved

lavere offentlige forbrugs- og investeringsudgifter. Lavere offentlige udgifter kan

derimod påvirke den offentlige serviceproduktion og dermed de udvidede for-

brugsmuligheder, der også inkluderer forbrug af offentlig service.

Side 3 af 3

Afsluttende skal det bemærkes, at flere af de store reformer, der er gennemført de

seneste årtier, har haft til formål at øge arbejdsudbuddet for at styrke finansie-

ringsgrundlaget for den offentlige sektor i takt med, at der i befolkningen bliver

flere ældre, herunder fordi levetiden stiger, samt at indtægterne fra olie- og gasind-

vinding i Nordsøen falder. En eventuel indførelse af yderligere feriedage vil træk-

ke i den diametralt modsatte retning. Arbejdsudbuddet vil falde og finansierings-

grundlaget for den offentlige sektor vil blive svækket. Samtidig vil færre arbejds-

dage også reducere udbuddet af arbejdskraft, der står til rådighed for at varetage

bl.a. de opgaver med sundhed og ældrepleje, som det stigende antal ældre isoleret

set kan føre med sig.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister