FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om ministeren vil vurdere Socialdemokratiets udspil "Nærheden tilbage" ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Bilag 1

Vurdering af initiativer i Socialdemokratiets udspil Nærheden tilbage

Tabel 1

Vurdering af konkrete initiativer i Socialedemokratiets udspil Nærheden tilbage

4. oktober 2018

Prioriteringer

Udgiftsskøn i udspillet i

2019 (angivet i udspillet)

FMs vurdering af

udgiftsskøn i 2019

(hvis muligt).

Bemærkninger til vurdering af udgifterne

Der angives ikke et konkret

1. Etablering af nye nærhospitaler med

beløb for etableringen i ud-

sygehusfunktioner

spillet.

Det fremgår af udspillet, at der til initiativet om etablering af nye nærhospitaler afsættes en del af råderummet frem mod 2025.

Det fremgår imidlertid ikke, hvor mange hospitaler man ønsker at etablere samt omfanget af nærhospitalernes opgaveportefølje.

Dermed er det ikke muligt at angive et konkret udgiftsskøn af initiativet.

Det bemærkes, at den nuværende sygehusstruktur, hvor antallet af akutsygehuse reduceres fra ca. 40 til ca. 20 sygehuse med

fælles akutmodtagelse bl.a. har til formål at øge den faglige kvalitet på de enkelte behandlingssteder og at udnytte ressourcerne

bedst muligt.

Det fremgår af udspillet, at der til initiativet afsættes en del af råderummet frem mod 2025.

2. Et målrettet og permanent løft af

den akutte indsats, eksempelvis i

form af flere akutlægebiler

Der angives ikke et konkret

beløb for løftet i udspillet.

Det bemærkes, at regeringen har prioriteret det præhospitale område. Der er fx truffet beslutning om et nyt speciale i akutmedi-

cin, ligesom der på finansloven for 2018 er afsat 45 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til en udvidelse af den landsdækkende akuthe-

likopterordning i Nordjylland.

Udgiften er beregnet som tilbageførsel af omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelsesinstitutioner på baggrund af aktiviteten

på FFL19.

Det fremgår ikke, hvor mange lokale uddannelsessteder, der skal oprettes. Derfor er virkningen på de offentlige udgifter angivet i

et interval dækkende over oprettelse af 4-8 nye grundforløb i 2019. Udgifterne afhænger i høj grad af, hvilke(n) erhvervsuddan-

nelser det nye uddannelsessted skal rumme. Tidligere erfaringer med oprettelse af grundforløbssatellitter viste, at omkostninger-

ne varierer fra 0,4 mio. kr. til 2,2 mio. kr. pr satellit. I forbindelse med vækstpakken

Vækst og Udvikling i hele Danmark

(februar

2016) blev der afsat 1,5 mio. kr. pr. satellit.

3. Afskaffelse af Regeringens årlige 2

pct. besparelse på erhvervsuddan-

nelserne

Der angives ikke et konkret

beløb for afskaffelsen af

besparelsen i udspillet.

132 mio. kr.

4. Erhvervsuddannelser skal tættere

på de unge

Der angives ikke et konkret

beløb for initiativet i udspillet.

6-12 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om ministeren vil vurdere Socialdemokratiets udspil "Nærheden tilbage" ud fra dets effekter på de offentlige finanser, til finansministeren

Side 2 af 5



Knækgrænse i taxameterfinansieringen af gymnasierne

Det fremgår ikke af udspillet, hvor knækgrænsen sættes, og hvorledes modellen konkret skal udformes. De tilvejebragte ind-

tægter fra delinitiativet er således ikke muligt at vurdere.

Der angives ikke et konkret

beløb for initiativet i udspillet.

Der angives i udspillet, at

initiativet ikke kræver ny

finansiering.



Forøgelse af tilskud til ungdomsuddannelser i yderområder.

Der er ikke angivet et konkret beløb til forhøjelse af tilskuddet. I udspillet foreslås forhøjelsen af tilskuddet finansieret af indfø-

relsen af delinitiativet

knækgrænse i taxameterordningen for gymnasierne.

Udgiftsvurderingen af delinitiativet afhænger der-

med af, hvorledes modellen om taxameterfinansiering konkret udformes.



Stop for de store by-gymnasiers massive vækst, der sker på bekostning af små gymnasier

Vurderingen afhænger af udformningen af den konkrete model. Modellen kan være udgiftsneutral ift. taxameterudgifter, hvis

der alene er tale om en omfordeling af elever uden ændring af taxametrene. Det kan imidlertid indebære merudgifter til admi-

nistration, systemtilpasninger mv.



Udflytningsplan for velfærdsuddannelser

Det er ikke umiddelbart muligt at foretage et konkret skøn over de økonomiske konsekvenser af forslaget, da forslaget ikke er

tilstrækkeligt konkret beskrevet.

Det bemærkes, at der som led i regeringens udspil Bedre Balance II om oprettelse af 10 regionale uddannelsesstationer forven-

tes, at skulle ydes 160 mio. kr. i tilskud til lokale uddannelsesstationer i perioden 2018-2021.



Tættere samarbejde mellem kommuner og uddannelsesinstitutioner uden for de store byer om jobgaranti for studerende på

velfærdsuddannelser:

Det fremgår ikke af udspillet, hvorledes forslaget ønskes implementeret.

6. Velfærdsuddannelser i hele landet

Der angives ikke et konkret

beløb for initiativet i udspillet.

Hvis der med forslaget lægges op til, at staten påbyder kommunerne at give jobgarantier inden for samme økonomiske ramme

som i dag, vil det dels føre til fortrængning af andre ansatte, dels føre til en mindre effektiv ressourceallokering, da kommunerne

ikke får lov selv at bestemme, hvem de ansætter. Det kan medføre dårligere produktivitet eller kvalitet, dvs. mindre og/eller

ringere velfærd for pengene.

Hvis der med forslaget lægges op til, at staten påbyder kommunerne at lave jobgarantier, der ligger ud over kommunernes nu-

værende økonomiske rammer, vil det medføre merudgifter til flere ansættelser af de relevante typer medarbejdere, som staten

vil skulle finansiere.

I begge tilfælde svækkes kommunernes ledelsesret.

Yderligere vurderes jobgaranti på uddannelser at kunne have en negativ indvirkning på studieadfærd, herunder de studerendes

motivation for at gøre en indsats og opnå gode resultater for at klare sig godt på jobmarkedet efter endt uddannelse.

Det er ikke umiddelbart muligt at foretage et konkret skøn over de økonomiske konsekvenser af forslaget, da forslaget ikke er

tilstrækkeligt konkret beskrevet.

Se også bemærkninger under initiativ 6.

Udflytningsplan for velfærdsuddannelser.

5. Styrkelse af de små gymnasier på

landet

7. Nye uddannelsessatelitter i samar-

bejde med lokalt erhvervsliv

Der angives ikke et konkret

beløb for initiativet i udspillet.

Side 3 af 5

Det antages generelt, at flere eller færre uddannelser ikke vil føre til en ændret uddannelsestilbøjelighed, da personerne alterna-

tivt ville have søgt ind på andre uddannelser.

Hvis dette lægges til grund, vil etablering af online uddannelser føre til, at nogle tager online uddannelserne i stedet for de gæng-

se uddannelser på universiteterne. Dette vil føre til uændrede uddannelsestilskud, men lavere SU-udgifter (da studerende på

online uddannelserne i Socialdemokratiets forslag ikke kan modtage SU).

8. Forsøgsordning med at udbyde

uddannelser online på op til 15 uni-

versitetsuddannelser

Der angives ikke et konkret

beløb for forsøgsordningen i

udspillet.

Socialdemokratiet lægger samtidig op til, at online uddannelserne skal føre til, at flere end i dag vil uddanne sig, herunder også

som opkvalificering senere i livet. Hvis online uddannelser fører til et øget samlet optag, vil det føre til øgede uddannelsestilskud,

men ikke øgede SU-udgifter (da online-studerende i Socialdemokratiets forslag ikke kan modtage SU).

Det er ikke muligt at vurdere effekten på samfundsøkonomien af online uddannelser. Der er således ikke viden om, hvorvidt

personer som tager en online uddannelse vil have en anden beskæftigelsesfrekvens og produktivitet (i form af løn) end andre

universitetsuddannede.

Hvis online uddannelser fører til, at flere tager en universitetsuddannelse end ellers, forventes det at føre til, at personerne vil

opnå en højere beskæftigelsesfrekvens og en højere produktivitet (i form af løn), hvilket vil føre til højere BNP.



Tyve nye nærpolitienheder fordelt med 10 enheder på hver side af Storebælt.

Det fremgår ikke af udspillet, hvad der

udgør en ”nærpoliti-enhed”, herunder om en sådan enhed er inkl. bemanding. Det

fremgår desuden ikke, om årsværkene skal omprioriteres eller der er tale om ny-ansættelser. Antages det, at der er tale om en

nærpolitistation med 7-12 medarbejdere

–

heraf 2 civile

–

kan årlige løn- og driftsomkostninger skønnes til at være størrelses-

ordenen 5-8 mio. kr. Dertil kommer udgifter til etablering af en nærpolitistation, som skønnes at udgøre ca. 3 mio. kr.



Moderne landbetjente i lokalsamfundene

Det fremgår ikke af udspillet,

hvordan en ”moderne landbetjent” nærmere defineres. Samtidig er ”landbetjent” ikke en egentlig

stillingsbetegnelse, hvorfor der ikke findes en årsværkspris for landbetjente. Det bemærkes, at årsværksprisen for en politibe-

tjent inkl. overhead er ca. 690.000 kr. Det bemærkes dog at initiativer, såfremt der er tale om en omprioritering inden for politi-

et, som udgangspunkt vil være udgiftsneutralt.



Mobile politistationer

Det fremgår ikke af forslaget, hvor mange mobile politistationer, der ønskes, eller om initiativet er inkl. bemanding.

Antages det, at en mobil politistation, som sættes ind i et lokalområde, bemandes med 2 politibetjente i 8 timer 3 dage om

ugen, og at der dertil kommer 2 timers forberedelse og opfølgning for hver dag, den mobile politistation anvendes (varetages

af en betjent), kan den samlede årlige udgift pr. mobil politistation opgøres til 2,8 mio. kr. Heraf går 1,4 mio. kr. til indkøb og

drift af den mobile politistation, som er uafhængigt af bemandingen.



Lokalt politi i socialt belastede og udsatte boligområder

Det fremgår ikke tilstrækkeligt konkret om der er tale om en omprioritering inden for politiet eller der er tale om ny-ansættelser.

Hvis der er tale om en ansættelse af nye af politibetjente, vil årsværksprisen være den samme som angivet i delinitiativet om

moderne landbetjente i lokalsamfundene, jf. ovenfor.

10. Øget inddragelse af borgerne med

borgerbudgetter og styrkede lokal-

råd

Der angives, at en mindre del

af de kommunale budgetter

stilles til rådighed for en

gruppe borgere.

9. 20 nye nærpoliti-enheder og mere

synligt politi i hele landet

Der angives ikke et konkret

beløb for forslaget i udspillet.

Det angives ikke i udspillet, hvorvidt borgerbudgetter mv. finansieres af et øget løft af kommunernes økonomiske ramme eller ved

omprioritering inden for samme økonomiske ramme som i dag.

Side 4 af 5

11. Opgaveudflytning fra stat til kom-

muner og regioner

Der angives i udspillet, at

opgaveudflytningen ikke

kræver ny finansiering.

Der angives ikke et beløb for

initiativet i udspillet.

Der angives i udspillet, at

evalueringen ikke kræver ny

finansiering.

Det fremgår af udspillet, at der er tale om en omprioritering af opgaver fra staten til kommuner og regioner. Dette er lagt til grund

for vurderingen af udgiften.

Det fremgår ikke af udspillet, hvor mange lokale velfærdscentre der skal oprettes, herunder hvilke konkrete opgaver velfærdscen-

trene skal varetage. Dermed er det ikke muligt at vurdere udgifterne til oprettelse af lokale velfærdscentre.

Det fremgår af udspillet, at der skal igangsættes en undersøgelse af, hvordan udviklingen er gået i forhold til serviceniveau,

effektivitet, økonomi og lokaldemokrati. Det fremgår imidlertid ikke, hvor lang tid undersøgelsen skal strække sig over og hvor

mange årsværk der skal tage del i undersøgelsen. Dermed er det ikke muligt at vurdere udgifterne til evalueringen af kommunal-

reformen. Det bemærkes, at SRSF-regeringen i 2013 gennemførte en evaluering af kommunalreformen.

Regeringen har over de sidste to år prioriteret mere end 10,5 mia. kr. til genopretning af skattevæsenet. På regeringens forslag til

finanslov for 2019 afsættes yderligere 2,1 mia. kr. til at styrke skattevæsenet.

12. Oprettelse af lokale velfærdscentre

13. Evaluering af kommunalreformen

14. Statslige arbejdspladser i hele

landet

Der angives i udspillet, at

SKAT tilføres 1.000 nye

medarbejdere.

[600-700]

mio. kr.

Dertil har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget afsat 480 mio. kr. til en styrket skattekontrol- og vejledningsindsats

på skatteområdet i 2018-2021. Regeringen har på finansloven for 2018 endvidere afsat 120 mio. kr. i 2018-2021 til en styrket

toldkontrol.

Samlet set betyder det, at der frem mod 2021 ansættes mere end 1.000 ekstra medarbejdere i skattevæsenet.

En øgning af midler til LAG til niveau i 2016 (inden reduktion på 30 pct.) svarer til en forøgelse med ca. 30 mio. kr.

I forbindelse med aftale om Fødevare- og landbrugspakken af 2015 mellem regeringen (Venstre), Konservative, Dansk Folkeparti

og Liberal Alliance blev LAG-midlerne fra 2017 og frem reduceret fra ca. 90 mio. kr. (2016-niveau) til ca. 63 mio. kr.

LAG-midler er fra 2018 til 2020 udelukkende finansieret af EU-midler. I 2015 og 2016 blev ca. 20 pct. finansieret af nationale

midler. Det er uklart, om S lægger op til at finansiere de ekstra 30 mio. kr. via nationale eller EU-midler

Der er på regeringens forslag for finanslov for 2019 afsat 58,3 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 til nedrivning og istandsættelse af

boliger og bygninger i landdistrikterne.

15. Styrkelse af lokale aktionsgrupper

Der angives ikke et konkret

beløb for styrkelsen i udspil-

let.

16. Fordobling af den statslige nedriv-

ningspul frem mod 2020

Der angives i udspillet, at

nedrivningspuljen fordobles

til 115 mio. kr. frem til 2020.

58,3 mio. kr.

Dertil har regeringen ligeledes på forslag til finanslov for 2019 afsat midler til en landsbypulje, der vil have nedrivningsindsatser

som sit fokus. Til landsbypuljen er der afsat 67,6 mio. kr. i 2019, 85,0 mio. kr. i 2020, 85,1 mio. kr. i 2021 og 95,2 mio. kr. i 2022.

Det fremgår ikke, hvordan initiativet skal implementeres. . Det nævnes, at kommuner kan få mulighed for at kræve, at professio-

nelle udlejeres lejemål skal godkendes til udlejning. Hvordan denne certificeringsordning vil indrettes er uklar, men vil være

udgiftskrævende i forhold til administration og kontrol af ordningen.

Der er i de gældende regler for reguleringen af realkreditgivningen regler for særligt risikable lånetyper, jf. Bek. Nr. 606 af 23. juni

om god skik for boligkredit, samt for långivning i visse vækstområder, jf. vækstvejledningen. Der er ikke elementer i den finansielle

regulering, der målrettet begrænser långivningen i udkantsområderne. Forslaget må derfor indebære, at långivningen i udkants-

områderne skal tildeles lempeligere vilkår.

Kreditinstitutterne vil dermed kunne øge risikotagningen i dette segment, hvilket vil føre til flere nedskrivninger og potentielt et øget

træk på afviklingsformuen. De øgede lånemuligheder vil have en afsmittende effekt på boligpriserne, der vil komme de eksisteren-

17. Større kontrol med boligspekulanter

Der angives ikke et udgift-

skøn i udspillet.

18. Lige lånevilkår til boliger i hele i

Danmark

Der angives ikke et udgifts-

skøn i udspillet.

Side 5 af 5

de boligejere til gode.

1) Baseret på en ÅV-pris på 600.000-700.000 afhængig af medarbejdersammensætning mm.

Anm.:

”-” angiver, at initiativet

ikke er muligt at vurdere.