Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (alm. del) af 23.
august 2018 stillet på udvalgets vegne
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere Socialdemokratiets udspil "Nærheden tilbage" ud fra
dets effekter på de offentlige finanser og på makroøkonomien? I den forbindelse
ønskes en vurdering af, om partiets skøn for udgifter og indtægter er realistiske.
Svar
Der er udarbejdet en vurdering af Socialdemokratiets udspil,
Nærheden tilbage.
Det bemærkes, at udgifterne og indtægterne er vurderet i 2019. Desuden er der, i
det omfang udspillet giver mulighed for det, foretaget en vurdering af de makro-
økonomiske konsekvenser fsva. finanseffekt samt arbejdsudbud.
Vurderingen af Socialdemokratiets udspil
Der er opstillet en række prioriteringer i udspillet. Udgifterne og indtægterne for-
bundet hermed er vurderet i
bilag 1.
Det bemærkes, at der for en række af prioriteringerne i Socialdemokratiets udspil
ikke er angivet, hvor meget der ønskes prioriteret til et givent initiativ. Det har
derfor i en række tilfælde ikke været muligt at vurdere udgiften forbundet med
prioriteringerne i udspillet, herunder om skønnet for udgifterne er realistiske.
I udspillet fremgår det, at Socialdemokratiet vil prioritere midler af det finanspoli-
tiske råderum til de konkrete initiativer frem mod 2025. Da det imidlertid ikke har
været muligt at vurdere udgifterne for en lang række af prioriteringerne i udspillet,
har det ikke være muligt at foretage en konkret vurdering af udspillets virkning på
makroøkonomien.
I det omfang Socialdemokratiet vil prioritere en yderligere disponering af det fi-
nanspolitiske råderum til større offentligt forbrug, vil det isoleret set øge efter-
spørgslen efter arbejdskraft i forhold til en situation, hvor råderummet blev di-
sponeret til lavere skat.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk