Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1939908_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 485 (Alm. del) af 23.
august 2018 stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i analysen ’Indvandreres nettobidrag til de of-
fentlige finanser i 2015’ forholde sig til, om det afspejler virkelighedens forhold,
når man vælger at fordele skoleområdets samlede udgifter ligeligt ud på alle folke-
skoleelever og ikke forsøger at estimere en sammenhæng mellem andelen af ikke-
vestlige elever og ressourceforbruget på skoleniveau?
Svar
På baggrund af Danmarks Statistiks elevregister er det muligt at henføre de enkel-
te elever til deres pågældende skoler. Det er imidlertid ikke muligt at henføre de
offentlige udgifter til de enkelte skoler.
Finansministeriet er ikke bekendt med, at der findes en statistisk opgørelse af en
evt. sammenhæng mellem en folkeskoles ressourceforbrug og skolens andel af
elever med ikke-vestlig baggrund.
Derfor er de samlede offentlige udgifter til grundskole fordelt fladt ud på eleverne
i grundskolen i den pågældende analyse.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk