Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 476 (Alm. del) af 23.
august 2018 stillet efter ønske fra Peter Skaarup (S)
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i analysen ’Indvandreres nettobidrag til de of-
fentlige finanser i 2015’ oplyse, hvad området for forsorgshjem (§ 15.72.01) udgør
i offentlige udgifter, hvordan udgifterne bliver tilskrevet og forholde sig til om
tilskrivningen af udgifterne stemmer overens med de bedst tilgængelige tal og
vurderinger for områdets velfærdsforbrug fordelt på herkomstgrupperne?
Svar
Den nævnte finanslovsparagraf
§ 15.72.01 Generelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv.
omfatter refusion af udgifter til de forsorgshjem, optagelseshjem, kontaktcentre,
beskyttede pensionater, herberger og kvindekrisecentre, som kommunalbestyrel-
sen ifølge Servicelovens § 109 og 110 er forpligtet til at tilbyde.
I den følgende opgørelse af de offentlige udgifter til forsorgshjem er der set bort
fra de offentlige udgifter til kvindekrisecentre (Servicelovens § 109). For en opgø-
relse af de offentlige udgifter til kvindekrisecentre samt fordelingen af disse udgif-
ter på befolkningen i den omtalte analyse, henvises der til besvarelsen af
Finansud-
valgets spørgsmål nr. 475 (Alm. del)
af den 22. august 2018.
De offentlige udgifter til forsorgshjem udgjorde 829 mio. kr. i 2015,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Offentlige udgifter til forsorgshjem, 2015-2017
2015
Mio. kr. i årets priser
Forsorgshjem
829
2016
2017
860
927
Anm.: Udgifterne til forsorgshjem er opgjort på baggrund af funktion
5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale
problemer
gr.
1 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (Servicelovens § 110)
i de kommunale regnskaber.
Kilde: Danmarks Statistik.
Udgifterne til Forsorgshjem er i Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til
de offentlige finanser i 2015
fordelt ud på baggrund af den enkeltes overnatninger på
forsorgshjem, og udgifterne er dermed også herkomstfordelte.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk