FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om at oplyse den langsigtede virkning af hver enkelt af de økonomiske aftaler, der er indgået siden regeringsskiftet 2015, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. november 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm. del) af 14.

august stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den langsigtede virkning af hver enkelt af de økonomiske

aftaler, der er indgået siden regeringsskiftet 2015, og den samlede virkning af afta-

lerne? Ministeren bedes både oplyse effekten på den offentlige saldo i hvert enkelt

år frem til 2045, effekten på holdbarhedsindikatoren (HBI) og BNP-virkningen i

hvert enkelt år frem til 2045 af aftalerne.

Svar

Siden regeringsskiftet 2015 er der indgået en række politiske aftaler som har virk-

ning på de offentlige finanser. Finanspolitikken tilrettelægges inden for de gæl-

dende mål for den strukturelle saldo, hvor der aktuelt er fastlagt et mål om struk-

turel balance i 2025.

Det indebærer også, at alle aftaler tilrettelægges inden for den ramme. Overordnet

betyder det, at eventuelle finansieringsunderskud eller -finansieringsoverskud i

årene frem mod 2025 vil henholdsvis blive dækket af eller tilgå det finanspolitiske

råderum og dermed samlet set være neutrale for den strukturelle saldo. Det gælder

inden for den mellemfristede planlægningshorisont

–

som aktuelt går til 2025

–

men også i årene efter, medmindre der er tiltag, hvor virkningen på de offentlige

finanser ændrer sig efter 2025.

Det indebærer således, at langt hoveddelen af alle politiske aftaler og tiltag vil være

neutrale for den strukturelle saldo i såvel årene frem mod 2045 og på den finans-

politiske holdbarhed. Dog vil enkelte aftaler som nævnt kunne have en særskilt

virkning på den offentlige saldo efter 2025 i tilfælde, hvor der er en betydelig pro-

fil i enten lempelser eller finansiering efter 2025. Det skal ses i sammenhæng med,

at fremskrivningen efter planlægningshorisonten følger beregningstekniske prin-

cipper og dermed ikke tilpasses inden for en fastlagt saldomålsætning.

Hvis en politisk aftale indebærer en effekt eller indfasning som rækker ud over

planlægningshorisonten kan der således være en effekt på den offentlige saldo

efter planlægningshorisonten og på holdbarhedsindikatoren HBI, jf. nedenfor.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om at oplyse den langsigtede virkning af hver enkelt af de økonomiske aftaler, der er indgået siden regeringsskiftet 2015, til finansministeren

Side 2 af 7

Nogle af de beslutninger, der har betydning for opgørelsen af HBI og den såkald-

te hængekøjeudfordring frem mod 2040-2045, følger af regeringens 2025-plan:



I forbindelse med

Vækst og Velstand 2025

har regeringen sat et mål om balance

på den strukturelle offentlige saldo i 2025 (hvilket også var målet i den foregå-

ende V-regerings 2025-plan,

Helhedsplanen, august 2016).

I forhold til forløbet

før fastlæggelsen af denne målsætning, indebar målet om strukturel balance en

forbedring af den offentlige saldo i 2025 på ca. 0,1 pct. af BNP. HBI blev til-

svarende forbedret med 0,1 pct. af BNP, mens den strukturelle saldo i 2040-45

blev forbedret med i størrelsesordenen 0,2 pct. af BNP. Virkningen er vok-

sende frem mod 2040-45 på grund af rentevirkninger af den lavere gæld, der

følger af en bedre offentlig saldo i 2025 og frem.



I forlængelse af Vækst og Velstand prioriterede regeringen med

Opdateret 2025-

forløb, august 2017

et løft af de offentlige investeringer på samlet set 22 mia. kr.

inden for rammerne af det finanspolitiske råderum. Løftet af de offentlige in-

vesteringer frem mod 2025 bortfalder efterfølgende, bortset fra et beløb, der

medgår til vedligeholdelse af det større offentlige kapitalapparat. Prioriteringen

indebærer samlet set en reduktion af hængekøjeudfordringen med ca. 0,2 pct.

af BNP og en tilsvarende forbedring af HBI

Hertil kommer som nævnt politiske aftaler, hvis disse indebærer en indfasning

eller saldoeffekt, som rækker ud over planlægningshorisonten. De primære rele-

vante aftaler siden 2015 er:



Forlig om

Tryghed om boligbeskatningen (april 2017):

Frem til 2025 er aftalen fuldt

finansieret inden for det finanspolitiske råderum. Efter 2025 er finansieringen

varig, mens en del af mindreprovenuet afspejler rabatter til eksisterende bolig-

ejere. Virkningen på de offentlige finanser af disse rabatter vil over tid blive

udfaset i takt med, at eksisterende ejere fraflytter deres boliger. Det forhold, at

rabatterne er større i 2025 og mindre efterfølgende medfører på længere sigt

en nettoforbedring af den offentlige saldo på i størrelsesorden 0,2 pct. af BNP

i årene 2041-2045 og HBI forbedres med omtrent 0,15 pct. af BNP,

jf. Svar på

Finansudvalgets spørgsmål 347 af 18. maj 2017.



Aftalen

Flere år på arbejdsmarkedet (juli 2017)

forbedrer vilkårene for pensions-

opsparing og øger fremtidige udbetalinger af folkepension til personer, der

benytter sig af alderspension frem for fradragsberettigede ordninger. Det bi-

drager til en isoleret forværring af den offentlige saldo i hængekøjeårene og

den finanspolitiske holdbarhed. Aftalens ændrede regler for alderspension in-

debærer en fremrykning af skattebetalinger, som medgår til finansiering af en

pulje til håndtering af samspilsproblemet (udmøntet ifm.

Aftale om lavere skat på

arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger).

Udbetalinger fra alders-

Det bemærkes, at

Aftale om lavere skat på arbejdsmarkedsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

fra februar 2018 blev

delvist finansieret ved at reducere det planlagte løft af de offentlige investeringer med �½ mia. kr. årligt i 2021 til 2025. I

energiaftalen fra juni 2018 er der omvendt foretaget en omfordeling af investeringsløftet, så løftet er ca. ¼ mia. kr. mindre

årligt i 2022 og 2023 og tilsvarende ca. ¼ mia. kr. højere i årene 2024 og 2025. Samlet set er holdbarhedsbidraget fra, at

investeringsløftet er midlertidigt, derfor nogenlunde upåvirket af ændringerne i disse 2 aftaler.

Side 3 af 7

pension modregnes ikke i de offentlige ydelser til pensionister. Svækkelsen af

de offentlige finanser efter 2025 skal ses i sammenhæng med, at tiltagene i af-

talen bl.a. har til hensigt at sikre opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne,

herunder ved at aftalen bidrager til at håndtere samspilsproblemet i pensions-

systemet, så det kan svare sig at spare op,

jf. også svar på Svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 417 (alm. del) af 22. juni 2017.

Samtidig inddæmmes risikoen for en

generel omfattende omlægning af pensionsopsparing fra fradragsberettigede

ordninger mod den allerede eksisterende aldersopsparingsordning, som ville

have betydelige konsekvenser for de offentlige finanser.

Aftale om flere år på ar-

bejdsmarkedet

svækker i gennemsnit den strukturelle offentlige saldo med ca.

0,15 pct. af BNP i perioden 2041-2045 og HBI med mellem 0,1 pct. og 0,15

pct. af BNP. I disse skøn er der ikke indregnet afledte virkninger på arbejds-

udbuddet af andre tiltag i aftalen end muligheden for skattefri udbetaling af ef-

terlønsbidrag.



Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften (november 2016): Aftalen er neutral for

den strukturelle saldo i 2025. Sammensætningen af finansieringselementer og

lempelser vurderes imidlertid at mindske den finanspolitiske holdbarhed med i

størrelsesordenen 0,05 pct. af BNP og saldoen i 2040-45 omtrent tilsvarende.

Det afspejler, at PSO-afgiften i de langsigtede fremskrivninger før aftalen var

forudsat at udgøre en konstant andel af økonomien, mens den grønne check

–

som delvist indgår som et af finansieringselementerne

–

aftog som en andel af

økonomien. Det afspejler, at den grønne check fastholdes nominelt og dermed

aftager som pct. af BNP over tid.

Hertil kommer en række forhold, som til dels er af mere teknisk karakter. I for-

bindelse med

Vækst og Velstand 2025, august 2017

indgik en fornyet stillingtagen til,

at den gældende prisregulering af børnefamilieydelse og boligsikring er permanent,

og dette indgik i fremskrivningen også efter 2025. Da disse ydelser førhen blev

fremskrevet med lønudviklingen efter planlægningsperioden, medførte skiftet til

en permanent fastholdelse af gældende regler til en forbedring af HBI og saldoen i

2040-45 på omkring 0,2 pct. af BNP.

Fremskrivninger af dansk økonomi

–

det samlede billede

Virkningen af politiske aftaler og nye oplysninger i øvrigt afspejles løbende i frem-

skrivningerne af dansk økonomi. Finansministeriet udarbejder, som udgangs-

punkt, mellemfristede fremskrivninger for dansk økonomi to gange om året. Det

sker i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram (foråret) og i forbindelse

med finanslovforslaget og fastsættelsen af nyt fjerde udgiftsloftsår (ultimo august).

Siden Danmarks Konvergensprogram 2015, som er den sidste fremskrivning in-

den Folketingsvalget i 2015, er skønnet for den strukturelle saldo i årene efter

2025 generelt forbedret,

jf. figur 1.

Det afspejler blandt andet, at regeringen har sat

et mål om strukturel balance på den strukturelle offentlige saldo i 2025 og øvrige

tiltag, som påvirker de offentlige finanser positivt,

jf. ovenfor.

Hertil kommer en

Økonomisk Analyse: Holdbarhed og generationsmæssig neutralitet,

Finansministeriet april 2017 og

Danmarks Konvergensprogram

2017

for beregningstekniske detaljer.

Side 4 af 7

række beregningstekniske faktorer og nye oplysninger i øvrigt, herunder den lø-

bende indarbejdelse af de årlige befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik og

DREAM.

Figur 1

Stukrturel offentlig saldo i udvalgte mellemfristede fremskrivninger

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

KP15

Vækst og velstand, maj 2017

KP17

Helhedsplanen, august 2016

Opdateret 2025-forløb, august 2017

-1,5

-2,0

Opdateret 2025-forløb, august 2018

Anm.: For

DK2025

–

Et stærkere Danmark

Vækst og velstand 2025

er vist grundforløb.

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2015 (KP15), DK2025

–

Et stærkere Danmark, Konvergensprogram 2017

(KP17), Vækst og velstand 2025, Opdateret 2025-forløb, august 2017 og Opdateret 2025-forløb, august

2018.

Virkning på BNP og beskæftigelse

Dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur, og der er kraftig fremgang i

beskæftigelsen, som aktuelt kan vokse holdbart, fordi den reformpolitik, der er

ført gennem en årrække, har øget arbejdsudbuddet. Danmark er et af de mest

velstående lande i verden. Det skyldes først og fremmeste at produktivitetsniveauet

er højt. Det gode fundament ønsker regeringen at bygge videre på. Når den øko-

nomiske vækst øges, medfører det et bredt velstandsløft i samfundet.

Regeringen ønsker at fortsætte de senere års reformkurs, der har været til stor

gavn for dansk økonomi. Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet og løfter pro-

duktiviteten kan bidrage til, at det nuværende opsving bliver langt og holdbart og

til at skabe større velstand. Dansk økonomi kan have gavn af såvel store som

mindre tiltag, som bidrager til en positiv udvikling med mere vækst og velstand.

Siden juni 2015 er der gennemført en række initiativer som øger strukturelt BNP

med 13¼ mia. kr. Nye reformer kræver, at der er politisk vilje herfor i Folketinget

i kommende folketingsperioder frem mod 2025.

Regeringen har gennemført en række initiativer, som øger velstanden ved at styrke

erhvervslivets rammevilkår og øge produktiviteten. Siden juni 2015 er der gen-

nemført initiativer som samlet set vurderes at øge strukturelt BNP med ca. 10�½

mia. kr.,

jf. tabel 1.

Side 5 af 7

Tabel 1

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der via øget produktivitet løfter strukturelt BNP

BNP-effekt, mia. kr. (2017-niveau), 2025-virkning

Gennemførte initiativer siden juni 2015

Modernisering af planlov

Vækst i hele Danmark

–

øvrige initiativer

Fødevare- og landbrugspakke

Udbudslov

FL16

PSO-aftalen

Øvrige initiativer 2016

Hvidvaskdirektivet

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

Delelementer af forsyningsstrategien

Viking Link

Løft af rammen for offentlige investeringer

Energiaftale 2018

I alt

0,7

0,2

1,2

0,3

1,5

0,6

-0,7

0,7

3,3

0,3

1,7

0,4

10�½

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

1) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for solceller,

som der ikke tidligere har været skønnet over.

2) Ikke tidligere skønnet over.

3) Ny regulering af elsidtributionssektoren og fjernvarmesektoren.

4) Der er truffet politisk beslutning om den nye elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien. Tidspunktet for

implementering ligger på nuværende tidspunkt ikke fast.

5) Opgjort ekskl. virkningen af støtte til vedvarende energi.

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger velstanden

gennem højere strukturel beskæftigelse, skønnes samlet set at øge den strukturelle

beskæftigelse med ca. 3.400 fuldtidspersoner, hvilket skønsmæssigt svarer til et

løft i strukturelt BNP på 2¾ mia. kr.,

jf. tabel 2.

Den positive virkning skal blandt

andet ses i sammenhæng med Jobreform fase 1, lavere skat på arbejdsindkomst

samt initiativer, der øger incitamentet for seniorer til at blive længere på arbejds-

markedet.

Side 6 af 7

Tabel 2

Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse

Fuldtidspersoner

Gennemførte initiativer siden juni 2015

Jobreform fase I

(kontanthjælpsloft)

Integrationsydelse

Aftale om et tryggere dagpengesystem

FL16 (lavere registreringsafgift)

FL17 (lavere registreringsafgift)

PSO-aftalen

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om omlægning af bilafgifter

Aftale om ny ferielov

Erhvervs- og iværksætterinitiativer

FL 18 (sorgorlov)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

Mediepolitisk aftale for 2019-2023

Energiaftale 2018

Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen

I alt

BNP effekt, mia. kr. (2017-niveau)

700

500

-850

500

350

750

700

600

-1.400

350

-100

1.350

-100

200

-200

3.400

2¾

Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.

Der er ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte

skøn.

Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.

For en detaljeret gennemgang af virkningen af de enkelte initiativer henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 509 (Alm. del) af 23. august 2018.

Ud over de angivne virkninger indeholder en række aftaler elementer, som poten-

tielt kan øge velstanden og beskæftigelsen ud over hvad det har været muligt at

kvantificere på forhånd. Blandt disse kan nævnes:



Flere år på arbejdsmarkedet

er der alene indregnet effekt på den strukturelle

beskæftigelse af forslaget om mulighed for skattefri udbetaling af efterlønsbi-

drag. Der indgår en række yderligere forslag i aftalen, som kan have positive

virkninger på arbejdsudbuddet i form af senere tilbagetrækning. Det har imid-

lertid ikke været muligt på forhånd at fastlægge konkrete skøn for arbejdsud-

budsvirkningerne af disse forslag. Det skyldes, at der ikke har været tilstrække-

ligt empirisk grundlag herfor, jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgs-

mål nr. 527 (alm. del) af 31. august 2017 og Finansudvalgets spørgsmål 11

(alm. del) af 5. oktober 2017.

Side 7 af 7



I to- og trepartsaftalerne fra 2016 indgår en række initiativer, som blandt andet

indebærer, at flygtninge som udgangspunkt mødes som jobparate i beskæfti-

gelsessystemet og den nye integrationsgrunduddannelse (IGU). Disse initiati-

ver vil ligeledes kunne bidrage til øget beskæftigelse, men der foreligger ikke

tilstrækkeligt empirisk grundlag til at indregne en effekt. Det seneste halvandet

år har andelen af integrationsydelsesmodtagerne, der er erklæret jobparate eller

åbenlyst uddannelsesparate samt er omfattet af integrationsprogrammet, i

gennemsnit ligget over 70 pct. Integrationsydelsesmodtagerne har i stigende

grad fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse,

jf. og-

så Økonomisk Redegørelse,

august 2018. Muligheden for praktik i forbindelse med

integrationsgrunduddannelsen kan også have bidraget til den positive udvik-

ling.

I 2018 nåede beskæftigelsen det højeste niveau nogensinde, og ledigheden er på

det laveste niveau i ni år. Der er således blevet færre ledige ressourcer i dansk

økonomi, og andelen af virksomheder som melder om mangel på arbejdskraft er

allerede høj. Nye reformer som øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet

vil kunne styrke og forlænge opsvinget i dansk økonomi og mindske risikoen for,

at der på ny opstår pres på arbejdsmarkedet, som bremser fremgangen i økonomi-

en.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister