Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1972817_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. november 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 470 (Alm. del) af 10.
august 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilket provenu fra udbytter fra statslige selskaber, som
lægges til grund for opgørelsen af den strukturelle saldo i hvert år frem til 2025?
Beløbene ønskes oplyst i mio. kr.
Svar
De løbende vurderinger af de offentlige udbytteindtægter tager udgangspunkt i de
budgetterede statslige indtægter på finansloven og udbytteindtægterne i de kom-
munale og regionale budgetter mv.
I
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
(august 2018) tager fremskriv-
ningen af de offentlige udbytteindtægter således afsæt i budgetteringen på finans-
lovforslaget for 2019 samt forudsatte udbytteindtægter i kommuner og regioner.
En oversigt over de budgetterede statslige udbytteindtægter fra statslige selskaber i
2019-2022 på finanslovforslaget for 2019 fremgår af tabel 1.
Ud over de i tabel 1 nævnte udbytteindtægter fra statslige selskaber omfatter de
offentlige udbytteindtægter også udbytteindtægter i kommuner og regioner og
overskud fra Danmarks Nationalbank mv.
I den mellemfristede fremskrivning og i beregningen af den strukturelle saldo ind-
går de offentlige udbytteindtægter som en del af ADAM-posten for de samlede
nettorenter. Det bemærkes dog, at statens udbytteindtægter fra Nordsø-fonden
i
modsætning til de øvrige statslige udbytteindtægter
henføres til Nordsø-
indtægterne i beregningen af den strukturelle saldo.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om, hvilket provenu fra udbytter fra statslige selskaber, som lægges til grund for opgørelsen af den strukturelle saldo i hvert år frem til 2025, til finansministeren
1972817_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Statens udbytteindtægter (statslige selskaber) på finanslovforslaget for 2019
Mio. kr. (2019-priser)
Ørsted A/S
Københavns Lufthavne A/S
Statens Ejendomssalg A/S (Freja)
EKF Danmarks Eksportkredit
Vækstfonden
Sund og Bælt Holding A/S
Air Greenland A/S
Danske Licens Spil A/S
Det Danske Klasselotteri
DSB
Investeringsfonden for Udviklingslande
CEGO ApS
Elite Gaming A/S
Nordsø-fonden
1)
2019
1.896,4
504,0
600,0
140,0
200,0
1.411,0
5,6
244,0
100,0
106,0
50,0
26,6
14,7
188,0
2020
1.896,4
504,0
500,0
640,0
200,0
1.380,0
5,6
244,0
100,0
106,0
50,0
26,6
16,8
-
2021
1.896,4
504,0
500,0
100,0
100,0
1.378,0
5,6
244,0
100,0
106,0
50,0
26,6
16,8
-
2022
1.896,4
504,0
500,0
100,0
100,0
1.265,0
5,6
244,0
100,0
106,0
50,0
26,6
16,8
-
Anm: De budgetterede udbytter for Statens Ejendomssalg A/S (Freja) omfatter budgetteringen på
§ 07.15.01. Ud-
bytte fra statslige selskaber
samt virkningen af den nye udbyttepolitik for selskabet, som blev aftalt i forbindelse
med
Energiaftalen
af 29. juni 2018 (regeringen, S, DF, EL, ALT, RV, SF), der er indbudgetteret på
§ 35.11.72.
Reserve til energiaftale på indtægtsbudgettet.
1) Udbytterne fra Nordsø-fonden er kun budgetteret ét-årigt på finanslovforslaget for 2019.
Kilde: Finanslovforslaget for 2019
Det strukturelle niveau for nettorenter og udbytter under ét opgøres som et 7-års
glidende gennemsnit frem til og med de år, der er omfattet af udgiftslofter (aktuelt
2022). Det strukturelle niveau for posten nettorenter og udbytter (ekskl. udbytter
fra Nordsøfonden) fremgår af tabel 2 og figur 1 nedenfor. Det er dette niveau,
som indgår i beregningen af den strukturelle offentlige saldo til 2025.
Tabel 2
Strukturelt niveau for nettorenter og udbytter, 2015-2025
2015
Pct. af BNP
-0,4
2016
-0,4
2017
-0,3
2018
-0,3
2019
-0,2
2020
-0,2
2021
-0,2
2022
-0,2
2023
-0,3
2024
-0,3
2025
-0,3
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 (august 2018)
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om, hvilket provenu fra udbytter fra statslige selskaber, som lægges til grund for opgørelsen af den strukturelle saldo i hvert år frem til 2025, til finansministeren
1972817_0003.png
Side 3 af 3
Figur 1
Strukturelt niveau for nettorenter og udbytter, 2000-2025 (pct. af BNP)
Pct. af BNP
0,5
0,0
Pct. af BNP
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
00
01
02
03
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
-2,5
Strukturel nettorenteudgifter
Kilde: Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 (august 2018)
Fremskrivningen af de offentlige nettorenter og udbytter skal blandt andet ses i
lyset af den forudsatte gradvise normalisering af renteniveauet og udviklingen i
den offentlige nettogæld frem mod 2025. Den 10-årige danske statsobligationsren-
te skønnes at ligge under 1 pct. frem til 2020, og antages gradvist at stige til 2,9
pct. i 2025.
1
Der er usikkerhed om fremskrivningen af de offentlige renter og ud-
bytter.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
På lang sigt (efter 2040) øges statsobligationsrenten yderligere til 4,5 pct. som udtryk for en langsigtet normalisering af
renteforholdene.