Folketingets Finansudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017-5193
Doknr.
497201
Dato
20-11-2017
Folketingets Finansudvalg har d. 27. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 47
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Spørgsmål nr. 47:
”Vil ministeren oplyse hvordan udligningssystemet fungerer, når en
kommune
sænker udskrivningsprocenten svarende til et umiddelbart provenutab på 50
mio. kr. (får kommunen mere eller mindre i udligning)?”
Svar:
Udgangspunktet er, at udligningen er baseret på en kommunes beskatningsgrundlag.
Det vil sige, at kommunens egen udskrivningsprocent ikke har betydning for kommu-
nens udligningsbeløb. Når en kommune sænker sin udskrivningsprocent, vil det såle-
des ikke få betydning for kommunens udligning.
Der er imidlertid en undtagelse herfra
–
den såkaldte overudligningsordning. Denne
ordning omfatter et mindre antal kommuner med en lav udskrivningsprocent. For 2018
er 15 kommuner omfattet af overudligningsordningen. For disse kommuner vil en ned-
sættelse af udskrivningsprocenten medføre en vis ændring af kommunens udlignings-
beløb. For de kommuner, der betaler til udligningen, vil kommunens betaling blive
nedsat. For de kommuner, der modtager fra udligningen, vil kommunens tilskud blive
nedsat.
Formålet med overudligningsordningen er at sikre, at en vækst i kommunens skatte-
provenu som følge af en vækst i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke fuldt ud vil
blive neutraliseret af en modgående bevægelse i udligningen. Overudligningsordnin-
gen fungerer rent teknisk ved, at udligningsniveauet nedsættes for de kommuner, der
er omfattet af ordningen.
Nedsættelsen af udligningen som følge af overudligningsreglen beregnes konkret for
den enkelte kommune ud fra den enkelte kommunes forhold. I tabel 1 er vist en be-
regning af virkningen af en nedsættelse af udskrivningsprocenten. Det bemærkes, at
udskrivningsprocenten i henhold til loven fastsættes med 1 decimal. Det er derfor ikke
muligt at ramme en nedsættelse på præcis 50 mio. kr. i alle kommuner. I stedet er der
i tabellen nedenfor vist et eksempel med en nedsættelse af udskrivningsprocenten
med 0,1 procentpoint for de 15 kommuner, der er omfattet af overudligningsordningen.