Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1988980_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 468 (Alm. del) af 9. august
2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over
beskæftigelsesfradraget fra og med 2019, i det tilfælde, hvor topskatten
beregningsteknisk forudsættes afskaffet. Ministeren bedes angive provenutabet i
tabelform umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og ændret adfærd for
hvert år i perioden 2019-2030 og varigt. Ministeren bedes også angive den forven-
tede forøgelse af arbejdsudbuddet samt BNP-effekten som følge af afskaffelsen af
loftet over beskæftigelsesfradraget.
Svar
En ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes at indebære et umid-
delbart provenutab efter tilbageløb på 7,4 mia. kr. i 2019 stigende til 7,7 mia. kr. i
2022 og efterfølgende år,
jf. svaret på finansudvalgsspørgsmål nr. 467 af 9. august 2018.
Dette gælder også i den hypotetiske situation, hvor topskatten er afskaffet.
Derimod vil den skønnede arbejdsudbudsvirkning og dermed det dynamiske pro-
venu ved en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget afhænge af marginal-
skatten i udgangspunktet og dermed af, om virkningen opgøres i en situation med
topskat eller uden topskat. Det er således den relative ændring i marginallønnen
(1-marginalskatten), der ligger til grund for den skønnede arbejdsudbudsvirkning.
En given ændring i marginallønnen som følge af en afskaffelse af loftet over be-
skæftigelsesfradraget er relativt set mindre, når den opgøres relativt til marginal-
lønnen i en situation uden topskat.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes at øge arbejdsudbud-
det svarende til 6.100 fuldtidspersoner i 2019 stigende til knap 6.400 fuldtidsper-
soner fra 2022 og frem, hvis virkningen opgøres i en situation, hvor topskatten
først er afskaffet. Det er ca. 600 fuldtidspersoner mindre end den skønnede virk-
ning i en situation, hvor topskatten ikke er afskaffet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om ministeren vil vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget fra og med 2019, i det tilfælde, hvor topskatten beregningsteknisk forudsættes afskaffet, til finansministeren
1988980_0002.png
Side 2 af 2
Samlet set vurderes virkningen på den offentlige saldo af en afskaffelse af loftet
over beskæftigelsesfradraget et udgøre knap -5,9 mia. kr. i 2019 stigende til -6,1
mia. kr. i 2022 og frem (2019-niveau), når det opgøres i en situation, hvor topskat-
ten er afskaffet,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenuvirkning af en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget i fravær af topskatten , 2019-2025 i
2019-niveau.
Umiddelbart
provenutab
(mio. kr.)
Regelår
2019
2020
2021
2022
Varig
virkning
9.790
10.260
10.340
10.230
10.230
2.400
2.510
2.530
2.510
2.510
1.530
1.600
1.610
1.600
1.600
-5.850
-6.140
-6.190
-6.110
-6.110
6.090
6.380
6.430
6.380
6.380
6,0
6,3
6,4
6,3
6,3
Tilbageløb
(mio. kr.)
Dynamisk
provenu
(mio. kr.)
Samlet saldovirkning
efter tilbageløb og
adfærd (mio. kr.)
Arbejdsudbud
BNP
(personer) (mia. kr.)
Anm.: Beregningsteknisk er det lagt til grund, at topskattesatsen er 0 pct. Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Totalen kan afvige fra summen af de enkelte elementer grundet afrunding.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Da en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget ved gældende regler vurde-
res at have en samlet saldovirkning efter tilbageløb og adfærd på -5,5 mia. kr. i
2019 stigende til -5,8 mia. kr. i 2022 og frem (jf. svaret på finansudvalgsspørgsmål
467) er det således 300-400 mio. kr. dyrere at afskaffe loftet over beskæftigelses-
fradraget i en situation, hvor topskatten allerede er afskaffet.
Tilsvarende er BNP-virkningen omtrent 1 mia. kr. mindre, idet afskaffelsen af
loftet over beskæftigelsesfradraget ventes at øge BNP med omtrent 6,0 mia. kr. i
2019, stigende til 6,3 mia. kr. i 2022 og frem.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister