Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1988978_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 467 (Alm. del) af 9. august
2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigel-
sesfradraget fra og med 2019. Ministeren bedes angive provenutabet i tabelform
umiddelbart, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og ændret adfærd for hvert år i
perioden 2019-2030 og varigt. Ministeren bedes også angive den forventede for-
øgelse af arbejdsudbuddet samt BNP-effekten som følge af afskaffelsen af loftet
over beskæftigelsesfradraget.
Svar
I 2019 udgør beskæftigelsesfradraget 10,1 pct. af et grundlag bestående af arbejds-
indkomst og pensionsindbetalinger
1
, dog maks. 37.200 kr. Indfasning af 2012-
skattereformen indebærer en gradvis stigning i beskæftigelsesfradraget frem mod
2022, hvorefter beskæftigelsesfradraget udgør 10,65 pct., dog maks. 39.300 kr. (i
2019-niveau).
Som følge af denne indfasning er der i opgørelsen af virkningen af en ophævelse
af loftet over beskæftigelsesfradraget nedenfor foretaget en begning for hvert af
årene fra 2019 til 2022 samt en varig virkning. I årene efter 2022 vurderes virknin-
gen af en ophævelse af loftet opgjort i 2019-niveau at svare til 2022-virkningen,
hvor gældende regler for beskæftigelsesfradraget er fuldt indfaset.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vurderes at medføre et umid-
delbart provenutab på 9,8 mia. kr. i 2019 stigende til 10,2 mia. kr. (i 2019-niveau)
frem mod 2022,
jf. tabel 1.
Det umiddelbare provenutab modvares af en tilsvarende umiddelbar forøgelse i
husholdningernes disponible indkomster og på den baggrund skønnes en afskaf-
felse af loftet over beskæftigelsesfradraget at være forbundet med et positivt tilba-
geløb på 2,4 mia. kr. i 2019 (stigende til godt 2,5 mia. kr. i 2022) i form af øgede
indtægter fra moms og afgifter.
1
Som led i skatteaftalen fra februar 2018 (Lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger)
er grundlaget
for beskæftigelsesfradraget fra og med 2018 udvidet fra alene at omfatte arbejdsindkomst ekskl. pensionsindbetalinger til
også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger og pensionsindbetalinger med bortseelsesret.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om ministeren vil vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget fra og med 2019, til finansministeren
1988978_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Provenuvirkning af en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget , 2019-2022 i 2019-niveau.
Umiddelbart
provenutab
(mio. kr.)
Regelår
2019
2020
2021
2022
Varig
virkning
9.790
10.260
10.340
10.230
10.230
2.400
2.510
2.530
2.510
2.510
1.880
1.950
1.960
1.950
1.950
-5.510
-5.790
-5.850
-5.770
-5.770
6.740
7.040
7.900
7.040
7.050
6,9
7,3
7,3
7,3
7,3
Tilbageløb
(mio. kr.)
Dynamisk
provenu
(mio. kr.)
Samlet saldovirkning
efter tilbageløb og
adfærd (mio. kr.)
Arbejdsudbud
BNP
(personer) (mia. kr.)
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Totalen kan afvige fra summen af de enkelte elementer grundet
afrunding.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Beskæftigelsesfradraget bidrager til en reduktion i marginalskatten (øget indkomst
giver større fradrag og dermed lavere skat) for indkomster indtil det maksimale
beskæftigelsesfradrag opnås. For en person med det maksimale fradrag vil en øget
indkomst ikke give anledning til større fradrag. En ophævelse af loftet over be-
skæftigelsesfradraget vil dermed bidrage til lavere marginalskat for personer med
indkomster over grænsen for optjening af det maksimale fradrag, dvs. for perso-
ner med et grundlag for beskæftigelsesfradraget på ca. 369.000 kr. og derover.
Dermed vil en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget bidrage til øget
arbejdsudbud og et dynamisk afledt provenu. Tiltaget skønnes at øge arbejdsud-
buddet med omtrent 6.700 personer i 2019 stigende til ca. 7.000 personer i 2022.
Det dynamiske provenu fra tiltaget kan opgøres til knap 1,9 mia. kr. i 2019 stigen-
de til knap 2,0 mia. kr. i 2022. Samlet set vurderes en afskaffelse af loftet over
beskæftigelsesfradraget svække den offentlige saldo med godt 5,5 mia. kr. i 2019
stigende til knap 5,8 mia. kr. i 2022.
Den varige virkning af tiltaget, svarende til virkningen på den finanspolitiske
holdbarhedsindikator, kan opgøres til en svækkelse af holdbarheden på knap 5,8
mia. kr.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vurderes at øge BNP med
omtrent 6,9 mia. kr. i 2019, stigende til 7,3 mia. kr. i 2022 som følge af den skøn-
nede arbejdsudbudsvirkning.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om ministeren vil vurdere provenutabet ved afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget fra og med 2019, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister