Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1935964_0001.png
7. september 2018
J.nr. 2018 - 4586
.
Til Folketinget
Finansudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 464 af 31. juli 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om at vurdere positive og negative konsekvenser ved henholdsvis at fjerne bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget, til skatteministeren
1935964_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere positive og negative konsekvenser ved henholdsvis at fjerne
bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget samt at fjerne det skrå
skatteloft af positiv nettokapitalindkomst. Ministeren bedes desuden oplyse, om beregnin-
gen i svar på SAU alm. del
spørgsmål 214 (folketingsåret 2016-17) stadig er retvisende.
Hvis ikke, bedes ministeren opdatere beregningen.
Svar
I svar på
Skatteudvalgets spørgsmål nr. 214 af 7. februar 2017,
som der henvises til i spørgsmå-
let, fremgår provenuvirkningerne af følgende tre forslag:
En afskaffelse af bundfradraget for indregning af positiv nettokapitalindkomst i
topskattegrundlaget.
En afskaffelse af det skrå skatteloft for kapitalindkomst, så positiv nettokapital-
indkomst i topskattegrundlaget i stedet omfattes af det skrå skatteloft for person-
lig indkomst, således at marginalskatten på personlig indkomst og positiv netto-
kapitalindkomst bliver den samme.
En kombination af begge disse ændringer.
Virkningerne af disse forslag er genberegnet i forbindelse med besvarelsen af
Finansudval-
gets spørgsmål nr. 465 af 31. juli 2018
(model C, D og E), hvilket giver omtrent de samme
resultater som i svar på
Skatteudvalgets spørgsmål nr. 214 af 7. februar 2017.
Såvel en afskaffelse af bundfradraget for indregning af positiv nettokapitalindkomst i
topskattegrundlaget som en afskaffelse af det skrå skatteloft for beskatning af positiv net-
tokapitalindkomst vil bidrage til at forøge marginalskatten på positiv kapitalindkomst.
Stramningen vil omfatte de familier (ægtepar og enlige), der er topskatteydere og har posi-
tiv nettokapitalindkomst.
Højere marginalskatter på positiv nettokapitalindkomst vil medføre et umiddelbart mer-
provenu og vil isoleret set bidrage til at reducere de målte indkomstforskelle.
De højere skattesatser på positiv nettokapitalindkomst vil dog have afledte virkninger i
form af en ændret sammensætning af den private opsparing, lavere privat opsparing samt
øget risiko for skatteunddragelse og
–omgåelse,
hvilket isoleret set trækker i retning af at
reducere de offentlige nettoindtægter fra beskatning af privat opsparing.
Det bemærkes, at de negative afledte virkninger af skatter generelt er stigende med ni-
veauet for marginalbeskatningen. Idet marginalskatten på positiv nettokapitalindkomst i
forvejen er høj
sammenlignet med andre private opsparingsformer, herunder fx opspa-
ring i ejerbolig og fradragsberettigede pensionsordninger
må en hypotetisk yderligere
forhøjelse af marginalskatten derfor forventes at have relativt store afledte virkninger.
Virkningerne af skat på opsparing og asymmetri ved beskatningen af kapitalindkomst er
nærmere beskrevet i fx
afsnit 2.5 i Skatteøkonomisk redegørelse 2017,
Skatteministeriet 2017.
Side 2 af 3
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om at vurdere positive og negative konsekvenser ved henholdsvis at fjerne bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget, til skatteministeren
1935964_0003.png
De afledte virkninger af højere marginalskat på positiv nettokapitalindkomst vil
udover
at modvirke de umiddelbare positive virkninger på skatteprovenuet
medføre et privat
velfærdstab. Hvis de berørte fx vælger at omlægge deres kapitalindkomst til opsparing i
fradragsberettigede pensionsordninger med henblik på at undgå den højere kapitalind-
komstbeskatning, kan det i et vist omfang modgå den umiddelbare reduktion i forskellene
i forbrugsmuligheder, som forslaget indebærer.
Afslutningsvis bemærkes det, at en isoleret forhøjelse af marginalskatten på positiv netto-
kapitalindkomst også har en negativ virkning på arbejdsudbuddet.
Regeringen kan derfor ikke støtte initiativer, som øger marginalskatten på kapitalind-
komst, ligesom det strider mod regeringens skattestop.
Side 3 af 3