Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1939940_0001.png
19. september 2018
J.nr. 2018 - 4586
.
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 461 af 31. juli 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om at vurdere, hvilket provenu det vil medføre, at reducere begge fradragssatser i fradraget for negativ nettokapitalindkomst med henholdsvis 1-10 procentpoint, til skatteministeren
1939940_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere, hvilket provenu det vil medføre, at reducere begge fradragssat-
ser i fradraget for negativ nettokapitalindkomst med henholdsvis 1-10 procentpoint. Det
ønskes desuden vurderet, hvilket provenu det vil medføre kun at reducere den laveste sats
for udgifter over 50.000 kr. med 1-10 procentpoint. Effekten bedes opgøres i henholdsvis
umiddelbar effekt, effekt efter tilbageløb og effekt efter tilbageløb og evt. adfærdseffekter.
Svar
Indledningsvist skal jeg beklage det sene svar, som skyldes, at spørgsmålet er stillet i som-
merferien.
Med gældende regler gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst (renteudgifter) i de
kommunale skatter
1
. Derudover gives et ekstra fradrag for renteudgifter op til en beløbs-
grænse på 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) på 7 pct.-point, som stiger til 8 pct.-point
fra og med 2019.
Den gennemsnitlige skatteværdi udgør i alt ca. 33�½ pct. for nettorenteudgifter op til be-
løbsgrænsen på 50.000 kr. og ca. 25�½ pct. for renteudgifter over beløbsgrænsen. Beløbs-
grænsen fastholdes nominelt.
En generel reduktion af rentefradraget med fx 10 pct.-point vurderes at medføre en
umiddelbar provenuvirkning på 7,2 mia. kr. og en provenuvirkning efter automatisk tilba-
geløb af moms og afgifter på 5,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Hvis reduktionen alene vedrører ren-
teudgifter over 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller), vurderes den umiddelbare provenu-
virkning at udgøre 1,7 mia. kr. svarende til 1,3 mia. kr. efter tilbageløb.
Tabel 1. Provenuvirkninger af lavere rentefradrag i 2025, 2019-niveau
Negativ nettokapitalindkomst
over 50.000 kr.
Umiddelbar pro-
Provenuvirkning
Umiddelbar pro-
Provenuvirkning
venuvirkning
efter tilbageløb
venuvirkning
efter tilbageløb
----------------------------------- Mia. kr. -----------------------------------
Al negativ nettokapitalindkomst
0,7
1,4
2,1
2,9
3,6
4,3
5,0
5,7
6,5
7,2
0,5
1,1
1,6
2,2
2,7
3,2
3,8
4,3
4,9
5,4
0,2
0,3
0,5
0,7
0,8
1,0
1,2
1,3
1,5
1,7
0,1
0,3
0,4
0,5
0,6
0,8
0,9
1,0
1,1
1,3
Pct.-point
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2015 fremskrevet med forudsætninger i Økonomisk Re-
degørelse fra august 2018.
1
Derudover gives fradrag i sundhedsbidraget, som udgør 1 pct. i 2018 og fra 2019 er helt udfaset.
Side 2 af 3
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om at vurdere, hvilket provenu det vil medføre, at reducere begge fradragssatser i fradraget for negativ nettokapitalindkomst med henholdsvis 1-10 procentpoint, til skatteministeren
1939940_0003.png
Der er i besvarelsen ikke taget konkret stilling til størrelsen af de afledte adfærdsvirknin-
ger af lavere rentefradrag. Lavere rentefradrag vil for eksisterende låntagere medføre en
indkomsteffekt, som alt andet lige vil øge arbejdsudbuddet og dermed isoleret set have en
positiv afledt virkning på skatteprovenuet. Samtidig må en nedsættelse af rentefradraget
betragtes som en øget skat på husholdningernes boligforbrug, hvilket kan have en substi-
tutionseffekt, som isoleret set vil reducere arbejdsudbuddet.
Derudover er der set bort fra eventuelle virkninger på opsparingsadfærden, idet en lavere
skatteværdi af renteudgifter kan øge den generelle opsparing samt ændre porteføljesam-
mensætningen mellem fx pensionsopsparing og fri opsparing.
En reduktion af rentefradraget vil øge indkomstskatten for de danskere, som har lånt
penge fx til køb af bolig. Regeringen kan derfor ikke gå ind for forslaget, lige som det vil
være i strid med regeringens skattestop.
Side 3 af 3