Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. november 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 24.
oktober 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den samlede skattelettelse de 1.000, 500 og 100 rigeste per-
soner vil få i kr. i 2025, såfremt regeringens forslag om at indføre en aktiespare-
konto gennemføres med et loft på 50.000 kr. og en fast skat på depotværdien
på 1,25 pct. og regeringens forslag om at lempe aktiebeskatningen ved at hæve
progressionsgrænsen til 100.000 kr. gennemføres? Svaret bedes opgjort som den
samlede skattelettelser i kr. og skattelettelsen fra hver af forslagene.
Svar
Regeringen har i erhvervs- og iværksætterudspillet
Sammen om fremtiden virksomheder
foreslået at indføre en aktiesparekonto med en beskatning på 1,25 pct. af depot-
værdien og et loft for indskud ved indeståender på 500.000 kr. samt at hæve pro-
gressionsgrænsen i aktieindkomstbeskatningen fra 52.900 kr. til 100.000 kr. (2018
niveau, dobbelte beløbsgrænser for ægtepar).
En aktiesparekonto med et loft på 50.000 kr. og forhøjelse af progressionsgrænsen
til 100.000 kr. skønnes samlet set at indebære en skattelempelse på i gennemsnit
ca. 8.200 kr. for de 1.000 personer, der har højest bruttoindkomst,
jf. tabel 1.
Heraf
skønnes ca. 700 kr. og ca. 7.500 kr. at kunne henføres til hhv. aktiesparekonto og
forhøjelse af progressionsgrænse for aktieindkomst.
For de 500 personer med højest bruttoindkomst skønnes de to initiativer samlet
set at indebære en skattelempelse på i gennemsnit hhv. ca. 8.000 kr., mens de 100
personer med højest bruttoindkomst skønnes at opnå en skattelempelse på i gen-
nemsnit ca. 11.700 kr. som følge af de to initiativer,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at resultaterne er baseret på et beskedent antal observationer og
derfor er behæftet med stikprøveusikkerhed. Den lidt mindre gennemsnitlige skat-
telempelse for de 500 personer med højest bruttoindkomst end for de 1.000 per-
soner med højest bruttoindkomst skal ses i lyset heraf.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk