Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1936983_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 450 alm. del af 28. juni
2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i
antal kr. (opgjort på årsbasis), hvis en typisk folkepensionist, som er hhv. enlig,
samlevende og gift, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet i kr., som den
fremgang hhv. en 59-årig
HK’er, en 59-årig LO’er, en 59-årig
funktionær og en
59-årig direktør får som følge af regeringens skattelettelser (jf. Aftale om lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar
2018), når skattelettelserne er fuldt indfaset? Vil ministeren herudover oplyse,
hvor meget en sådan forhøjelse af folkepensionens grundløbet vil koste staten i
mio. kr. (efter skat og tilbageløb) årligt i hhv. 2019 og 2025, hvis den skal gælde
for alle folkepensionister i hhv. 2019 og 2025?
Svar
Indledningsvist skal det bemærkes, at et hovedformål med
Aftale om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
var at sikre, at den enkelte også
fremadrettet vil bidrage til egen forsørgelse i pensionstilværelsen gennem løbende
indbetalinger til pension. Opbakning til arbejdsmarkedspensionerne er vigtig for
såvel den enkelte (bl.a. gennem større tryghed for den økonomiske situation i pen-
sionstilværelsen) som for samfundsøkonomien.
Relativt gunstige ydelser i pensionstilværelsen i form af ældrecheck, boligydelse,
pensionstillæg mv. til personer, der ikke har sparet så meget op, har betydet, at det
for store grupper reelt ikke kunne betale sig at indbetale til pension
det såkaldte
samspilsproblem.
Med
aftale om flere år på arbejdsmarkedet
fra juni 2017 og
aftale om lavere skat på arbejds-
indkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
fra februar 2018, er der overordnet
set taget hånd om samspilsproblemet. Der er bred opbakning til aftalerne fra LO
og DA samt fra pensionsbranchen.
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-
linger medførte et øget rådighedsbeløb for personer i beskæftigelser og personer
med pensionsindbetalinger. En typisk 59-årig
HK’er
på mindsteløn, en typisk 59-
årig LO’er, en
typisk 59-årig funktionær og en typisk 59-årig direktør får hen-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i antal kr., hvis en typisk folkepensionist, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet, til finansministeren
1936983_0002.png
Side 2 af 6
holdsvis 2.800 kr., 3.950 kr., 6.750 kr. og 6.750 kr. i øget rådighedsbeløb, når afta-
len er fuldt indfaset,
jf.
’Faktaark – Skattelempelser for familietyper’ på finansministeriets
hjemmeside
1
.
Det skal bemærkes, at langt den overvejende del (75-86 pct.) af den opgjorte virk-
ning på rådighedsbeløbet i skatteaftalen er betinget af, at personen indbetaler til
pension og dermed bidrager til en større del af egen forsørgelse i pensionstilværel-
sen. Dvs. at personen bidrager til, at behovet for at modtage supplerende pensi-
onsydelser mv. fra det offentlige, reduceres.
Det skal endvidere bemærkes, at skatteaftalen er indrettet således, at lempelsen er
størst for de grupper, hvor samspilsproblemet vurderes at være størst. Det inde-
bærer, at virkningen på rådighedsbeløbet er mindre for personer, der har mere end
15 år til folkepensionsalderen. Men den er også mindre for nogle personer, der har
mindre end 5 år til folkepensionsalderen, hvilket skyldes, at disse personer forven-
tes at flytte en stor del af deres pensionsindbetalinger over på en aldersopsparing.
Det indebærer, at en forhøjelse af folkepensionens grundbeløb, der giver samme
stigning i grundbeløbet, som for de 59-årige typepersoner, giver folkepensionisten
større gevinst end såvel dem, der er tæt på folkepensionsalderen, som dem, der
har langt til folkepensionsalderen.
Endelig skal det bemærkes, at en forhøjelse af grundbeløbet indebærer en gevinst
for alle i pensionstilværelsen, herunder også fremtidige pensionister, som dermed
får gevinsten fra såvel skatteaftalen som ved det højere grundbeløb.
En øget offentlig pension vil alt andet lige mindske behovet for egen opsparing.
En forhøjelse af folkepensionens grundbeløb med 5.500 kr. (2018-niveau) vurde-
res at give en typisk enlig folkepensionist i lejebolig en stigning i rådighedsbeløbet
på 2.800 kr., dvs. svarende til virkningen af skatteaftalen på rådighedsbeløbet for
en typisk 59-årig
HK’er på mindsteløn.
En sådan forhøjelse af grundbeløbet
skønnes at være forbundet med en offentlig merudgift på 2,7 mia. kr. i 2019 op-
gjort efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1 neden-
for.
Skal den enlige folkepensionist have et løft i rådighedsbeløbet svarende til den
typiske 59-årige funktionær eller direktør, vil det kræve en forhøjelse af grundbe-
løbet på 13.200 kr. En sådan forhøjelse af grundbeløbet skønnes at være forbun-
det med en offentlig merudgift på 6,4 mia. kr. i 2019 opgjort efter skat, afledt
virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd.
Frem mod 2025 forventes en beskeden stigning i antallet af folkepensionister fra
1,14 mio. personer i 2019 til 1,16 mio. personer i 2025. Udgifterne forbundet med
https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/skat/faktaark_skattelempelser-for-
familietyper.ashx
1
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i antal kr., hvis en typisk folkepensionist, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet, til finansministeren
1936983_0003.png
Side 3 af 6
en forhøjelse af grundbeløbet er således lidt højere i 2025 end i 2019. Således for-
ventes forhøjelsen af grundbeløbet med 5.500 kr. at indebære en merudgift på 2,7
mia. kr. i 2025, mens merudgiften ved forhøjelsen med 13.200 kr. udgør 6,5 mia.
kr. begge opgjort efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd i
2019-niveau.
Tabel 1
Forhøjselse af folkepensionen grundbeløb, så der opnås samme fremgang i rådighedsbeløb, som for
udvalgte typepersoner i aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger.
Enlig folkepensionist (lejebolig)
HK'er på
mindsteløn
LO'er
Folkepensionist i parfamilie (ejerbolig)
LO'er
Funktionær/
Direktør
Funktionær/ HK'er på
Direktør
mindsteløn
------ kr. (2018-niveau)------
Forhøjelse af grundbeløbet
Øget skatbetaling
Reduceret boligydelse
Øget ejendomsskat
Øget rådighedsbeløb
5.500
2.100
600
-
2.800
7.700
2.900
800
-
3.900
13.200
5.000
1.500
-
6.800
4.500
1.700
-
0
2.800
6.300
2.400
-
0
4.000
11.100
4.200
-
200
6.800
------ mio. kr. (2019-niveau) ------
Udgift
Udgift efter skat, boligydelse,
tilbageløb og adfærd
1
6.100
2.700
8.600
3.700
14.800
6.400
5.000
2.200
7.100
3.100
12.400
5.400
------ mio. kr. 2025 (2019-niveau) ------
Udgift
Udgift efter skat, boligydelse,
tilbageløb og adfærd
6.200
2.700
8.700
3.800
15.000
6.500
5.200
2.200
7.200
3.100
12.600
5.400
Anm.: Forhøjelse af grundbeløb og sammenligning med skatteaftalen er opgjort i 2018 niveau. Virkningen på de
offentlige finanser er regnet med udgangspunkt i 2015-data fremskrevet til 2019-niveau. Ved fremskrivning
til 2025 er der justeret for demografiske udvikling og indeksering af folkepensionsalderne, svarende til en
stigning i antallet af pensionister på omkring 1,4 pct.
1
) Adfærdseffekten på arbejdsudbuddet omfatter alene en timeeffekt for arbejdende pensionister,
jf. også Svar
på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 433 alm. del af 22. maj 2018.
Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Familietypemodel, egne beregnigner på en stikprøve på 3,3 pct. af
befolkningen samt
”Faktaark –
Skattelempelser for familietyper”,
6. februar 2018, Finansministeriet.
For den typiske folkepensionist i parfamilie kræves en lidt mindre forhøjelse af
folkepensionens grundbeløb for at opnå den tilsvarende virkning på rådighedsbe-
løbet som for den enlige pensionist. Det skyldes hovedsagelig, at den typiske pen-
sionist i parfamilie er antaget at bo i ejerbolig. Dermed bortfalder den afledte
virkning på boligydelsen, som forhøjelsen af grundbeløbet skal kompensere for at
opnå en given virkning på rådighedsbeløbet for den enlige pensionist i lejebolig.
Således vurderes en typisk folkepensionist i parfamilie at kunne opnå samme
fremgang i rådighedsbeløb, som den typiske 59-årige
HK’er på mindstelønnen,
gennem en forhøjelse af grundbeløbet med 4.500 kr. (2018-niveau), svarende til en
offentlig merudgift efter skat, tilbageløb og adfærd på i størrelsesorden 2,2 mia. kr.
i 2019-niveau.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i antal kr., hvis en typisk folkepensionist, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet, til finansministeren
1936983_0004.png
Side 4 af 6
Der er i opgørelsen af virkningen på rådighedsbeløbet af en forhøjelse af grundbe-
løbet set bort fra en evt. negativ virkning fra finansieringen af en sådan forhøjelse.
Forhøjelse af pensionstillæg
Den typiske enlige folkepensionist såvel som den typiske folkepensionist i parfa-
milie tager udgangspunkt i, at disse pensionisttyper opfylder de samme karakteri-
stika som i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, dvs. det stan-
dardpanel af familietyper, der normalt anvendes til familietypeillustrationer.
Det indebærer, at det er en pensionist uden supplerende indkomst i form af udbe-
talinger fra private pensionsordninger mv., der betragtes. Typerne er således i den
situation, at de modtager fuldt pensionstillæg, og dermed har en ændring i pensi-
onstillægget præcis samme virkning på rådighedsbeløbet, som en ændring i grund-
beløbet har for disse typer.
Den samlede saldovirkning, dvs. den offentlige merudgift efter skat, boligstøtte,
tilbageløb og adfærd, er imidlertid mindre end ved en forhøjelse af grundbeløbet.
Således opnår den enlige folkepensionist en fremgang i rådighedsbeløbet på 2.800
(svarende til gevinsten af skatteaftalen for den 59-årige
HK’er på mindsteløn)
hvad enten det er grundbeløbet eller pensionstillægget, der øges med 5.500 kr.,
men hvor saldovirkningen ved forhøjelsen af grundbeløbet skønnes at udgøre -2,7
mia. kr. i 2019 skønnes saldovirkningen af forhøjelsen af pensionstillægget at ud-
gøre -2,3 mia. kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Krav til satsforhøjelse og saldovirkning heraf for at opnå samme en fremgang i rådighedsbeløb som for
udvalgte typepersoner i aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger
Enlig folkepensionist (lejebolig)
Folkepensionist i parfamilie (ejerbolig)
HK'er på
Funktionær/
HK'er på
Funktionær/
LO'er
LO'er
mindsteløn
Direktør
mindsteløn
Direktør
Via forhøjelse af sats for
- Grundbeløb
- Pensionstillæg
- Supplerende pensionsydelse
Saldovirkning heraf i 2019
- Grundbeløb
- Pensionstillæg
- Supplerende pensionsydelse
Saldovirkning heraf i 2025
- Grundbeløb
- Pensionstillæg
- Supplerende pensionsydelse
-2,7
-2,4
-0,5
-3,8
-3,4
-0,8
-6,5
-5,8
-1,3
-2,2
-1,9
-0,5
-3,1
-2,7
-0,8
-5,4
-4,8
-1,3
-2,7
-2,3
-0,5
-3,7
-3,3
-0,8
-6,4
-5,7
-1,3
-2,2
-1,9
-0,5
-3,1
-2,7
-0,8
-5,4
-4,8
-1,3
5.500
5.500
4.600
7.700
7.700
6.400
13.200
13.200
10.900
4.500
4.500
4.500
6.300
6.300
6.300
11.100
11.100
11.100
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Familietypemodel, Egne beregnigner på stikprøve af befolkningen.
”Faktaark – Skattelempelser for familietyper”, 6. februar 2018, Finansministeriet.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i antal kr., hvis en typisk folkepensionist, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet, til finansministeren
Side 5 af 6
Den lavere saldovirkning skal ses i lyset af, at pensionstillægget aftrappes for pen-
sionister med supplerende pensionsudbetalinger. En folkepensionist med private
pensionsudbetalinger får i modsætning til typepersonen ikke samme stigning i
rådighedsbeløbet ved en forhøjelse af pensionstillægget, som ved en forhøjelse af
grundbeløbet.
I opgørelsen af saldovirkningen af forhøjelsen af pensionstillægget er det lagt til
grund, at aftrapningsprocenterne fastholdes. Dermed øges aftrapningsintervallets
længde, hvilket indebærer, at der vil være pensionister med fuldt aftrappet pensi-
onstillæg, som efter forhøjelsen bliver berettiget til et pensionstillæg af begrænset
størrelse.
Alternativt til en udvidelse af aftrapningsintervallets længde ville være, at supplere
forhøjelsen med en justering af aftrapningsprocenterne, dvs. en forhøjelse af af-
trapningsprocenterne. En sådan forhøjelse ville imidlertid modvirke den håndte-
ring af samspilsproblemet, som det netop var formålet med skatteaftalen at få løst.
Den supplerende pensionsydelse
For så vidt angår den typiske folkepensionist i parfamilie gælder der det samme
for den supplerende pensionsydelse som for pensionstillægget
den forhøjelse af
ydelsen, der skal til for at øget rådighedsbeløbet med et givet beløb, er præcis den
samme som grundbeløbet eller pensionstillægget ville skulle øges med.
For den enlige folkepensionist kræves imidlertid en lidt mindre stigning i den sup-
plerende pensionsydelse for at opnå en given stigning i rådighedsbeløbet, end hvis
stigningen i rådighedsbeløbet skulle opnås gennem en forhøjelse af grundbeløbet
eller pensionstillægget. Det skyldes, at den enlige folkepensionist er boligydelses-
modtager, og at den supplerende pensionsydelse i modsætning til grundbeløbet og
pensionstillægget ikke indgår i beregningsgrundlaget for indkomstmodregning af
boligydelse.
Således indebærer en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse med 4.600 kr.
en fremgang i rådighedsbeløbet for den enlige folkepensionist på 2.800 kr. (sva-
rende til gevinsten af skatteaftalen for den 59-årige
HK’er på mindsteløn), hvor
grundbeløb eller pensionstillæg ville skulle øges med 5.500 kr. for at opnå samme
stigning i rådighedsbeløbet,
jf. tabel 2 ovenfor.
Saldovirkningen af en fremgang i rådighedsbeløbet for de betragtede typer, opnået
gennem en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse, er markant mindre, end
hvis samme fremgang i rådighedsbeløb for de betragtede typer skulle opnås gen-
nem en forhøjelse af grundbeløb eller pensionstillæg. De skal ses i lyset af, at den
supplerende pensionsydelse er mere indkomstmålrettet end pensionstillægget
(først aftrappes den supplerende pensionsydelse og først herefter aftrappes pensi-
onstillægget), samt at der til den supplerende pensionsydelse er knyttet et formue-
kriterie.
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i antal kr., hvis en typisk folkepensionist, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet, til finansministeren
Side 6 af 6
Typeeksemplet på en enlig folkepensionist i lejebolig kan således opnå en frem-
gang i rådighedsbeløbet på 2.800 kr. for en samlet saldovirkning på -0,5 mia. kr.,
hvor den samme fremgang i rådighed har en saldovirkning på hhv. -2,7 mia. kr. og
-2,3 mia. kr., hvis den skal opnås gennem en forhøjelse af grundbeløbet hhv. pen-
sionstillægget.
Det bemærkes, at en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse som udgangs-
punkt ikke vil påvirke det indkomstinterval, over hvilket den supplerende pensi-
onsydelse aftrappes. En forhøjelse af den supplerende pensionsydelse vil derimod
betyde, at aftrapningen over dette indkomstinterval vil blive stejlere, hvilket mod-
virker den håndtering af samspilsproblemet, som det netop var formålet med skat-
teaftalen at få løst.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister