FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i antal kr., hvis en typisk folkepensionist, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 450 alm. del af 28. juni

2018

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i

antal kr. (opgjort på årsbasis), hvis en typisk folkepensionist, som er hhv. enlig,

samlevende og gift, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet i kr., som den

fremgang hhv. en 59-årig

HK’er, en 59-årig LO’er, en 59-årig

funktionær og en

59-årig direktør får som følge af regeringens skattelettelser (jf. Aftale om lavere

skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar

2018), når skattelettelserne er fuldt indfaset? Vil ministeren herudover oplyse,

hvor meget en sådan forhøjelse af folkepensionens grundløbet vil koste staten i

mio. kr. (efter skat og tilbageløb) årligt i hhv. 2019 og 2025, hvis den skal gælde

for alle folkepensionister i hhv. 2019 og 2025?

Svar

Indledningsvist skal det bemærkes, at et hovedformål med

Aftale om lavere skat på

arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

var at sikre, at den enkelte også

fremadrettet vil bidrage til egen forsørgelse i pensionstilværelsen gennem løbende

indbetalinger til pension. Opbakning til arbejdsmarkedspensionerne er vigtig for

såvel den enkelte (bl.a. gennem større tryghed for den økonomiske situation i pen-

sionstilværelsen) som for samfundsøkonomien.

Relativt gunstige ydelser i pensionstilværelsen i form af ældrecheck, boligydelse,

pensionstillæg mv. til personer, der ikke har sparet så meget op, har betydet, at det

for store grupper reelt ikke kunne betale sig at indbetale til pension

–

det såkaldte

samspilsproblem.

Med

aftale om flere år på arbejdsmarkedet

fra juni 2017 og

aftale om lavere skat på arbejds-

indkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

fra februar 2018, er der overordnet

set taget hånd om samspilsproblemet. Der er bred opbakning til aftalerne fra LO

og DA samt fra pensionsbranchen.

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-

linger medførte et øget rådighedsbeløb for personer i beskæftigelser og personer

med pensionsindbetalinger. En typisk 59-årig

HK’er

på mindsteløn, en typisk 59-

årig LO’er, en

typisk 59-årig funktionær og en typisk 59-årig direktør får hen-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 450: Spm. om, hvor meget folkepensionens grundbeløb skal forhøjes med i antal kr., hvis en typisk folkepensionist, skal opnå samme fremgang i rådighedsbeløbet, til finansministeren

Side 2 af 6

holdsvis 2.800 kr., 3.950 kr., 6.750 kr. og 6.750 kr. i øget rådighedsbeløb, når afta-

len er fuldt indfaset,

jf.

’Faktaark – Skattelempelser for familietyper’ på finansministeriets

hjemmeside

Det skal bemærkes, at langt den overvejende del (75-86 pct.) af den opgjorte virk-

ning på rådighedsbeløbet i skatteaftalen er betinget af, at personen indbetaler til

pension og dermed bidrager til en større del af egen forsørgelse i pensionstilværel-

sen. Dvs. at personen bidrager til, at behovet for at modtage supplerende pensi-

onsydelser mv. fra det offentlige, reduceres.

Det skal endvidere bemærkes, at skatteaftalen er indrettet således, at lempelsen er

størst for de grupper, hvor samspilsproblemet vurderes at være størst. Det inde-

bærer, at virkningen på rådighedsbeløbet er mindre for personer, der har mere end

15 år til folkepensionsalderen. Men den er også mindre for nogle personer, der har

mindre end 5 år til folkepensionsalderen, hvilket skyldes, at disse personer forven-

tes at flytte en stor del af deres pensionsindbetalinger over på en aldersopsparing.

Det indebærer, at en forhøjelse af folkepensionens grundbeløb, der giver samme

stigning i grundbeløbet, som for de 59-årige typepersoner, giver folkepensionisten

større gevinst end såvel dem, der er tæt på folkepensionsalderen, som dem, der

har langt til folkepensionsalderen.

Endelig skal det bemærkes, at en forhøjelse af grundbeløbet indebærer en gevinst

for alle i pensionstilværelsen, herunder også fremtidige pensionister, som dermed

får gevinsten fra såvel skatteaftalen som ved det højere grundbeløb.

En øget offentlig pension vil alt andet lige mindske behovet for egen opsparing.

En forhøjelse af folkepensionens grundbeløb med 5.500 kr. (2018-niveau) vurde-

res at give en typisk enlig folkepensionist i lejebolig en stigning i rådighedsbeløbet

på 2.800 kr., dvs. svarende til virkningen af skatteaftalen på rådighedsbeløbet for

en typisk 59-årig

HK’er på mindsteløn.

En sådan forhøjelse af grundbeløbet

skønnes at være forbundet med en offentlig merudgift på 2,7 mia. kr. i 2019 op-

gjort efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1 neden-

for.

Skal den enlige folkepensionist have et løft i rådighedsbeløbet svarende til den

typiske 59-årige funktionær eller direktør, vil det kræve en forhøjelse af grundbe-

løbet på 13.200 kr. En sådan forhøjelse af grundbeløbet skønnes at være forbun-

det med en offentlig merudgift på 6,4 mia. kr. i 2019 opgjort efter skat, afledt

virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd.

Frem mod 2025 forventes en beskeden stigning i antallet af folkepensionister fra

1,14 mio. personer i 2019 til 1,16 mio. personer i 2025. Udgifterne forbundet med

https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/skat/faktaark_skattelempelser-for-

familietyper.ashx

Side 3 af 6

en forhøjelse af grundbeløbet er således lidt højere i 2025 end i 2019. Således for-

ventes forhøjelsen af grundbeløbet med 5.500 kr. at indebære en merudgift på 2,7

mia. kr. i 2025, mens merudgiften ved forhøjelsen med 13.200 kr. udgør 6,5 mia.

kr. begge opgjort efter skat, afledt virkning på boligstøtte, tilbageløb og adfærd i

2019-niveau.

Tabel 1

Forhøjselse af folkepensionen grundbeløb, så der opnås samme fremgang i rådighedsbeløb, som for

udvalgte typepersoner i aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger.

Enlig folkepensionist (lejebolig)

HK'er på

mindsteløn

LO'er

Folkepensionist i parfamilie (ejerbolig)

LO'er

Funktionær/

Direktør

Funktionær/ HK'er på

Direktør

mindsteløn

------ kr. (2018-niveau)------

Forhøjelse af grundbeløbet

Øget skatbetaling

Reduceret boligydelse

Øget ejendomsskat

Øget rådighedsbeløb

5.500

2.100

600

2.800

7.700

2.900

800

3.900

13.200

5.000

1.500

6.800

4.500

1.700

2.800

6.300

2.400

4.000

11.100

4.200

200

6.800

------ mio. kr. (2019-niveau) ------

Udgift

Udgift efter skat, boligydelse,

tilbageløb og adfærd

6.100

2.700

8.600

3.700

14.800

6.400

5.000

2.200

7.100

3.100

12.400

5.400

------ mio. kr. 2025 (2019-niveau) ------

Udgift

Udgift efter skat, boligydelse,

tilbageløb og adfærd

6.200

2.700

8.700

3.800

15.000

6.500

5.200

2.200

7.200

3.100

12.600

5.400

Anm.: Forhøjelse af grundbeløb og sammenligning med skatteaftalen er opgjort i 2018 niveau. Virkningen på de

offentlige finanser er regnet med udgangspunkt i 2015-data fremskrevet til 2019-niveau. Ved fremskrivning

til 2025 er der justeret for demografiske udvikling og indeksering af folkepensionsalderne, svarende til en

stigning i antallet af pensionister på omkring 1,4 pct.

) Adfærdseffekten på arbejdsudbuddet omfatter alene en timeeffekt for arbejdende pensionister,

jf. også Svar

på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 433 alm. del af 22. maj 2018.

Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Familietypemodel, egne beregnigner på en stikprøve på 3,3 pct. af

befolkningen samt

”Faktaark –

Skattelempelser for familietyper”,

6. februar 2018, Finansministeriet.

For den typiske folkepensionist i parfamilie kræves en lidt mindre forhøjelse af

folkepensionens grundbeløb for at opnå den tilsvarende virkning på rådighedsbe-

løbet som for den enlige pensionist. Det skyldes hovedsagelig, at den typiske pen-

sionist i parfamilie er antaget at bo i ejerbolig. Dermed bortfalder den afledte

virkning på boligydelsen, som forhøjelsen af grundbeløbet skal kompensere for at

opnå en given virkning på rådighedsbeløbet for den enlige pensionist i lejebolig.

Således vurderes en typisk folkepensionist i parfamilie at kunne opnå samme

fremgang i rådighedsbeløb, som den typiske 59-årige

HK’er på mindstelønnen,

gennem en forhøjelse af grundbeløbet med 4.500 kr. (2018-niveau), svarende til en

offentlig merudgift efter skat, tilbageløb og adfærd på i størrelsesorden 2,2 mia. kr.

i 2019-niveau.

Side 4 af 6

Der er i opgørelsen af virkningen på rådighedsbeløbet af en forhøjelse af grundbe-

løbet set bort fra en evt. negativ virkning fra finansieringen af en sådan forhøjelse.

Forhøjelse af pensionstillæg

Den typiske enlige folkepensionist såvel som den typiske folkepensionist i parfa-

milie tager udgangspunkt i, at disse pensionisttyper opfylder de samme karakteri-

stika som i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, dvs. det stan-

dardpanel af familietyper, der normalt anvendes til familietypeillustrationer.

Det indebærer, at det er en pensionist uden supplerende indkomst i form af udbe-

talinger fra private pensionsordninger mv., der betragtes. Typerne er således i den

situation, at de modtager fuldt pensionstillæg, og dermed har en ændring i pensi-

onstillægget præcis samme virkning på rådighedsbeløbet, som en ændring i grund-

beløbet har for disse typer.

Den samlede saldovirkning, dvs. den offentlige merudgift efter skat, boligstøtte,

tilbageløb og adfærd, er imidlertid mindre end ved en forhøjelse af grundbeløbet.

Således opnår den enlige folkepensionist en fremgang i rådighedsbeløbet på 2.800

(svarende til gevinsten af skatteaftalen for den 59-årige

HK’er på mindsteløn)

hvad enten det er grundbeløbet eller pensionstillægget, der øges med 5.500 kr.,

men hvor saldovirkningen ved forhøjelsen af grundbeløbet skønnes at udgøre -2,7

mia. kr. i 2019 skønnes saldovirkningen af forhøjelsen af pensionstillægget at ud-

gøre -2,3 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Krav til satsforhøjelse og saldovirkning heraf for at opnå samme en fremgang i rådighedsbeløb som for

udvalgte typepersoner i aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger

Enlig folkepensionist (lejebolig)

Folkepensionist i parfamilie (ejerbolig)

HK'er på

Funktionær/

HK'er på

Funktionær/

LO'er

mindsteløn

Direktør

mindsteløn

Direktør

Via forhøjelse af sats for

- Grundbeløb

- Pensionstillæg

- Supplerende pensionsydelse

Saldovirkning heraf i 2019

- Grundbeløb

- Pensionstillæg

- Supplerende pensionsydelse

Saldovirkning heraf i 2025

- Grundbeløb

- Pensionstillæg

- Supplerende pensionsydelse

-2,7

-2,4

-0,5

-3,8

-3,4

-0,8

-6,5

-5,8

-1,3

-2,2

-1,9

-0,5

-3,1

-2,7

-0,8

-5,4

-4,8

-1,3

-2,7

-2,3

-0,5

-3,7

-3,3

-0,8

-6,4

-5,7

-1,3

-2,2

-1,9

-0,5

-3,1

-2,7

-0,8

-5,4

-4,8

-1,3

5.500

4.600

7.700

6.400

13.200

10.900

4.500

6.300

11.100

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets Familietypemodel, Egne beregnigner på stikprøve af befolkningen.

”Faktaark – Skattelempelser for familietyper”, 6. februar 2018, Finansministeriet.

Side 5 af 6

Den lavere saldovirkning skal ses i lyset af, at pensionstillægget aftrappes for pen-

sionister med supplerende pensionsudbetalinger. En folkepensionist med private

pensionsudbetalinger får i modsætning til typepersonen ikke samme stigning i

rådighedsbeløbet ved en forhøjelse af pensionstillægget, som ved en forhøjelse af

grundbeløbet.

I opgørelsen af saldovirkningen af forhøjelsen af pensionstillægget er det lagt til

grund, at aftrapningsprocenterne fastholdes. Dermed øges aftrapningsintervallets

længde, hvilket indebærer, at der vil være pensionister med fuldt aftrappet pensi-

onstillæg, som efter forhøjelsen bliver berettiget til et pensionstillæg af begrænset

størrelse.

Alternativt til en udvidelse af aftrapningsintervallets længde ville være, at supplere

forhøjelsen med en justering af aftrapningsprocenterne, dvs. en forhøjelse af af-

trapningsprocenterne. En sådan forhøjelse ville imidlertid modvirke den håndte-

ring af samspilsproblemet, som det netop var formålet med skatteaftalen at få løst.

Den supplerende pensionsydelse

For så vidt angår den typiske folkepensionist i parfamilie gælder der det samme

for den supplerende pensionsydelse som for pensionstillægget

–

den forhøjelse af

ydelsen, der skal til for at øget rådighedsbeløbet med et givet beløb, er præcis den

samme som grundbeløbet eller pensionstillægget ville skulle øges med.

For den enlige folkepensionist kræves imidlertid en lidt mindre stigning i den sup-

plerende pensionsydelse for at opnå en given stigning i rådighedsbeløbet, end hvis

stigningen i rådighedsbeløbet skulle opnås gennem en forhøjelse af grundbeløbet

eller pensionstillægget. Det skyldes, at den enlige folkepensionist er boligydelses-

modtager, og at den supplerende pensionsydelse i modsætning til grundbeløbet og

pensionstillægget ikke indgår i beregningsgrundlaget for indkomstmodregning af

boligydelse.

Således indebærer en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse med 4.600 kr.

en fremgang i rådighedsbeløbet for den enlige folkepensionist på 2.800 kr. (sva-

rende til gevinsten af skatteaftalen for den 59-årige

HK’er på mindsteløn), hvor

grundbeløb eller pensionstillæg ville skulle øges med 5.500 kr. for at opnå samme

stigning i rådighedsbeløbet,

jf. tabel 2 ovenfor.

Saldovirkningen af en fremgang i rådighedsbeløbet for de betragtede typer, opnået

gennem en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse, er markant mindre, end

hvis samme fremgang i rådighedsbeløb for de betragtede typer skulle opnås gen-

nem en forhøjelse af grundbeløb eller pensionstillæg. De skal ses i lyset af, at den

supplerende pensionsydelse er mere indkomstmålrettet end pensionstillægget

(først aftrappes den supplerende pensionsydelse og først herefter aftrappes pensi-

onstillægget), samt at der til den supplerende pensionsydelse er knyttet et formue-

kriterie.

Side 6 af 6

Typeeksemplet på en enlig folkepensionist i lejebolig kan således opnå en frem-

gang i rådighedsbeløbet på 2.800 kr. for en samlet saldovirkning på -0,5 mia. kr.,

hvor den samme fremgang i rådighed har en saldovirkning på hhv. -2,7 mia. kr. og

-2,3 mia. kr., hvis den skal opnås gennem en forhøjelse af grundbeløbet hhv. pen-

sionstillægget.

Det bemærkes, at en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse som udgangs-

punkt ikke vil påvirke det indkomstinterval, over hvilket den supplerende pensi-

onsydelse aftrappes. En forhøjelse af den supplerende pensionsydelse vil derimod

betyde, at aftrapningen over dette indkomstinterval vil blive stejlere, hvilket mod-

virker den håndtering af samspilsproblemet, som det netop var formålet med skat-

teaftalen at få løst.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister