Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 449 (Alm. del) af 28. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere besvarelsen af spørgsmål 4 til bloktilskudsaktstykket (akt-
stykke 148), så opgørelsen af de regionale anlægsudgifter indeholder en separat
opgørelse af anlæg vedrørende kvalitetsfondsbyggerier og øvrig anlæg?
Svar
Med aftale om regionernes økonomi for 2019 er regeringen og Danske Regioner
enige om, at regionernes bruttoanlægsudgifter på sundhedsområdet udgør 7,25
mia. kr. i 2019. Hertil kommer tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttil-
skud, svarende til samlet set 7,4 mia. kr. i 2019.
Ud af den samlede ramme er anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggerierne fastsat
til 4,8 mia. kr. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggerierne
fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
Udviklingen i regionernes bruttoanlægsudgifter i perioden 2007-2019 fordelt på
aftale-, budget- og regnskabsniveau fremgår nedenfor,
jf. tabel 1.
Udvikling er der-
udover opdelt for hhv. kvalitetsfondsbyggerier og øvrigt anlæg inkl. afløb fra pul-
jer med statsligt projekttilskud.
Det bemærkes, at der fra og med 2009 indgår investeringer vedrørende kvalitets-
fondsbyggerier i aftaleniveauet. Regionernes bruttoanlægsniveauer skal således ses
i lyset af prioriteringen af, at kvalitetsfondsbyggerierne realiseres i overensstem-
melse med indgåede kontrakter og planer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk