FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministeren vil oversendes talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Nationalbankens udmelding om bufferkrav i stresstest, til erhvervsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

27. juni 2018

Samråd i FIU den 28. juni 2018

–

Spørgsmål V stillet efter

ønske fra Benny Engelbrecht (S) og Thomas Jensen (S).

Indledning



Tak for invitationen til samrådet og for lejligheden til at

redegøre for min vurdering af Nationalbankens stresstest

i relation til de største danske banker.



Jeg glæder mig til samarbejdet med Finansudvalget.



Stresstests er et af flere redskaber til at overvåge sund-

hedstilstanden i den finansielle sektor. Et af de væsent-

ligste redskaber er, at Finanstilsynet løbende fører tilsyn

med bankerne og deres sundhedstilstand, hvor National-

bankens og Finanstilsynets stresstests inddrages i tilsynet

med bankerne.



Derudover er der nedsat et systemisk risikoråd, der over-

våger og kommer med anbefalinger om den finanselle

sektor.



Kravene er også skærpet til bankerne på en række områ-

der. For eksempel er der indført tilsynsdiamanter for

penge- og realkreditinstitutter, og der er gennemført

stramninger i kravene til bankernes långivning og til le-

delsen af banker.



Udover disse tiltag er kravene til bankernes kapital og li-

kviditet øget markant siden den seneste finanskrise.



Kapitalkravenes niveau og kvaliteten af den kapital, in-

stitutterne skal holde er således strammet betragteligt.

Det betyder, at bankerne i dag står langt bedre rustet til

at modgå en krise end tidligere, og at rammen for at

overvåge den finansielle stabilitet er stærkere.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om ministeren vil oversendes talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Nationalbankens udmelding om bufferkrav i stresstest, til erhvervsministeren

2/6



Inden jeg besvarer det konkrete samrådsspørgsmål, vil

jeg kort opridse de kapitalkrav, der er vedtaget med bred

politisk opbakning i den finansielle forligskreds, bl.a.

som opfølgning på finanskrisen.

Kapitalkrav



Kapitalkravene består for alle kreditinstitutter

–

dvs.

penge- og realkreditinstitutter

–

overordnet af tre ele-

menter.



For det første,

minimumskravet

til bankernes kapital,

også kaldet Søjle I-kravet. Kravet udgør 8 pct. af et kre-

ditinstituts risikovægtede aktiver. Minimumskravet dæk-

ker, hvad man vil kalde almindelige risici i et kreditinsti-

tut.



Minimumskravet skal altid være overholdt, for at en

bank kan drive sine aktiviteter. Det betyder, at banken

lukkes, hvis den ikke lever op til Søjle I-kravet.



For det andet er der oven på Søjle I-kravet et såkaldt

Søjle II-krav,

som fastsættes af kreditinstituttet, og som

Finanstilsynet tager stilling til. Søjle II-kravet fastsættes

på baggrund af det enkelte instituts risikoprofil.



Bryder en bank Søjle II-kravet, skal den iværksætte de

nødvendige foranstaltninger for at overholde kravet. Fi-

nanstilsynet kan påbyde pengeinstituttet at foretage de

nødvendige foranstaltninger inden for en frist fastsat af

Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i denne situation om

nødvendigt inddrage tilladelsen til at drive bank.

For det tredje er alle institutter pålagt såkaldte

buffer-

krav.

Bufferkravet varierer efter institutternes størrelse,

så kravene er størst for de store systemiske banker, de

såkaldte

SIFI’er.

Det afspejler, at de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser af vanskeligheder i en SIFI kan være

store.



Hvis en banks kapital kommer under bufferkravet, ind-

træder der en række begrænsninger på bankens handle-

3/6

muligheder. Ved brud på bufferne er der bl.a. begræns-

ninger på udbyttebetalinger og betaling af rente på de

såkaldte hybride kapitalinstrumenter.



Banken skal endvidere ved brud på bufferkravet udar-

bejde en kapitalbevaringsplan, der dokumenterer at ban-

ken kan genoprette sin kapital, så den ikke risikerer at

bryde Søjle II-kravet.



Bufferkravet er en stødpude, der i udgangspunktet altid

skal være opfyldt. Bufferkravet bidrager til, at bankerne i

perioder med lavkonjunktur ikke kommer tæt på de hår-

dere kapitalkrav.



Det afspejler, at bufferne netop er tænkt som en stødpu-

de, så institutterne ikke rammer de hårde krav i søjle I og

II, hvor sanktionerne er af en hårdere karakter.



Bufferkravet skal med andre ord rettidigt sikre den for-

nødne genopretning af en banks kapital.



Bufferkravet er kommet ind i reguleringen efter finans-

krisen. Op til denne krise bestod kapitalkravet kun af

Søjle I og Søjle II krav.



Jeg vil nu vende mig mod det konkrete stillede spørgs-

mål.

[Ad samrådsspørgsmål V:

Vil ministeren kommentere og re-

degøre for, hvad regeringen agter at gøre i forlængelse af Na-

tionalbankens udmelding om, at ”De største banker kommer

tæt på bufferkrav i stresstest”?]



Der ønskes i spørgsmålet kommentarer til og en redegø-

relse for, hvad regeringen vil gøre i forlængelse af, at

Nationalbankens stresstest viser, at nogle af de store

banker kommer tæt på bufferkravene i et hårdt stresssce-

narie.



Lad mig kort forklare, hvad Nationalbankens stresstest

går ud på.

4/6



Nationalbankens stresstest analyserer konsekvenserne

for kreditinstitutterne i forskellige hypotetiske makro-

økonomiske scenarier for den økonomiske udvikling i

perioden 2018 til 2020.



Stresstesten siger ikke noget om sandsynligheden for de

enkelte scenarier. Men den siger noget om, hvad der kan

ske, hvis sådanne hypotetiske scenarier udfolder sig.



Nationalbankens første scenarie,

grundforløbet,

svarer til

Nationalbankens konjunkturprognose, som er det mest

sandsynlige scenarie. I grundforløbet har bankerne sam-

let set en solid kapitaloverdækning

–

det vil sige god af-

stand ned til bufferkrav, søjle II og I. Så der er ikke de

store problemer i grundforløbet.



I Nationalbankens andet scenarie,

lavvækstscenariet,

rammes dansk økonomi af en indenlandsk konjunktur-

nedgang med svag BNP-vækst og et fald i ejendomspri-

serne. I dette scenarie har bankerne også fortsat en solid

kapitaloverdækning.



Så er der det tredje scenarie,

det hårde recessionsscena-

rie,

er der tale om en global krise: Det vil sige, at væk-

sten på eksportmarkederne reduceres, og at vigende tillid

blandt forbrugere og virksomheder fører til faldende for-

brug og færre investeringer. Nedskrivningerne i institut-

terne stiger betydeligt i dette scenarie.



Det er et scenarie, hvor størrelsesordenen af de negative

realøkonomiske konsekvenser omtrent svarer til den se-

neste finanskrise med et fald i BNP på omkring 5 pct. og

en arbejdsløshedsprocent i nærheden af 10 pct.

–

med

andre ord en dyb krise.



Der er med andre ord tale om et scenarie, hvor National-

banken stresser bankerne i et meget hårdt tilbageslag i

dansk økonomi, som ikke forekommer ofte, og derfor

aktuelt må tillægges en begrænset sandsynlighed.



I dette scenarie konkluderer Nationalbanken, at

”de stør-

ste banker, de såkaldte SIFI´er, kan modstå selv et bety-

5/6

deligt stress. Ingen SIFI er i nærheden af minimumskra-

vet til bankernes kapital.”.



Videre skriver Nationalbanken, at

”flere er tæt på at

overskride eller overskrider marginalt de bufferkrav, der

ligger oven i minimumskravet”.



Det betyder konkret, at i det meget hårde makroøkono-

miske recessionsscenarie kommer de store banker i be-

regningerne ned omkring bufferkravene.



Som jeg gennemgik tidligere, har sanktionerne ved brud

på bufferkravene en mindre vidtgående karakter end ved

brud på minimumskravet. Bufferne har vi politisk lagt

oven på minimumskravene med henblik på netop at af-

værge situationer, hvor store systemiske banker skal kri-

sehåndteres.



Nationalbankens stresstest betrygger mig i, at selv i et

hårdt recessionsscenarie peger beregningerne på, at vi

har en modstandsdygtig banksektor. Som jeg nævnte

indledningsvist er stresstest kun en del af overvågningen

af den finansielle sektor.



Dykker man desuden ned i resultaterne af Nationalban-

kens analyse for realkreditsektoren, viser beregningerne,

at selv ved nedskrivninger i realkreditinstitutterne i

samme størrelsesorden som i starten af 1990´erne kom-

mer de systemiske banker på koncernniveau i beregnin-

gerne ikke i nærheden af minimumskravet til kapital.



På denne baggrund giver beregningerne fra Nationalban-

ken ikke aktuelt regeringen grund til yderligere tiltag

over for bankerne.

Afslutning



Dansk økonomi har det aktuelt godt, og alt tyder på, at

den gode udvikling fortsætter de kommende år. Banker-

ne skal selvfølgelig være opmærksomme på, at de gode

tider også er en god anledning til at lægge til side, så den

gode polstring opretholdes og udlånskapaciteten kan op-

retholdes i en situation med lavkonjunktur.

6/6



Det er en pointe direktøren for Finanstilsynet bl.a. har

peget på, og som jeg deler.



Jeg vil også nævne, at de store banker udfører egne

stresstests, og det samme gør Finanstilsynet. Resultater-

ne fra stresstestene giver input til beslutningerne i ban-

kernes ledelser og til drøftelser mellem myndigheder og

banker for eksempel i forhold til kapitalmålsætning, ka-

pitalindfrielser og udbyttebetalinger.



Det er derfor positivt, at både banker og myndigheder

har udviklet deres stresstests i årene efter finanskrisen, så

der er et godt grundlag at vurdere institutternes ro-

busthed på.



Tak for ordet.