Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1997040_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 7. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 437 (Alm. del) af 26. juni
2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på arbejdsudbuddet og det forventede merprovenu,
både umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, hvis det nuvæ-
rende prisniveau for en pakke cigaretter hæves fra det nuværende niveau til hhv.
50, 60, 70, 80, 90 og 100 kr.? Vil ministeren endvidere sammenholde det øgede
arbejdsudbud med arbejdsudbudseffekten af de aftaler, som regeringen har indgå-
et siden regeringsskiftet den 28. juni 2015?
Svar
Gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er på nuværende tidspunkt 40 kr. pr. 20
stk. En prisstigning til 50 kr. for en pakke cigaretter svarer til en afgiftsforhøjelse
på 35 pct., mens en prisstigning til 100 kr. svarer til en afgiftsforhøjelse på 200 pct.
eller en tredobling af det nuværende afgiftsniveau. Der er generelt en vis usikker-
hed forbundet med at skønne over effekterne af afgiftsforhøjelser på cigaretter og
tobak, og denne usikkerhed er voksende med størrelsen af afgiftsforhøjelsen.
Usikkerheden skyldes, at de skønnede afledte virkninger på både forbrugsadfær-
den og arbejdsudbuddet tager udgangspunkt i virkningerne af relativt små afgifts-
ændringer, hvor der er et vist empirisk grundlag for at kunne skønne over effek-
terne. Der er imidlertid ingen sikker viden om størrelsen af effekterne på cigaret-
salget i Danmark og tobaksmarkedet generelt ved meget store afgiftsforhøjelser,
som der spørges til.
De samlede provenuvirkninger efter tilbageløb og adfærd skønnes at være positive
op til en samlet pris pr. pakke på mellem 60 og 70 kr., mens afgiftsforhøjelser ud
over dette niveau skønnes at medføre et samlet mindreprovenu,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet og det forventede merprovenu vedr. prisniveauet for en pakke cigaretter, til finansministeren
1997040_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Provenuvirkning ved diverse afgiftsforhøjelser på cigaretter og røgtobak, mia. kr. (2019-niveau)
Gennemsnitspris
på cigaretter
1
Kr. pr. 20 stk.
50
60
70
80
90
100
1)
Umiddelbar
provenuvirkning
ekskl. moms
2019
2,7
5,3
8
10,6
13,3
15,9
Varigt
2,2
4,4
6,7
8,9
11,1
13,3
Umiddelbar
provenuvirkning
inkl. moms
2019
3,3
6,7
10
13,3
16,6
19,9
Varigt
2,8
5,6
8,3
11,1
13,9
16,6
Provenu efter
tilbageløb
2019
2,6
5,1
7,7
10,2
12,8
15,3
Varigt
2,2
4,3
6,4
8,5
10,7
12,8
Provenu efter
tilbageløb og
adfærd
2019
0,7
0,5
-0,7
-2,7
-5,7
-8,2
Varigt
0,6
0,4
-0,5
-2,3
-4,8
-6,9
Det er antaget, at afgiften på røgtobak forhøjes tilsvarende
satserne indekseres, og grundlaget vokser med realindkomsten. Der er forudsat en tilbageløbsfaktor på 23 pct. af det
umiddelbare provenu inkl. moms. Afledt adfærd omfatter både ændret forbrugsadfærd, herunder grænsehandel,
samt ændret arbejdsudbud. Selvfinansieringsgraden fra den afledte arbejdsudbudsvirkning ved ændringer i afgiften
på cigaretter og tobak skønnes at udgøre -7 pct. af det umiddelbare merprovenu efter tilbageløb, svarende til virknin-
gen ved en ændring af personfradraget. Det indebærer, at en afgiftsforhøjelse isoleret set vil medføre et øget ar-
bejdsudbud. I de opgjorte arbejdsudbudsvirkninger er der set bort fra velfærdsgevinster som følge af ændret for-
brugsadfærd.
Anm.: Det er forudsat, at der ikke er vækst i afgiftsgrundlaget frem til 2025, og det er beregningsteknisk forudsat, at afgifts-
Kilde: Skatteministeriet
Større forhøjelser i afgifter på cigaretter skønnes at have betydelige afledte ad-
færdsvirkninger. Således vil højere afgifter blandt andet få nogle forbrugere til at
reducere deres cigaretforbrug eller helt stoppe med at ryge samt gøre det mere
attraktivt at grænsehandle cigaretter. Det er dog usikkert præcis ved hvilket prisni-
veau, at en yderligere afgiftsforhøjelse samlet set vil indebære et mindreprovenu.
Det er således muligt, at adfærdseffekterne i form af ændret forbrug og grænse-
handel ved et givet prisniveau vil være større eller mindre end forventet.
Det bemærkes endvidere, at de anvendte beregningsforudsætninger indebærer, at
almindeligt salg af cigaretter og røgtobak i Danmark antages praktisk talt at
ophøre ved en pris på knap 100 kr. pr. pakke. Dermed antages praktisk talt alt
tilbageværende forbrug blandt danskere at være dækket alene via grænsehandel
eller illegal handel med cigaretter i Danmark. Forhøjelser af afgiften ud over dette
niveau skønnes derfor ikke at have yderligere provenumæssige konsekvenser, da
det samlede provenu ved dette afgiftsniveau forudsættes at være stort set lig med
nul.
Skønnet for virkningen på arbejdsudbuddet af en forhøjelse af afgiften på
cigaretter er analyseret i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018
fra Skatteministeriet.
Analysen viser, at en begrænset reduktion af cigaret- og tobaksafgiften indebærer
omtrent den samme lempelse opgjort i kroner for alle indkomstgrupper. Den
ændrede købekraft på tværs af befolkningen ved en lidt lavere afgift for cigaretter
og tobak svarer derfor omtrent til at forhøje personfradraget (for samme
umiddelbare provenuvirkning). Egenskaben ved en forhøjelse af personfradraget
er, at alle netop får samme skattelempelse i kroner uanset indkomstniveau.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet og det forventede merprovenu vedr. prisniveauet for en pakke cigaretter, til finansministeren
1997040_0003.png
Side 3 af 4
På den baggrund skønnes det, at lavere afgifter på tobak og cigaretter isoleret set
vil indebære en reduktion i arbejdsudbuddet, og som i tilfældet her, at en højere
afgift indebærer en positiv arbejdsudbudsvirkning. Fx skønnes det konkret, at en
afgiftsforhøjelse svarende til en pris på 50 kr. pr. pakke isoleret set vil indebære en
stigning i arbejdsudbuddet svarende til 600 fuldtidspersoner. I dette skøn er dog
ikke medregnet arbejdudbudseffekter af ændret sundhedstilstand som følge af de
øgede afgifters adfærdsvirkninger på linje med metoden i Skatteøkonomisk
Redegørelse 2018.
Det er i besvarelsen beregningsmæssigt antaget, at stigningen i arbejdsbuddet
forøges proportionalt med den umiddelbare provenuvirkning ved yderligere
afgiftsforhøjelser. Imidlertid er den forudsatte afledte arbejdsudbudsvirkning
baseret på en analyse af effekten ved en lille afgiftsændring, og der er således
betydelig usikkerhed om størrelsen af effekten ved meget store afgiftsændringer.
Det bemærkes endvidere, at der i de foreliggende skøn for
arbejdsudbudsvirkningerne er set bort fra, at danske forbrugere har mulighed for
helt eller delvist at omgå afgiftsstigningen ved at ændre forbrugsadfærd og øge
grænsehandlen. Adfærdsændringen betyder, at den endelige belastning på
forbrugerne bliver mindre end den opgjorte umiddelbare provenuvirkning
1
.
Den relative betydning af denne effekt er voksende med størrelsen af
afgiftsforøgelsen. Givet den beregningsmæssigt forudsatte forbrugsadfærd og
stigning i grænsehandlen vil de faktiske arbejdsudbudsvirkninger derfor isoleret
set være mindre end skønnet ovenfor
–
især ved meget store afgiftsforhøjelser,
hvor der forventes betydelige forbrugsadfærds- og grænsehandelseffekter.
Der er imidlertid en række øvrige forhold, der bør tages i betragtning ved en
vurdering af eventuelle forhøjelser af tobaksafgifterne.
For det første
vil de ovenstående forhøjelser af tobaks- og cigaretafgiften indebære
en reduktion i danskernes reale disponible indkomster og samtidig betyde en
stigning i indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten
2
. Forhøjelser af
afgifterne til en pris på 60-70 kr. og opefter indebærer endvidere et
mindreprovenu, der vil skulle finansieres. Således kan de foreslåede forhøjelser ud
over denne pris ikke ses isoleret fra et eventuelt finansieringsbehov og
virkningerne heraf.
Den ændrede forbrugsadfærd og den øgede grænsehandel afspejler, at danske forbrugere kan ”genvinde” en del af
det
umiddelbare nyttetab forbundet med afgiftsforhøjelsen ved dels at sammensætte deres forbrug anderledes end i dag (stoppe
med at ryge og købe andre varer), dels ved at købe tobak i udlandet (dvs. mere grænsehandel). Den endelige byrde på de
danske forbrugere forbundet med afgiftsforhøjelsen er derfor lavere end den umiddelbare provenuvirkning.
2
Gini-koefficienten måler indkomstforskellene i de disponible indkomster. Ændringer i afgifter kan indregnes som en
provenuækvivalent ændring i de nominelle indkomster, da afgiftsændringer påvirker købekraften af indkomsterne.
1
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet og det forventede merprovenu vedr. prisniveauet for en pakke cigaretter, til finansministeren
1997040_0004.png
Side 4 af 4
For det andet
skønnes de afgiftsforhøjelser, der spørges til, at indebære et samlet
samfundsøkonomisk tab, også når der tages højde for, at et lavere forbrug
medfører lavere helbredsmæssige omkostninger.
Den samlede virkning på arbejdsudbuddet af de aftaler, som regeringen har indgå-
et siden regeringsskiftet i juni 2015, skønnes at øge arbejdsudbuddet med 4.700
fuldtidspersoner i 2025,
jf. tabel 2.
Det bemærkes, at der er tale om aftaler, der er
finansieret, og som har bidraget til at øge velstanden via blandt andet større til-
skyndelse til at arbejde. I modsætning hertil kan de ovenfor beskrevne virkninger
på arbejdsudbuddet alene betragtes som et delresultatet i et samlet forslag, der
netto indebærer en velstandsreduktion.
Tabel 2
Gennemførte initiativer siden regeringsskiftet i juni 2015, der øger den strukturelle beskæftigelse
Fuldtidspersoner
Gennemførte initiativer siden juni 2015
Jobreform fase I
(kontanthjælpsloft)
Integrationsydelse
Aftale om et tryggere dagpengesystem
FL16 (lavere registreringsafgift)
FL17 (lavere registreringsafgift)
PSO-aftalen
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
Aftale om omlægning af bilafgifter
Aftale om ny ferielov
Erhvervs- og iværksætterinitiativer
FL 18 (sorgorlov)
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
Energiaftale 2018
Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen
FL19
I alt
BNP effekt, mia. kr.
700
500
-850
500
350
750
700
600
-1.400
350
-100
1.350
-100
200
-200
1.350
4.700
4
Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer. Der er
ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte skøn.
Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister