Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 436 (Alm. del) af 26. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 118 (2016-
17) redegøre for, om ministeriet mener, der kan skæres ubegrænset i SU’en uden
at det vil påvirke uddannelsestilbøjeligheden og dermed velstand og arbejdsud-
bud? Hvilke dynamiske effekter antager ministeriet ved en nedskæring på SU´en
på henholdsvis 5, 10 og 20 og 50 pct.? Der henvises til redegørelsen om ministeri-
ets regneprincipper, jf. FIU alm. del bilag 128.
Svar
Idet SU er en indkomstoverførsel, og derfor ikke indeholdt i det offentlige for-
brug, er emnet kun overfladisk behandlet i Finansministeriets rapport
Regneprincip-
per og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug of offentlige investeringer
(Fi-
nansudvalget (alm. del), bilag 128),
jf. rapportens kapitel 3 i afsnittet Undervisning (s. 83
93).
Hvis der tages udgangspunkt i udspillet
Et stærkere Danmark
–
Et mere robust SU-
system,
blev der lagt til grund, at en reduktion i SU-satsen på ca. 20 pct. vil give et
forøget arbejdsudbud på ca. 5.800 fuldtidspersoner fuldt indfaset. Skønnet for
beskæftigelsesvirkningen er baseret på to effekter, dels øget arbejdstid under stu-
diet, og dels reduktion i studieforsinkelse,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.
280 (alm. del) af 21. marts 2017.
Regneprincipper for arbejdsudbudsvirkninger på
SU-området via ændret gennemførselstid og arbejdsomfang under studierne er
beskrevet i bilag 2 i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (alm. del) af
20. september 2017.
Både de offentlige forbrugsudgifter til uddannelse og SU-udgifterne, kan ses som
tilskud til den enkeltes investering i at tage en uddannelse. Sammenlignet med en
situation, hvor disse udgifter slet ikke blev afholdt, bidrager de givetvis til at øge
uddannelsestilbøjeligheden og dermed uddannelsesniveauet. Dette kan blandt
andet ske ved at de negative incitamentsvirkninger på uddannelsesniveauet af rela-
tiv høj og progressiv beskatning modgås og ved at muligheden for at tage uddan-
nelse uanset social baggrund og økonomisk formåen understøttes. En sådan kon-
statering er dog ikke tilstrækkelig til at konkludere, at mindre ændringer i de of-
fentlige udgifter til fx SU vil have effekter, som svarer til de gennemsnitlige effek-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk