FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om der kan skæres ubegrænset i udgifterne til uddannelse uden at det vil påvirke uddannelsestilbøjeligheden, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. august 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 435 (Alm. del) af 26. juni

2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 118 (2016-

17) redegøre for, om ministeriet mener, der kan skæres ubegrænset i udgifterne til

uddannelse uden at det vil påvirke uddannelsestilbøjeligheden og dermed velstand

og arbejdsudbud? Hvilke dynamiske effekter antager ministeriet ved en nedskæ-

ring på henholdsvis 3, 5, 10 og 20 pct. på uddannelsesområdet? Der henvises til

redegørelsen om ministeriets regneprincipper, jf. FIU alm. del bilag 128.

Svar

Der henvises til Finansministeriets redegørelse

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,

maj 2018, hvor dynamiske

effekter af offentligt forbrug til uddannelsesområdet behandles i kapitel 3 i afsnit-

tet Undervisning (s. 83-93).

De offentlige udgifter til uddannelsesområdet bidrager givetvis til at øge uddan-

nelsesniveauet og derigennem arbejdsudbuddet og produktiviteten sammenlignet

med en situation, hvor disse udgifter ikke blev afholdt. En sådan konstatering er

dog ikke tilstrækkelig til at konkludere, at mindre ændringer i de offentlige uddan-

nelsesudgifter fra det nuværende udgangspunkt vil have effekter, som svarer til de

gennemsnitlige effekter af de samlede offentlige udgifter på området.

Finansministeriets regnemetoder er tiltænkt situationer, hvor der fra det nuværen-

de udgangspunkt foretages relativt begrænsede ændringer (fx set i en international

eller historisk sammenhæng),

jf. den omtalte redegørelse, kapitel 1.

Det skyldes dels, at

det vil omfatte langt de fleste tilfælde af praktisk relevans, dels at det typisk ikke er

muligt at kvantificere virkningerne af grundlæggende ændringer af de økonomiske

strukturer i det danske samfund, hverken generelt eller på et givent område, med

nogen særlig præcision.

En meget betydelig reduktion af driftsudgifterne på uddannelsesområdet vil givet-

vis have konsekvenser for uddannelsestilbøjeligheden. Mens der ikke kan skønnes

kvantitativt over disse virkninger med nogen særlig præcision, ville de potentielle

konsekvenser som udgangspunkt blive beskrevet kvalitativt, såfremt der hypote-

tisk set skulle blive stillet et sådant politisk forslag.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om der kan skæres ubegrænset i udgifterne til uddannelse uden at det vil påvirke uddannelsestilbøjeligheden, til finansministeren

Side 2 af 2

Som det fremgår af redegørelsen s. 15:

”Det gælder i øvrigt generelt, at Finansministeriets

beregninger i det omfang, det

er relevant, ledsages af forbehold og beskrivelser af potentielle effekter, som det

ikke er muligt at kvantificere. Disse kan være af lige så stor vigtighed som de

kvantitative vurderinger, det er muligt at foretage, i forhold til at opnå et retvisen-

de og dækkende billede af virkningerne af et givet tiltag. I praksis tager politiske

beslutninger højde for sådanne ikke-kvantificerede

forhold.”

Helt overordnet vil et højere uddannelsesniveau i befolkningen ifølge Finansmini-

steriets regneprincipper føre til øget arbejdsudbud og højere produktivitet,

jf. også

svar på finansudvalgsspørgsmål nr. 380 af d. 31. maj 2018 samt kapitel 6 i Finansredegørelse

2014.

Hvis der i et konkret tilfælde er tilstrækkeligt belæg for, at et givet tiltag, som

medfører en reduktion i midlerne til uddannelsesområdet, vil mindske uddannel-

sestilbøjeligheden, og dermed (med tiden) befolkningens samlede uddannelsesni-

veau, vil det ifølge Finansministeriets regneprincipper tilsvarende resultere i redu-

ceret arbejdsudbud og lavere produktivitet

–

og denne effekt vil skulle indregnes.

Der kan dog ikke etableres en generel mekanisk sammenhæng fra ændringer i de

samlede udgifter og til forskellige typer af dynamiske effekter, hvilket er eksempli-

ficeret i figur 3.6 i den omtalte redegørelse. Det gælder i øvrigt generelt, at såfremt

udmøntningen ikke er specificeret nærmere, kan det som udgangspunkt ikke lade

sig gøre at foretage kvantitative skøn for effekterne af at anvende eller tilvejebrin-

ge et givent provenu på et givent indtægts- eller udgiftsområde.

Det fremgår i øvrigt af boks 3.4, s. 90:

”Finansministeriet indregner typisk ikke afledte virkninger på uddannelsesadfær-

den af politiske tiltag, som øger eller sænker driftsudgifterne til uddannelsesområ-

det. Det skyldes, at der typisk ikke er tilstrækkeligt empirisk grundlag for at skøn-

ne over sammenhængen mellem niveauet af udgifterne til uddannelse og fx valg af

uddannelsesretning eller gennemførelsesprocent. Såfremt der i et konkret tilfælde

vurderes at være tilstrækkeligt grundlag for at forudsætte en effekt på det samlede

uddannelsesniveau i samfundet, kan der skønnes over virkningerne på arbejdsud-

bud og produktivitet. Hvis politiske tiltag, som det ikke er muligt at indregne en

effekt af på forhånd, viser sig at øge (eller sænke) befolkningens uddannelsesni-

veau, vil dette blive indregnet i de mellemfristede fremskrivninger, efterhånden

som de politiske tiltag afspejles i uddannelsesadfærden og på den måde også i ud-

dannelsesprognosen.”

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister