Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1930125_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 434 (Alm. del) af 26. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 380 (2016-17)
redegøre for, om ministeriet indregner dynamiske effekter af videre- og efterud-
dannelse? Der henvises til redegørelsen om ministeriets regneprincipper, jf. FIU
alm. del bilag 128.
Svar
Der henvises til Finansministeriets redegørelse
Regneprincipper og modelanvendelse
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,
maj 2018, herunder boks
3.4 s. 90, hvor spørgsmålet om dynamiske effekter af videre- og efteruddannelse
behandles.
Ændringer i befolkningens videre- og efteruddannelse ændrer som udgangspunkt
ikke på den formelle uddannelsessammensætning, som danner grundlag for frem-
skrivningen af befolkningens uddannelsesniveau. Der anvendes i fremskrivninger-
ne overordnede uddannelsesgrupperinger, herunder KVU, MVU og LVU.
I det omfang der er belæg for, at et givent VEU-tiltag kan sidestilles med et ud-
dannelsesløft svarende til en ændring fra fx KVU til MVU, vil effekterne heraf
skulle indregnes på samme vis, som det gøres for en ændring i befolkningens ud-
dannelsesadfærd,
jf. svar på Finansudvalgsspørgsmål 380 af d. 31. maj 2017.
Videre- og efteruddannelse har typisk karakter af at være relativ branche- og virk-
somhedsspecifik, og er derfor meget forskelligartet. Det vil derfor som udgangs-
punkt bero på en konkret vurdering af et givent tiltag, hvorvidt der vil være belæg
for indregning af dynamiske effekter af tiltag på området.
I det omfang personer, som er i gang med videre- og efteruddannelse, er lønnet
under uddannelsesforløbet, vil disse personer fremstå som beskæftigede i de mel-
lemfristede fremskrivninger. Det bemærkes, at hvis det i et konkret tiltag gøres
mere attraktivt at tage en videre- og efteruddannelse
og dette får flere til at be-
nytte sig af tilbuddet
vil uddannelsesaktiviteten give anledning til et umiddelbart
dræn i arbejdsudbuddet. Når denne effekt typisk ikke lægges ind i de mellemfri-
stede fremskrivninger, skyldes det,
”at
det gerne skal kunne godtgøres, at der ikke
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om ministeriet indregner dynamiske effekter af videre- og efteruddannelse, til finansministeren
Side 2 af 2
indregnes én ud af flere effekter, som forventes at være modsatrettede og potenti-
elt af tilnærmelsesvis samme størrelsesorden. Således har Finansministeriet ek-
sempelvis tidligere vurderet, at det i forbindelse med en styrkelse af voksen- og
efteruddannelserne (VEU) var mere retvisende ikke at indregne effekter på ar-
bejdsudbuddet end at indregne en negativ effekt på den enkeltes arbejdsudbud i
løbet af uddannelsesforløbet og samtidig
på grund af begrænset empirisk belæg
for størrelsesordenen
se bort fra de potentielle positive effekter på arbejdsud-
buddet efterfølgende,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 79 (Alm. del) af 23. no-
vember 2017.”,
jf. omtalte redegørelse s. 130.
Skulle der i et konkret tilfælde være tilstrækkeligt belæg for at indregne konkrete
dynamiske effekter som følge af et givet tiltag på videre- og efteruddannelsesom-
rådet, vil disse effekter ifølge Finansministeriets regneprincipper skulle indregnes.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister