Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 432 (Alm. del) af 25. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
I besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 381 (2016-17) skriver ministeren, at
”virkninger af mindre ændringer i det offentlige forbrug kan adskille sig væsentligt
fra virkningerne af større mere substantielle ændringer”. Hvorledes adskiller dette
problem sig fra lignende udfordringer, når det kommer til de formodede adfærds-
ændringer, der følger af f.eks. ændringer af skatteniveau eller kompensationsgra-
den? Når det gælder de sidstnævnte har Finansministeriet øjensynligt intet pro-
blem med at antage effekter af marginale ændringer som f.eks. en promille-
ændring af bundskatten, eller en mindre-regulering af overførsler på 0,3 pct. Mini-
steren bedes uddybe, hvorfor de samme problemer ikke gør sig gældende her. Der
henvises til redegørelsen om ministeriets regneprincipper, jf. FIU alm. del bilag
128.
Svar
At (marginal)virkningerne af mindre tiltag kan adskille sig fra (gennem-
snits)virkningerne af større tiltag er et fænomen, der både gør sig gældende ved
ændringer i det offentlige forbrug, overførsler, skatter og afgifter mv.
Det, der henvises til i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 381 (alm. del)
af 31. maj 2017, er, at de (gennemsnitlige) effekter, der kan være af en række of-
fentlige ydelser sammenlignet med en situation, hvor de ikke blev afholdt eller var
meget lave, ikke nødvendigvis direkte kan overføres til at vurdere effekterne af
mindre (eller marginale) ændringer i det offentlige forbrug,
jf. i øvrigt også Finansmi-
nisteriets rapport Regneprincipper og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug
og offentlige investeringer, maj 2018.
Pointen er blot, at en betragtning om, at de sam-
lede offentlige udgifter til fx daginstitutioner sandsynligvis har betydelige positive
virkninger på arbejdsudbuddet, ikke er tilstrækkeligt til at konkludere, at tilførsel af
yderligere ressourcer til området vil have tilsvarende positive effekter.
Når Finansministeriet skal vurdere effekter af reformer og andre politiske tiltag, er
der oftest tale om at vurdere virkningerne af
–
i en historisk og international
sammenhæng
–
mindre ændringer i forhold til det nuværende niveau.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk