FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om der er dynamiske effekter forbundet med offentligt forbrug rettet mod bedre arbejdsmiljø, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. august 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 431 (Alm. del) af 25. juni

2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Mener ministeren, at der er dynamiske effekter forbundet med offentligt forbrug

rettet mod bedre arbejdsmiljø og forebyggelse? Der henvises til redegørelsen

om ministeriets regneprincipper, jf. FIU alm. del bilag 128.

Svar

Der henvises til Finansministeriets redegørelse

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,

maj 2018, herunder dis-

kussionen af forebyggelsesindsatser i afsnittet om sundhedsvæsenet i kapitel 3.

Offentlige udgifter til indsatser rettet mod bedre arbejdsmiljø og forebyggelse har

helt overordnet til formål at forbedre danskernes sundhed. Sådanne udgifter af-

holdes derfor primært af andre hensyn end for at skabe øget arbejdsudbud og

produktivitet.

Offentligt forbrug (og øvrige tiltag), som er rettet mod at understøtte befolknin-

gens sundhed og helbred, herunder sundhedsydelser og forebyggende indsatser,

vil kunne understøtte arbejdsudbud og produktivitet, når det er rettet mod perso-

ner i den erhvervsaktive alder. Sundhedsydelser kan dog også understøtte fritids-

aktiviteter, hvilket isoleret set kan bidrage til at reducere arbejdsudbuddet. At der

givetvis er positive arbejdsudbudseffekter i forhold til en situation, hvor der ikke

blev afholdt sundhedsudgifter, er imidlertid ikke ensbetydende med, at der også vil

være tilsvarende positive arbejdsudbudseffekter ved yderligere offentligt forbrug

på forebyggende indsatser og arbejdsmiljø. Dette er et empirisk spørgsmål.

Som bemærket i

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug

og offentlige investeringer,

går omkring 70 pct. af sundhedsudgifterne til personer, der

endnu ikke eller ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet. Desuden er det be-

mærket, at mens en forbedring af sundhedstilstanden og en stigning i levetiden

naturligvis er en gevinst i sig selv, så peger tidligere beregninger for

Forebyggelses-

kommissionen 2009

på, at der generelt ikke var grundlag for at vente positive virk-

ninger på de offentlige finansers holdbarhed af en øget forebyggelsesindsats, som

leder til en forøgelse af levetiden. Det kan tilskrives afledte virkninger på udgifter

til behandling af andre sygdomme eller ældreomsorg samt offentlige pensionsydel-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om der er dynamiske effekter forbundet med offentligt forbrug rettet mod bedre arbejdsmiljø, til finansministeren

Side 2 af 2

ser senere i livet (svarende til en afledt effekt på andre udgifter). Beregningerne af

de afledte virkninger på de offentlige finanser var stærkt afhængige af forudsæt-

ningerne, herunder at effekterne på holdbarheden kunne være tættere på nul, hvis

der var positive virkninger i form af lavere sygefravær eller førtidspensionering

mv. Kommissionen anførte dog samtidig, at det bedre helbred, som afspejlet i den

stigende levetid over de sidste par årtier, ikke havde været ledsaget af reduceret

tilgang til førtidspension eller lavere sygefravær.

Effekterne af marginale ændringer i de offentlige sundhedsudgifter kan

overordnet set have både positive og negative virkninger på arbejdsudbud, pro-

duktivitet og de øvrige offentlige udgifter. Fortegnet af et eventuelt dynamisk pro-

venu er således usikkert og vil som udgangspunkt afhænge af, hvilke sundheds-

ydelser, der er tale om, og hvem, der modtager disse.

Der kan generelt ikke siges noget entydigt om virkningerne af at øge det offentlige

forbrug på et givent område (herunder sundhedsområdet), og skøn over eventuel-

le dynamiske effekter vil i givet fald skulle bygge på en vurdering af konkrete og

velspecificerede tiltag,

jf. også rapporten Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske

effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer.

I sidstnævnte tilfælde kan det imid-

lertid være vanskeligt eller usikkert at foretage skøn over dynamiske virkninger på

forhånd, herunder som følge af utilstrækkeligt empirisk grundlag.

Som det fremgår af boks 5.2 i den omtalte rapport, er der afsat 12 mio. kr. fra

forskningsreserven til forskning i samfundsøkonomiske og adfærdsmæssige effek-

ter af velfærdsinvesteringer, herunder til forskning i effekter af indsatser i forebyg-

gelse og arbejdsmiljøindsats. Der var ansøgningsfrist d. 21. juni 2018 til midlerne.

Det fremgår af materiale på Danmarks Frie Forskningsfonds hjemmeside, at an-

søgningerne behandles på møder i oktober 2018, og at der ca. tre uger derefter

offentliggøres en liste over de ansøgere (og projekter), som har opnået bevillig.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister