Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1926917_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (Alm. del) af 25. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vurderer Finansministeriet, at der vil være en dynamisk effekt af at nedsætte klas-
sekvotienten i folkeskolen med 5 eller 10 jf. undersøgelse af Heinesen (2010), der
viser en sammenhæng mellem klassestørrelser og karaktergennemsnit? Der henvi-
ses til redegørelsen om ministeriets regneprincipper, jf. FIU alm. del bilag 128
Svar
Der lægges i det følgende til grund, at den i spørgsmålet omtalte undersøgelse af
Heinesen (2010) er
Estimating class-size effects using within-school variation in subject-
specific classes,
The Economic Journal, 120. Heinesen (2010) undersøger sammen-
hængen mellem klassestørrelse (i fransktimerne) og eksamenskarakterer i fransk
og finder, at eleverne opnår højere eksamenskarakterer i fransk, når klassestørrel-
sen i fransktimerne er lavere.
Der henvises til Finansministeriets redegørelse
Regneprincipper og modelanvendelse
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,
maj 2018, herunder boks
3.3 s. 87, hvor spørgsmålet om sammenhæng mellem klassekvotienter, karakterer
og arbejdsudbud behandles.
I den omtalte boks beskrives nogle af udfordringerne med at omsætte skøn for
virkninger på eksamenskarakterer til dynamiske effekter på fx arbejdsudbuddet
senere i livet. En højere eksamenskarakter øger ikke i sig selv fx arbejdsudbuddet
eller produktiviteten. Det er derfor afgørende, om en positiv effekt på karakterer-
ne af fx at reducere klassekvotienten afspejler et varigt løft i elevens evner, som
efterfølgende omsættes til en bedre arbejdsmarkedstilknytning (evt. via videre
uddannelse), eller om en positiv effekt på karaktererne afspejler, at eleven har op-
nået specifik viden om det konkrete eksamenspensum.
Det fremgår endvidere, at vanskelighederne med at påvise en sammenhæng imel-
lem effekter på karakterer på kort sigt og arbejdsmarkedsresultater på længere sigt
blandt andet er eksemplificeret i et amerikansk studie af effekterne af lavere klas-
sekvotienter.
1
I dette studie finder forfatterne en sammenhæng mellem klassekvo-
1
Chetty, R., Friedman, J.N., Hilger, N., Saez, E., Schanzenbach, D.W. og Yagan, D. (2011): How does your kindergarten
classroom affect your earnings? Evidence from project STAR, The Quarterly Journal of Economics, 126(4): 1593-1660.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om en dynamisk effekt ved nedsættelse af klassekvotienten i folkeskolen med 5 eller 10, til finansministeren
Side 2 af 2
tienter og elevernes testresultater i det berømte Project STAR, men finder ikke en
signifikant direkte sammenhæng mellem klassekvotienter og løn som voksen.
I det omfang karakterløftet som følge af en reduktion i klassekvotienten omsættes
til ændret uddannelsesadfærd blandt de berørte, vil denne effekt blive medregnet i
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger i takt med, at den ændrede
uddannelsesadfærd observeres.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister