FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om, hvad arbejdsudbudseffekten og velstandseffekten vil være, hvis danske daginstitutioner gennemsnitligt øger antallet af årlige lukkedage med to, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. august 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 429 (Alm. del) af 25. juni

2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Hvad vurderer ministeriet, at arbejdsudbudseffekten og velstandseffekten vil være,

hvis danske daginstitutioner gennemsnitligt øger antallet af årlige lukkedage med

to i forhold til i dag, eller begrænser den daglige åbningstid med gennemsnitligt en

halv time, eller omvendt afskaffer to lukkedage eller udvider den daglige åbnings-

tid med gennemsnitligt en halv time jf. f. eks. IMF studie om dynamiske effekter

af daginstitutioner fra 2016? Der henvises til redegørelsen om ministeriets regne-

principper, jf. FIU alm. del bilag 128.

Svar

Der henvises til Finansministeriets redegørelse

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer,

maj 2018, herunder afsnit

Social beskyttelse II: Familie og børn (s. 96-105) i kapitel 3.

Offentligt finansieret børnepasning bidrager givetvis til at øge arbejdsudbuddet

sammenlignet med en situation uden offentligt finansieret børnepasning, og histo-

risk set har indførelsen af offentlige børnepasningstilbud sandsynligvis haft stor

betydning i forhold til at øge det samlede arbejdsudbud for børnefamilier, herun-

der kvindernes. En sådan konstatering er dog ikke tilstrækkelig til at konkludere,

at mindre ændringer i offentlige børnepasningstilbud fra det nuværende udgangs-

punkt vil have effekter, som svarer til de gennemsnitlige effekter af de samlede

offentlige udgifter på området.

Ændringer fra det nuværende (danske) udgangspunkt (dvs. på marginalen), som

der spørges til, kan adskille sig fra effekter på gennemsnittet. Finansministeriet

råder ikke over generelle regneprincipper for, hvordan arbejdsudbuddet (eller vel-

standen) påvirkes af marginale ændringer i regler eller det offentlige forbrug på

daginstitutionsområdet, herunder lukkedage og åbningstider for daginstitutioner,

som ikke direkte påvirker familiernes disponible indkomst. Det hænger blandt

andet sammen med, at virkninger på arbejdsudbuddet vil afhænge af den konkrete

udmøntning samt, at (specifikt for lukkedage)

”lovgivningen

på området forpligter

kommunerne til at stille alternativ pasning til rådighed, hvis en institution holder

lukket en hverdag (som ikke er den 5. juni eller den 24. december). Forældrene

kommer derfor ikke

–

med disse to dage som undtagelser

–

i en situation, hvor de

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om, hvad arbejdsudbudseffekten og velstandseffekten vil være, hvis danske daginstitutioner gennemsnitligt øger antallet af årlige lukkedage med to, til finansministeren

Side 2 af 3

overhovedet ikke har mulighed for at få deres barn passet i kommunens instituti-

oner,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 318 (Alm. del) af 28. april 2017.” også Reg-

neprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, boks 3.8 s. 99.

Der lægges i det følgende til grund, at det i spørgsmålet omtalte IMF-studie er

Krebs og Scheffel (2016), Structural Reform in Germany, IMF Working Paper WP/16/96.

I IMF-studiet analyseres blandt andet en hypotetisk reform i Tyskland, hvor man

via offentlig finansiering øger andelen af 3-6-årige børn med en (fuldtids) daginsti-

tutionsplads og for børn i skolealderen øges andelen med en (fuldtids) indskriv-

ning i folkeskolen (fuldtidspladsen dækker pasning eller undervisning frem til kl.

16 i modsætning til en deltidsplads, hvor pasning i institution eller undervisning i

skole stopper senest kl. 13.).

I studiet skriver de, at den nuværende andel af børn med fuldtidspladser i daginsti-

tution er mindre end 40 pct. og andelen af børn indskrevet i (fuldtids-)skole er ca.

40 pct. De benytter i studiet en såkaldt søgemodel og simulerer et eksperiment,

hvor andelen af børn i fuldtidspasning eller -skole øges til 80 pct., hvilket betyder,

at ca. 4 mio. deltidspladser skal laves om til fuldtidspladser. De finder i IMF-

studiet blandt andet en positiv effekt på arbejdsudbuddet (beskæftigelsen) på 0,95

pct. efter ti år, og at det umiddelbare finansieringsbehov på 20 mia. Euro samt en

årlig udgift på 6 mia. Euro indhentes på 4 år via en stigning i statens skatteindtæg-

ter som følge af det øgede arbejdsudbud.

I forhold til IMF-studiet bemærker Finansministeriet

for det første,

at de omtalte

effekter i det pågældende studie ikke bygger på et direkte empirisk grundlag (som

fx en effektmåling af hvordan en ændring i børnepasningsandelen påvirker ar-

bejdsudbuddet). Det antages i studiet, at offentligt finansieret børnepasning fsva.

arbejdsudbudsvirkninger kan sidestilles med et rent økonomisk tilskud til beskæf-

tigelse, hvilket Finansministeriet er forbeholdne overfor,

jf. fx Regneprincipper og

modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer boks 3.10.

Der henvises også til

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt

forbrug og offentlige investeringer

boks 3.9, som blandt andet omtaler dansk empirisk

litteratur på området.

For det andet

bemærkes, at udgangspunktet (fsva. omfanget af børnepasning og

kvinders arbejdstid) er et andet i Danmark end i Tyskland. I 2014 blev 66 pct. af

de 0-2 årige og 97 pct. af de 3-5 årige børn passet i daginstitutionerne i Danmark,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige

investeringer, maj 2018, s. 97.

Dertil kommer, at deltidsfrekvensen for kvinder er

væsentligt større i Tyskland (hhv. 36,8 pct. i Tyskland og 25,3 pct. i Danmark iføl-

ge OECD), hvilket må forventes også at gøre potentialet for virkninger af en re-

form, som styrker mulighederne for fuldtidspasning, større i Tyskland.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister