FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om effekten ved sænkelse af registreringsafgiften, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. august 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 428 (Alm. del) af 25. juni

2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Det fremgår af besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 381(2016-17), at ministe-

ren mener, at f.eks. sundhedsydelser eller kulturtilbud kan have den dynamiske

effekt, at de øger værdien af fritid, og dermed sænker arbejdsudbuddet. Mener

finansministeren ikke, at det samme kan gøre sig gældende når man f.eks. sænker

registreringsafgiften og det giver mulighed for at købe en luksuriøs sportsvogn,

eller hvis man f. eks. sænker momsen på hotelophold, afgifter på øl og sodavand

etc.? Og vil ministeren i modsat fald redegøre for hvorfor man ikke har denne

antagelse? Der henvises til redegørelsen om ministeriets regneprincipper, jf. FIU

alm. del bilag 128.

Svar

Det er korrekt, at det i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 381 (alm. del)

af 31. maj 2017 (og i Finansministeriets rapport

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018)

fremgår, at of-

fentligt forbrug kan påvirke (time)arbejdsudbuddet igennem substitutionslignende

effekter. Endvidere fremgår det, at disse både kan være positive og negative, idet

offentligt forbrug både kan øge og reducere den relative værdi af fritid. Substituti-

onslignende effekter kan fx opstå, hvis offentlige serviceydelser gør (yderligere)

arbejdstid eller fritid mindre omkostningsfuld eller mere attraktiv.

Det skal understreges, at der i svaret ikke drages en overordnet konklusion om,

hvorvidt offentlige serviceydelser øger værdien af fritid. Der er blot tale om ek-

semplificering og diskussion af (én af) de mulige effekter,

jf. besvarelsen af Finansud-

valgets spørgsmål nr. 427 (alm. del) af 25. juni 2018.

Når ministerierne vurderer arbejdsudbudseffekterne af skatter, afgifter og bruger-

betaling er det baseret på de samme arbejdsudbudselasticiteter. Forholdet mellem

indkomsteffekten og substitutionseffekten på (time)arbejdsudbuddet vil dog af-

hænge af, om og hvordan de beskæftigedes reale marginalløn og disponible ind-

komst forudsættes påvirket

–

og dermed også af det konkrete tiltag, der betragtes,

jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 25. juni 2018.

Således

vil ændringer i forskellige skatter og afgifter samt brugerbetaling til offentlige ser-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om effekten ved sænkelse af registreringsafgiften, til finansministeren

Side 2 af 2

viceydelser generelt ikke give anledning til samme forhold imellem indkomst- og

substitutionseffekter.

Som beskrevet i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 427 (alm del) af 25.

juni 2018 forudsættes arbejdsudbudseffekterne af afgiftsændringer som hovedre-

gel at svare til virkningen af en provenuækvivalent ændring af indkomstskatterne,

som har samme incidens. Afgifternes incidens afspejler sammenhængen mellem

indkomst og forbrug af den afgiftsbelagte vare.

Det er muligt, at fx luksuriøse sportsvogne øger værdien af fritid, hvilket

isoleret set

ville medføre en positiv sammenhæng imellem mængden af fritid og forbrug af

luksuriøse sportsvogne.

Dette ville altså

alt andet lige

trække i retning af, at sam-

menhængen imellem forbrug af luksuriøse sportsvogne og arbejdsudbud

–

dermed indkomst

–

ville være negativ. Omvendt må der dog også forventes at

være en tendens til, at forbrug af dyrere og mere luksuriøse biler er noget som i

højere grad prioriteres når indkomsten stiger (dvs. at det er tale om luksusgoder i

økonomisk forstand), herunder som følge af øget arbejdsudbud. Det afgørende

for arbejdsudbudsvirkningen af registreringsafgiften er

nettovirkningen

af sådanne

potentielle modsatrettede effekter. Og det er netop med henblik på at skønne over

denne nettovirkning på arbejdsudbuddet, at der tages udgangspunkt i den obser-

verede incidens af registreringsafgiften.

For registreringsafgiften tegner der sig et tydeligt billede af, at afgiftsindholdet

vokser i takt med at indkomsten stiger, hvilket giver anledning til, at arbejdsud-

budsvirkningen af nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at være positiv,

jf.

Skatteøkonomisk Redegørelse, Skatteministeriet 2018.

For andre afgifter vil det forholde

sig anderledes, hvilket også er behandlet i den omtalte publikation.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Overordnet må privat forbrug samlet set (dvs. forbrugsgoder i gennemsnit) som udgangspunkt betragtes som værende

substitut til fritid i den forstand, at der må gives afkald på fritid for at opnå øgede forbrugsmuligheder (igennem arbejde).

Afgifter på varer, som er

relativt

mere komplementære til fritid end det gennemsnitlige forbrug, vil alt andet lige reducere

arbejdsudbuddet i mindre grad end generelle forbrugsafgifter (og effekten vil i nogle tilfælde potentielt kunne være positiv).