FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm. om ministeren kan forklare diskrepansen i ministeriets antagelser og regnemetoder, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. august 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 427 (Alm. del) af 25. juni

2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

I besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 381 (2016-17) peger ministeren på, at

afskaffelsen af offentlige services som f.eks. sundhedspleje kan have en indkomst-

effekt og dermed medføre et højere arbejdsudbud, fordi man er nødt til at arbejde

mere for at opretholde samme service. Men når det f.eks. gælder registreringsafgif-

ten eller andre indirekte skatter antager regeringen at indkomsteffekten vil blive

overtrumfet af substitutionseffekten, således at lavere registreringsafgift vil medfø-

re et øget arbejdsudbud. Kan ministeren forklare denne diskrepans i ministeriets

antagelser og regnemetoder? Der henvises til redegørelsen om ministeriets regne-

principper, jf. FIU alm. del bilag 128.

Svar

Det er korrekt, at Finansministeriet blandt andet i besvarelsen af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 381 (alm. del) af 31. maj 2017 (og i Finansministeriets rapport

Reg-

neprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger, maj 2018)

peger på, at offentligt forbrug kan påvirke arbejdsudbuddet igennem

såkaldte indkomsteffekter. Indkomsteffekter kan opstå, når det offentlige stiller

serviceydelser til rådighed til en reduceret pris eller helt gratis, hvilket tillader, at

familierne

–

alt andet lige

–

kan opretholde det samme samlede forbrug ved en

lavere arbejdsindkomst.

Det fremgår dog også af svaret, at indkomsteffekten blot er en blandt flere mulige

effekter, herunder at der også kan være substitutionslignende effekter på

(time)arbejdsudbuddet. Substitutionslignende effekter kan fx opstå, hvis offentlige

serviceydelser gør (yderligere) arbejdstid eller fritid mindre omkostningsfuld eller

mere attraktiv.

Konklusionen i besvarelsen er, at de (samlede) dynamiske effekter af sundhedsud-

gifter i princippet både kan være negative og positive, blandt andet afhængigt af

den konkrete udmøntning. Egentlige vurderinger af de dynamiske effekter af of-

fentligt forbrug må således tage udgangspunkt i konkrete vurderinger af konkrete

tiltag. Når det som udgangspunkt lægges til grund, at mindre ændringer i det of-

fentlige forbrug isoleret set er neutrale for arbejdsudbuddet, svarer det implicit til,

at eventuelle indkomsteffekter opvejes af modsatrettede substitutionslignende

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm. om ministeren kan forklare diskrepansen i ministeriets antagelser og regnemetoder, til finansministeren

Side 2 af 2

effekter,

jf. rapporten Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt

forbrug og offentlige investeringer, maj 2018.

Når ministerierne vurderer arbejdsudbudseffekterne af skatter, afgifter og bruger-

betaling, er det baseret på de samme arbejdsudbudselasticiteter. Forholdet mellem

indkomsteffekten og substitutionseffekten på (time)arbejdsudbuddet vil dog af-

hænge af, om og hvordan de beskæftigedes reale marginalløn og disponible ind-

komst forudsættes påvirket

–

og dermed også af det konkrete tiltag, der betragtes,

jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 25. juni 2018.

Således

vil ændringer i forskellige skatter og afgifter samt brugerbetaling til offentlige ser-

viceydelser generelt ikke give anledning til samme forhold imellem indkomst- og

substitutionseffekter.

Virkningen på arbejdsudbuddet af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel

at svare til virkningen af en provenuækvivalent ændring af indkomstskatterne med

samme incidens

–

forstået som samme virkning på fordelingen af de disponible

indkomster,

jf. nærmere beskrivelse i Skatteøkonomisk redegørelse 2018, Skatteministeriet,

hvor der også foretages beregninger for registreringsafgiften og afgifter på grænsehandelsfølsomme

varer.

Forskelle i forholdet mellem indkomst- og substitutionseffekter på tværs af tiltag

er således ikke udtryk for en diskrepans mellem ministeriets regnemetoder for

dynamiske effekter på tværs af tiltag på indtægtssiden (herunder ændringer i regi-

streringsafgiften) og tiltag på udgiftssiden. De er en naturlig følge af, at eksempel-

vis påvirkningen af den reale marginalløn (efter skat) kan være forskellig.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Ligheden mellem virkningerne på arbejdsudbuddet af ændringer i forbrugsafgifter og ændringer i egenbetaling på offentli-

ge serviceydelser er beskrevet i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (alm. del) af 2. marts 2018.