Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1930089_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 427 (Alm. del) af 25. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
I besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 381 (2016-17) peger ministeren på, at
afskaffelsen af offentlige services som f.eks. sundhedspleje kan have en indkomst-
effekt og dermed medføre et højere arbejdsudbud, fordi man er nødt til at arbejde
mere for at opretholde samme service. Men når det f.eks. gælder registreringsafgif-
ten eller andre indirekte skatter antager regeringen at indkomsteffekten vil blive
overtrumfet af substitutionseffekten, således at lavere registreringsafgift vil medfø-
re et øget arbejdsudbud. Kan ministeren forklare denne diskrepans i ministeriets
antagelser og regnemetoder? Der henvises til redegørelsen om ministeriets regne-
principper, jf. FIU alm. del bilag 128.
Svar
Det er korrekt, at Finansministeriet blandt andet i besvarelsen af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 381 (alm. del) af 31. maj 2017 (og i Finansministeriets rapport
Reg-
neprincipper og modelanvendelse
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-
ger, maj 2018)
peger på, at offentligt forbrug kan påvirke arbejdsudbuddet igennem
såkaldte indkomsteffekter. Indkomsteffekter kan opstå, når det offentlige stiller
serviceydelser til rådighed til en reduceret pris eller helt gratis, hvilket tillader, at
familierne
alt andet lige
kan opretholde det samme samlede forbrug ved en
lavere arbejdsindkomst.
Det fremgår dog også af svaret, at indkomsteffekten blot er en blandt flere mulige
effekter, herunder at der også kan være substitutionslignende effekter på
(time)arbejdsudbuddet. Substitutionslignende effekter kan fx opstå, hvis offentlige
serviceydelser gør (yderligere) arbejdstid eller fritid mindre omkostningsfuld eller
mere attraktiv.
Konklusionen i besvarelsen er, at de (samlede) dynamiske effekter af sundhedsud-
gifter i princippet både kan være negative og positive, blandt andet afhængigt af
den konkrete udmøntning. Egentlige vurderinger af de dynamiske effekter af of-
fentligt forbrug må således tage udgangspunkt i konkrete vurderinger af konkrete
tiltag. Når det som udgangspunkt lægges til grund, at mindre ændringer i det of-
fentlige forbrug isoleret set er neutrale for arbejdsudbuddet, svarer det implicit til,
at eventuelle indkomsteffekter opvejes af modsatrettede substitutionslignende
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 427: Spm. om ministeren kan forklare diskrepansen i ministeriets antagelser og regnemetoder, til finansministeren
1930089_0002.png
Side 2 af 2
effekter,
jf. rapporten Regneprincipper og modelanvendelse
dynamiske effekter af offentligt
forbrug og offentlige investeringer, maj 2018.
Når ministerierne vurderer arbejdsudbudseffekterne af skatter, afgifter og bruger-
betaling, er det baseret på de samme arbejdsudbudselasticiteter. Forholdet mellem
indkomsteffekten og substitutionseffekten på (time)arbejdsudbuddet vil dog af-
hænge af, om og hvordan de beskæftigedes reale marginalløn og disponible ind-
komst forudsættes påvirket
og dermed også af det konkrete tiltag, der betragtes,
jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 25. juni 2018.
Således
vil ændringer i forskellige skatter og afgifter samt brugerbetaling til offentlige ser-
viceydelser generelt ikke give anledning til samme forhold imellem indkomst- og
substitutionseffekter.
Virkningen på arbejdsudbuddet af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel
at svare til virkningen af en provenuækvivalent ændring af indkomstskatterne med
samme incidens
forstået som samme virkning på fordelingen af de disponible
indkomster,
jf. nærmere beskrivelse i Skatteøkonomisk redegørelse 2018, Skatteministeriet,
hvor der også foretages beregninger for registreringsafgiften og afgifter på grænsehandelsfølsomme
varer.
1
Forskelle i forholdet mellem indkomst- og substitutionseffekter på tværs af tiltag
er således ikke udtryk for en diskrepans mellem ministeriets regnemetoder for
dynamiske effekter på tværs af tiltag på indtægtssiden (herunder ændringer i regi-
streringsafgiften) og tiltag på udgiftssiden. De er en naturlig følge af, at eksempel-
vis påvirkningen af den reale marginalløn (efter skat) kan være forskellig.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Ligheden mellem virkningerne på arbejdsudbuddet af ændringer i forbrugsafgifter og ændringer i egenbetaling på offentli-
ge serviceydelser er beskrevet i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (alm. del) af 2. marts 2018.